1.1.0 - Release

This page is part of the KLTerm (v1.1.0: Release) based on FHIR R4. This is the current published version in its permanent home (it will always be available at this URL). For a full list of available versions, see the Directory of published versions

ValueSet: KLTilstandKoderFFB

Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLConditionCodesFFB Version: 1.1.0
Active as of 2023-07-10 Computable Name: KLConditionCodesFFB

Danish municipality FFB condition codes

References

Logical Definition (CLD)

This value set includes codes based on the following rules:

 

Expansion

This value set contains 67 concepts

CodeSystemDisplayDefinition
  1a6585e7-25a6-4518-9384-8f6290f879ccurn:oid:1.2.208.176.2.22Stemme og tale

Stemme og tale er en fysisk funktion, der vedrører frembringelse af lyd og tale.

  3b4bcb40-f761-46a5-bc5f-b30ac37c88edurn:oid:1.2.208.176.2.22Bevægelse

Bevægelse er en fysisk funktion, der vedrører bevægelse af kroppen. Bevægelse spænder bredt fra en persons reflekser, ufrivillige og viljesbestemte bevægelser til gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen.

  9959e779-e8ee-47e8-989b-bbff4aae2883urn:oid:1.2.208.176.2.22Syn

Syn er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli.

  b37419b3-c5f2-43e9-9e9d-4037b06b3fa5urn:oid:1.2.208.176.2.22Smerte og sansefunktioner

Smerte og sansefunktioner er en fysisk funktion, der vedrører opfattelsen af sanseindtryk samt ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Sanseindtryk omfatter fx berøringssans, temperatursans, lugt- og smagssans samt opfattelsen af kropsdeles position i forhold til hinanden. Smerter omfatter også fantomsmerter.

  eb3599bc-c0bb-4281-8a1c-bf6eab8ffde3urn:oid:1.2.208.176.2.22Hørelse

Hørelse er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde.

  17c35058-eb88-4a7a-8727-74cd12be42c7urn:oid:1.2.208.176.2.22Opmærksomhed og koncentrationsevne

Opmærksomhed og koncentrationsevne er en mental funktion, der er bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Begrebet omfatter fx en persons evne til at fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, hvor der fokuseres på to eller flere stimuli på samme tid, samt deltagende opmærksomhed, hvor to eller flere personer fokuserer på det samme.

  3591c972-5b15-4bbd-86c7-91622cda56e8urn:oid:1.2.208.176.2.22Virkelighedsopfattelse

Virkelighedsopfattelse er den mentale funktion, der er bestemmende for genkendelse og fortolkning af sanseindtryk. Virkelighedsopfattelse adskiller sig fra de fysiske funktioner vedrørende sanserne ved at have fokus på, hvordan en person genkender og fortolker sanseindtrykkene og ikke, hvorvidt de sanses eller ej. Begrebet omfatter fx hallucinationer og vrangforestillinger.

  4934e45a-0f93-4c23-a767-2b681378700burn:oid:1.2.208.176.2.22Bevidsthedstilstand

Bevidsthedstilstand er en mental funktion, der er bestemmende for vågenhed. Eksempler på bevidsthedstilstand kan være, at en person er vågen i perioder, men i andre perioder er i en vegetativ tilstand. Relevante aspekter af bevidsthedstilstand er fx hyppigheden eller varigheden af vågenhed, hvorvidt personen er i koma eller trance eller taber bevidstheden. Begrebet omfatter ikke, hvorvidt en person handler bevidst eller intentionelt og skal heller ikke forveksles med begrebet 'virkelighedsopfattelse' eller 'indsigt i egen situation'.

  52e0b8dd-f5fa-4e1a-b66e-f5e4a41bd313urn:oid:1.2.208.176.2.22Psykosociale funktioner

De psykosociale funktioner er en mental funktion, som udvikles gennem livet, og som er nødvendig for at danne, indgå i og fastholde relationer med andre mennesker. De psykosociale funktioner danner dermed baggrund for en persons sociale og mellemmenneskelige færdigheder. De omfatter fx evnen til at aflæse andres følelser eller sociale normer. De omfatter også psykologiske funktioner, som er en forudsætning for at indgå i relationer, fx selvværd og identitetsdannelse.

  61452fe5-cea2-4d92-b2f1-406e9a5d31cburn:oid:1.2.208.176.2.22Hukommelse

Hukommelse er en mental funktion, der er bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Hukommelse er fx korttidshukommelse og langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information, der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden. Eksempler på hukommelse kan være evnen til at huske aftaler, steder og personer, ligesom der kan skelnes mellem fx auditiv, visuel, taktil eller følelsesmæssig hukommelse.

  6279a3dc-7085-4157-809c-f96922242b1burn:oid:1.2.208.176.2.22Indsigt i egen situation

Indsigt i egen situation er en mental funktion, der vedrører bevidsthed om og forståelse af en selv og egen adfærd. Indsigt i egen situation er fx en persons indsigt i en eventuel funktionsnedsættelse eller socialt problem og konsekvenserne heraf.

  8028b034-cad2-42df-b51c-aaba9c0bba61urn:oid:1.2.208.176.2.22Igangsætning og motivation

Igangsætning og motivation er en mental funktion, som får en person til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Igangsætning og motivation er fx en persons energiniveau, motivation, appetit og trang samt impulskontrol. Begrebet omfatter dermed en persons evne til at omsætte en tanke eller følelse i handling, hvor man tager initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den. Det at opnå eller bevare håb som vigtig motivationsfaktor er også omfattet af begrebet.

  9c2173e6-6465-44d3-af16-7c44059193b2urn:oid:1.2.208.176.2.22Organisering og planlægning

Organisering og planlægning er en mental funktion, der vedrører helhedsdannelse, systematisering og udvikling af metode til fremgangsmåde eller handling.

  b93216fa-3843-4a7e-85bc-e3ef35a1967furn:oid:1.2.208.176.2.22Problemløsning

Problemløsning er en mental funktion, der er bestemmende for identifikation, analyse og integrering af uoverensstemmende eller modstridende informationer til en løsning. Problemløsning er dermed en persons evne til at løse problemer, herunder at identificere, at der er et problem, analysere det og fremkomme med en løsning.

  dccaa419-0bcd-4056-a11a-2e385e23edc6urn:oid:1.2.208.176.2.22Følelser og adfærd

Følelser og adfærd er en mental funktion, der er forbundet med følelser og en persons tilbøjelighed til at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Følelser og adfærd er fx, hvorvidt en person har følelser, der er afstemt eller passer til den situation, personen er i, og kan regulere sine følelser. Begrebet vedrører også personens følelsesmæssige spændvidde. Følelser kan komme til udtryk gennem adfærd. Eksempler på adfærd er ind- og udadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg.

  ef4271c4-f942-4194-a2b0-e9a7045eab22urn:oid:1.2.208.176.2.22Intellektuelle funktioner

Den intellektuelle funktion er en overordnet mental funktion, som kræves til forståelse og integrering af forskellige mentale funktioner og deres udvikling over et livsløb. Begrebet har betydning i forhold til fx indlæringsevne og intellektuel formåen, herunder en persons skolefærdigheder. Begrebet omfatter ikke de eksekutive funktioner, så som organisering og planlægning, problemløsning og indsigt i egen situation.

  f7c0ef6c-18ba-4d38-9df5-4c891f154a08urn:oid:1.2.208.176.2.22Orienteringsevne

Orienteringsevne en en mental funktion, der er bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Orienteringsevne er fx en persons evne til at orientere sig i tid og sted, rum og retning og forstå egen identitet og identiteten af personer i personens umiddelbare nærhed.

  08aa68ce-acd6-4e03-b6b5-091811324345urn:oid:1.2.208.176.2.22Økonomisk situation

En persons økonomiske situation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet finansielt. Et eksempel på økonomisk situation kan være, at man er på kontanthjælp eller har fast indtægt, lever af opsparing, har mistet sin indtægt eller låner penge af sit netværk. Problematikker omkring den økonomiske situation kan fx omfatte utilstrækkelige økonomiske ressourcer eller gæld. Ressourcer i forhold til den økonomiske situation kan fx være, at man er trygt stillet økonomisk.

  35c56275-0093-4901-9fd8-d06fdb5cb8f3urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligsituation

En persons boligsituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til bolig. Et eksempel på boligsituation kan fx være, at man bor til leje eller er opsagt, bor ude eller hjemme, mangler egen bolig og pt. bor hos personer i netværket osv. Problematikker i forhold til boligsituationen kan være uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerens behov, uhensigtsmæssig brug af boligen eller hjemløshed, hvor en person ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ressourcer i forhold til boligsituationen kan være, at ens bolig er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til ens funktionsnedsættelse, eller at man kan blive boende i sin bolig, selvom en funktionsnedsættelse eller et socialt problem har betydet ændringer i ens indtægtsforhold.

  52efa2e9-e0dc-41eb-8c01-9865e2fdebaeurn:oid:1.2.208.176.2.22Interesser

Interesser er de aktiviteter eller objekter, som en person beskæftiger sig indgående med og er optaget af. Interesser kan spænde over alle tænkelige forhold. Eksempler på problematikker vedrørende interesser kan være, at interessen tager overhånd og bliver for tidskrævende eller på anden vis er uhensigtsmæssig. Eksempler på ressourcer vedrørende interesser kan være, at interessen virker afstressende eller motiverende eller på anden vis bidrager positivt til livskvaliteten.

  7a8f247b-baf8-4552-95bb-acf8ef004b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Familiesituation

En persons familiesituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til familie. Et eksempel på familiesituation kan være, at man er gift eller samlevende, lever alene eller sammen med andre eller har børn. Problematikker vedrørende familiesituation kan fx være skilsmisse, uønsket social isolation, ufrivillig barnløshed eller en syg partner. Ressourcer vedrørende familiesituation kan være, at ens familiesituation er i overensstemmelse med ens egne ønsker og behov.

  83cf43f1-6d71-477c-8583-2e28755b41d3urn:oid:1.2.208.176.2.22Kriminalitet

Kriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  d493a97d-6036-423d-87ff-c2a086e9d664urn:oid:1.2.208.176.2.22Traumatiske oplevelser

Traumatiske oplevelser er konkrete oplevelser, der har belastende følger for en person. Eksempler på traumatiske oplevelser er omsorgssvigt, ulykker og overgreb.

  e993d8c3-b7d7-4d72-9be2-937e5ba38b5aurn:oid:1.2.208.176.2.22Prostitution

Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.

  f695cec7-2b39-4c7e-8731-da8558a4fb3furn:oid:1.2.208.176.2.22Uddannelse og job

En persons uddannelses og job er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til uddannelsesniveau og arbejde. Arbejde dækker bredt, fx både ordinært arbejde, frivilligt arbejde eller beskæftigelsestilbud. Et eksempel på uddannelses- og jobsituation kan være en gennemført ungdomsuddannelse, igangværende enkeltfagskurser, ledighed, fast arbejde eller frivilligt arbejde. Problematikker i relation til uddannelse og job kan være ledighed eller højt fravær fra studierne. Ressourcer i relation til uddannelse og job kan fx være, at man har en uddannelse eller gode erfaringer med job og beskæftigelse.

  081ab1be-7dc1-41fa-803c-12a146eb0b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Sundhedsfaglig behandling og træning

Sundhedsfaglig behandling og træning er forhold vedrørende behandling og træning, som er bevilget efter sundhedsloven. Begrebet omfatter tidligere og nuværende behandling og træning, der er bevilget efter sundhedsloven, herunder medicinsk behandling. Begrebet omfatter ikke bevillinger efter serviceloven eller alternativ, uautoriseret behandling.

  0b650369-258a-4d01-a811-42b306c2f89durn:oid:1.2.208.176.2.22Motion

Motion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form.

  69dbfad7-859a-4596-8737-8054f6b4948furn:oid:1.2.208.176.2.22Fysisk helbred

Fysisk helbred er en egenskab hos et individ mht. sygdom og sundhed. Helbred handler om, hvorvidt en person er fysisk rask eller syg, fx om man er udsat for hyppige infektioner, har allergier eller en kronisk sygdom.

  83376fdb-f55d-4dd9-944e-b49631a9836furn:oid:1.2.208.176.2.22Søvn

Søvn er en tilstand, hvis kvalitet afgøres af søvnmængden og forhold omkring indsovning og gennemsovning, og hvorvidt der er tale om en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning.

  c67aed23-d4f3-4ae6-8886-156c99048e5burn:oid:1.2.208.176.2.22Kost

Kost er en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning. Et relevant aspekt af kost er også, hvorvidt en person spiser og drikker tilstrækkeligt eller for lidt eller for meget.

  c8f4475a-8de3-4920-ad0c-eea78c49a68durn:oid:1.2.208.176.2.22Rusmidler

En persons situation vedrørende rusmidler er den samlede mængde af forhold, der har at gøre med en persons brug af rusmidler. Et eksempel på en situation vedrørende rusmidler kan være en bekymrende hyppig brug af rusmidler eller selvmedicinering med hash. Eksempler på problematikker vedrørende rusmidler kan være alkohol- og stofmisbrug eller misbrug af lægemidler. Et eksempel på ressourcer vedrørende rusmidler kan være et gennemført behandlingsforløb.

  e6f82424-da5a-41d1-bd1a-5796aa79d5f2urn:oid:1.2.208.176.2.22Døgnrytme

Døgnrytme er den struktur, som en person inddeler døgnets forskellige aktiviteter i. Døgnrytmen opstår fx ved at spise, arbejde og sove på mere eller mindre fastlagte tidspunkter.

  f5b8e809-7689-4952-838c-a069c99408b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Tobak

Tobak omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv.

  3f9da5ac-9686-4eeb-b517-b46e17fcb1d7urn:oid:1.2.208.176.2.22Indgå i samspil og kontakt

At indgå i samspil og kontakt er en aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner.

  4c082610-b122-4019-96f2-1061e287445eurn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage relationer til netværk

At varetage relationer til netværk er en handling, der består i at skabe og opretholde et netværk. Relationerne til de enkelte personer i netværket kan både være af formel og uformel karakter, fx relationer til professionelle fagpersoner og relationer til venner, naboer, bekendte og ligesindede.

  dcc6bb77-45af-4625-9c4d-7d7878307220urn:oid:1.2.208.176.2.22Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter

At deltage i sociale fællesskaber er en handling, der består i at deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger. Begrebet har fokus på en persons evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber og frivilligt arbejde, herunder fx rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, religiøse eller åndelige fællesskaber samt politisk liv.

  685e8517-2f5c-4ef8-a7c4-fa2d008fdd9durn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage beskæftigelse

Varetage beskæftigelse er en handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden for for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig. Eksempler på aspekter er at søge et arbejde og få det, udføre de nødvendige opgaver i jobbet, møde på arbejde til tiden, lede andre arbejdere eller selv blive ledet samt at udføre de nødvendige opgaver alene eller i gruppe.

  70443014-3faf-402d-abcf-396bfad32eb9urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage økonomi

At varetage økonomi er en handling, der består i at varetage opgaver i relation til ens økonomi. Begrebet omfatter varetagelse af basale økonomiske transaktioner som fx at betale for varer eller have overblik over faste udgifter, spare op eller benytte netbank.

  8888edfa-642b-4329-9fe3-a9b180e6d3f4urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage uddannelse

Varetage uddannelse er et struktureret kompetencegivende undervisningsforløb, der kvalificerer modtageren til fortsat uddannelse eller til at udøve et bestemt erhverv eller udføre en bestemt opgave. Begrebet rummer skolegang, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

  8bef71de-55b5-47fe-b438-18ac769106b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Håndtere post

At håndtere post er en handling, der omfatter at tjekke, om der er fysisk eller digital post og at reagere på modtaget post og følge op herpå.

  fd4b8dd3-5c4b-4257-8c13-ea045617d2f6urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage bolig

At varetage bolig er en handling, der består i at leje eller købe, møblere, indrette og fastholde et hus, en lejlighed eller anden bolig. Fastholdelse af bolig kan eksempelvis være at efterleve en eventuel husorden eller deltage i fællesopgaver. At varetage bolig inkluderer også at flytte ud af en bolig igen.

  2ba29098-a527-43d5-b858-4c5353669f42urn:oid:1.2.208.176.2.22Fremstille meddelelser

At fremstille meddelelser er en aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift. Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  986898d0-e2e5-4afa-9cb3-ee7aecaa0143urn:oid:1.2.208.176.2.22Samtale

Samtale er en aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer.

  9bbbffef-c404-4ea3-a927-cd22d8027e6durn:oid:1.2.208.176.2.22Forstå meddelelser

At forstå meddelelser er en aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger i formaliseret tegnsprog eller på skrift. Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  a80e8f96-18ba-4ee4-9496-d3ce882c2f85urn:oid:1.2.208.176.2.22Anvende kommunikationsudstyr- og teknikker

At anvende kommunikationsudstyr og -teknikker er en aktivitet, der består i at anvende udstyr og teknikker med kommunikationsformål. Kommunikationsudstyr omfatter også kommunikationshjælpemidler. Eksempler på udstyr er fx telefon, sms og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning.

  01770afa-cd17-41fe-a966-b8895e4d55d8urn:oid:1.2.208.176.2.22Købe ind

Indkøb er en handling, der består i at købe varer og serviceydelser, som er nødvendige i dagligdagen. Begrebet inkluderer også at instruere og vejlede en anden person i at foretage indkøbene, som fx at vælge madvarer, drikke, rengøringsmidler, husholdningsartikler i en forretning, på et marked eller på nettet; sammenligne kvalitet og pris af varerne, forhandle og betale for de valgte varer eller ydelser og transportere varerne.

  4a51d7a7-61e7-48fa-a1d5-9d26337c6c38urn:oid:1.2.208.176.2.22Passe ejendele

Udførsel af praktiske opgaver er en handling, der består i at vedligeholde og reparere personlige ejendele. Handlingen omfatter fx vedligehold og reparation af beklædning, bolig, indbo, køretøjer og hjælpemidler som fx ved at male og tapetsere, reparere møbler og installationer, sikre at køretøjer virker, passe og fodre kæledyr og husdyr samt vande planter.

  58ef570c-1c1e-47be-8bfd-26ed99825762urn:oid:1.2.208.176.2.22Udvise hjælp og omsorg for andre

At udvise hjælp og omsorg for andre er en handling, der består i at hjælpe medlemmer i husstanden og andre. Begrebet rummer også at hjælpe andre med indlæring, kommunikation, egenomsorg, færden inde og ude samt at være opmærksom på andres velbefindende. Et eksempel på at hjælpe og drage omsorg for andre er varetagelse af forældrerollen.

  8f32c948-41c4-49d7-8913-cdeede2e7fe1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gøre rent

At gøre rent er en handling, der består i at holde ens nære fysiske omgivelser rene og hygiejniske. Rengøring kan fx ske ved at støvsuge, vaske gulv og støve af og omfatter typisk oprydning.

  b947f321-7cdb-4b33-9653-f3ff800572b0urn:oid:1.2.208.176.2.22Lave mad

At lave mad er en handling, der består i at planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider. Handlingen kan fx bestå i at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke samt at servere maden til sig selv eller andre.

  bd67597b-e80f-427f-8cf9-79d01eff91fcurn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske tøj

At vaske tøj er en handling, der består i at holde ens tøj rent ved at vaske det, når det trænger. At vaske tøj omfatter fx at sortere vasketøj, sætte en vask over, tørre tøj og lægge det rene tøj sammen og på plads.

  14615a09-bd94-4602-b43a-f6d3d3f9801durn:oid:1.2.208.176.2.22Drikke

At drikke er en aktivitet, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser og bruge sugerør.

  28fbf17e-bca3-45e1-be35-553e3d91f1b7urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage sin seksualitet

At varetage sin seksualitet handler om, hvorvidt en persons funktionsnedsættelse eller sociale problemer giver begrænsninger i forhold til at udleve ens seksualitet.

  347aa085-4fe2-411f-ac56-5693d164adc3urn:oid:1.2.208.176.2.22Klæde sig af og på

At klæde sig af og på er en aktivitet, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold.

  3a748135-98a8-416a-808d-bff88a8e40eeurn:oid:1.2.208.176.2.22Dyrke interesse

At dyrke en interesse er en handling, der består i at bruge tid og energi på en bestemt aktivitet eller ting, som man er optaget af. Det kan fx være at samle på bestemte ting, spille computerspil eller lave håndarbejde.

  464a2ab6-a7df-4b3a-b74d-7873f4cfe668urn:oid:1.2.208.176.2.22Spise

At spise er en aktivitet af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

  4a58417e-9a75-43f2-9763-66505050159furn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage egen sundhed

At varetage egen sundhed er en handling, der består i at sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Varetagelse af egen sundhed omfatter fx at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at man har brug for og skal gøre det, der er nødvendigt til varetagelse af egen sundhed, både ved at reagere på risikofaktorer og forebygge sygdom ved fx at opsøge professionel hjælp, følge medicinsk behandling og lægelige og andre råd om sundhed, undgå risikofaktorer som fysiske skader, smitsomme sygdomme, misbrug og seksuelt overførbare sygdomme.

  885400cc-dd71-479e-8993-3fc48fdd6710urn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske sig

At vaske sig er en aktivitet, der der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler. Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde.

  94fb3ea0-92cf-43b1-929b-c95e6fb739a1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå på toilettet

At gå på toilettet er en aktivitet, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring.

  b3939f0b-43d9-4e8c-bb2e-50ff8bb7ed03urn:oid:1.2.208.176.2.22Pleje sin krop

At pleje sin krop er en aktivitet, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring. Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele.

  320c9aa6-630e-4695-bba2-29ea808fad24urn:oid:1.2.208.176.2.22Bære, flytte og håndtere genstande

At bære, flytte og håndtere genstande er en aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra ét sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben.

  4977ce08-df4d-4c09-8e03-c2a563862e68urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå og bevæge sig

At gå og bevæge sig er en aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser. Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ.

  759ddc8e-57c0-4aa6-8d32-14d8eb51c5ddurn:oid:1.2.208.176.2.22Ændre og opretholde kropsstilling

At ændre og opretholde kropsstilling er en aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov. Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs.

  eff3385d-01fa-4c9c-9850-52e179243f21urn:oid:1.2.208.176.2.22Færdes med transportmidler

At færdes med transportmidler en en aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring.

  22eef871-6650-426f-8b79-8d40a6c62808urn:oid:1.2.208.176.2.22Holdninger i omgivelserne

Holdninger i omgivelserne er ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger i en persons omgivelser, der afføder vaner, praksisser og andre synlige konsekvenser, som kan påvirke den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer. En persons omgivelser er fx familie, slægtninge, venner, bekendte, omsorgsgivere, personlige hjælpere, fremmede, sundhedspersonale, andre professionelle, samfundet og sociale normer, konventioner og ideologier.

  83342ff3-5f2e-4914-b045-e98357685866urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligområde

Et boligområde er en ramme, der udgør en persons nærmiljø, herunder art og betydning af socialgrupper, bebyggelse og infrastruktur i samme geografiske område.

  df194a84-6e4b-4f14-a194-d8d9d9a1fcadurn:oid:1.2.208.176.2.22Personer i netværk

Netværk er en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være privat, professionelt eller bestå af frivilligt organiserede personer. Et professionelt netværk kan fx bestå af skolelærere, sagsbehandlere, personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle. Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Et netværk bestående af frivilligt organiserede personer kan fx udgøres af fodboldtrænere eller spejderlederer. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Et velfungerende netværk er en ressource for en person, hvor i mod et netværk også kan være uhensigtsmæssigt og dermed påvirke en person i negativ retning.


Explanation of the columns that may appear on this page:

Level A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies
System The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere)
Code The code (used as the code in the resource instance)
Display The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application
Definition An explanation of the meaning of the concept
Comments Additional notes about how to use the code