1.1.0 - Release

This page is part of the KLTerm (v1.1.0: Release) based on FHIR R4. This is the current published version in its permanent home (it will always be available at this URL). For a full list of available versions, see the Directory of published versions

ValueSet: KLTilstandKoder

Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLConditionCodes Version: 1.1.0
Active as of 2023-07-10 Computable Name: KLConditionCodes

Danish municipality condition codes

References

This value set is not used here; it may be used elsewhere (e.g. specifications and/or implementations that use this content)

Logical Definition (CLD)

This value set includes codes based on the following rules:

 

Expansion

This value set contains 200 concepts

CodeSystemDisplayDefinition
  J1.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Vaske sig

Vaske sig

  J1.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Kropspleje

Kropspleje

  J1.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Af- og påklædning

Af- og påklædning

  J1.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Drikke

Drikke

  J1.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Fødeindtagelse

Fødeindtagelse

  J1.6urn:oid:1.2.208.176.2.21Spise

Spise

  J1.7urn:oid:1.2.208.176.2.21Varetage egen sundhed

Varetage egen sundhed

  J1.8urn:oid:1.2.208.176.2.21Gå på toilet

Gå på toilet

  J2.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Lave husligt arbejde

Lave husligt arbejde

  J2.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Lave mad

Lave mad

  J2.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Udføre daglige rutiner

Udføre daglige rutiner

  J2.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Skaffe sig varer og tjenesteydelser

Skaffe sig varer og tjenesteydelser

  J3.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Løfte og bære

Løfte og bære

  J3.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Bevæge sig omkring

Bevæge sig omkring

  J3.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Bruge transportmidler

Bruge transportmidler

  J3.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Færden i forskellige omgivelser

Færden i forskellige omgivelser

  J3.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Forflytte sig

Forflytte sig

  J3.6urn:oid:1.2.208.176.2.21Ændre kropsstilling

Ændre kropsstilling

  J3.7urn:oid:1.2.208.176.2.21Muskelstyrke

Muskelstyrke

  J3.8urn:oid:1.2.208.176.2.21

  J3.9urn:oid:1.2.208.176.2.21Udholdenhed

Udholdenhed

  J4.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Orienteringsevne

Orienteringsevne

  J4.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Overordnede kognitive funktioner

Overordnede kognitive funktioner

  J4.6urn:oid:1.2.208.176.2.21Energi og handlekraft

Energi og handlekraft

  J4.7urn:oid:1.2.208.176.2.21Tilegne sig færdigheder

Tilegne sig færdigheder

  J4.8urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemløsning

Problemløsning

  J4.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker

Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker

Samme mapning til SNOMED CTsom I5.1

  J4.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Hukommelse

Hukommelse

Samme SNOMED CT mapning som I11.1

  J4.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Følelsesfunktioner

Følelsesfunktioner

Samme mapning til SNOMED CT som I6.2

  J5.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Have lønnet beskæftigelse

Have lønnet beskæftigelse

  I1.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med personlig pleje

Problemer med personlig pleje

  I1.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med daglige aktiviteter

Problemer med daglige aktiviteter

  I2.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med mobilitet og bevægelse

Problemer med mobilitet og bevægelse

  I3.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med væskeindtag

Problemer med væskeindtag

  I3.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med fødeindtag

Problemer med fødeindtag

  I3.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Uhensigtsmæssig vægtændring

Uhensigtsmæssig vægtændring

  I3.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med overvægt

Problemer med overvægt

  I3.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med undervægt

Problemer med undervægt

  I4.9urn:oid:1.2.208.176.2.21Andre problemer med hud og slimhinder

Andre problemer med hud og slimhinder

  I4.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med diabetisk sår

Problemer med diabetisk sår

  I4.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med cancersår

Problemer med cancersår

  I4.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med tryksår

Problemer med tryksår

  I4.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med arterielt sår

Problemer med arterielt sår

  I4.6urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med venøst sår

Problemer med venøst sår

  I4.7urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med blandingssår

Problemer med blandingssår

  I4.8urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med traumesår

Problemer med traumesår

  I4.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med kirurgisk sår

Problemer med kirurgisk sår

  I5.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med kommunikation

Problemer med kommunikation

  I6.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med socialt samvær

Problemer med socialt samvær

  I6.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Emotionelle problemer

Emotionelle problemer

  I6.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med misbrug

Problemer med misbrug

  I6.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Mentale problemer

Mentale problemer

  I7.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Respirationsproblemer

Respirationsproblemer

  I7.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Cirkulationsproblemer

Cirkulationsproblemer

  I8.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med seksualitet

Problemer med seksualitet

  I9.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Akutte smerter

Akutte smerter

  I9.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Periodevise smerter

Periodevise smerter

  I9.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Kroniske smerter

Kroniske smerter

  I9.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med lugtesans

Problemer med lugtesans

  I9.5urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med følesans

Problemer med følesans

  I9.6urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med synssans

Problemer med synssans

  I9.7urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med hørelse

Problemer med hørelse

  I9.8urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med smagssans

Problemer med smagssans

  I10.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Døgnrytmeproblemer

Døgnrytmeproblemer

  I10.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Søvnproblemer

Søvnproblemer

  I11.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med hukommelse

Problemer med hukommelse

  I11.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med indsigt i behandlingsformål

Problemer med indsigt i behandlingsformål

  I11.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med sygdomsindsigt

Problemer med sygdomsindsigt

  I11.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Kognitive problemer

Kognitive problemer

  I12.1urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med afføringsinkontinens

Problemer med afføringsinkontinens

  I12.2urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med vandladning

Problemer med vandladning

  I12.3urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med urininkontinens

Problemer med urininkontinens

  I12.4urn:oid:1.2.208.176.2.21Problemer med mave og tarm

Problemer med mave og tarm

  5f2310b3-cad1-43f6-9dc7-d982da141860urn:oid:1.2.208.176.2.21Varetage beskæftigelse

Deltage i beskæftigelse på fuld tid eller deltid, udføre de nødvendige arbejdsopgaver, søge arbejde, møde på arbejde til aftalt tid, udføre frivilligt arbejde

  73642409-bcd7-41b7-a2ed-50ae37352167urn:oid:1.2.208.176.2.21Varetage uddannelse

Deltage i alle aspekter af at gå i fx vuggestue, børnehave, skole og på uddannelser, tage imod undervisning, planlægge, studere og gennemføre de nødvendige opgaver

  9c2c29fb-4df7-4be4-a72f-383b488d575durn:oid:1.2.208.176.2.21Deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber

Deltage i lege og spil, deltage i sportsaktiviteter, museumsbesøg, spille musikinstrument, deltage i lokalsamfundet, deltage i selskabelighed

  04d9580e-669a-42d5-b20f-3c651ad5b8bfurn:oid:1.2.208.176.2.21Samspil og kontakt

Vise hensyn og respekt, reagere på andres følelser, anvende passende fysisk kontakt, respektere andres grænser, undgå social isolation

  064f983b-5ec5-40a3-bc90-c3fcec6b6ef5urn:oid:1.2.208.176.2.21Kommunikation

Forstå verbale meddelelser, forstå nonverbale meddelelser, forstå skriftlige meddelelser, tale, udtrykke nonverbale meddelelser, skrive beskeder (i hånden, på telefon, pc, tablet mv), anvende nødkald, anvende it til kommunikationsformål, anvende kommunikationshjælpemidler, anvende kommunikationsteknologi

  3bba13c9-c429-408e-b82c-3f2bf25b8d39urn:oid:1.2.208.176.2.21Læring og anvendelse af viden

Påbegynde og gennemføre erhvervelse af en færdighed eller nyt redskab, lære et nyt spil, lære og følge nye regler, identificere problemstillinger og udvikle løsninger hertil, overskue forandringer, identificere behov for og ændre egen praksis

  a2e013fb-7c91-4c5a-90c6-d119ff3e0ce8urn:oid:1.2.208.176.2.21Udføre daglige rutiner

Styre eget aktivitetsniveau, sikre tid og energi til dagligdagens gøremål, energiforvaltning

  c0624874-bdd4-4879-99c5-3a7330f83cc9urn:oid:1.2.208.176.2.21Fødeindtagelse

Suge, tygge, bide og behandle maden i mundhulen, synkefunktion, fejlsynkning

  2bd07f7c-e6bb-424b-ab8f-f7c1de2afe80urn:oid:1.2.208.176.2.21Lave mad

Planlægge måltid, følge en opskrift, finde materialer frem til fremstilling, klargøre råvarer til tilberedning fx skrælle og skære, tilberede kold mad, tilberede varm mad, tilberede kolde drikkevarer fx lave saftevand, tilberede varme drikkevarer fx lave kaffe/te, opvarme færdiglavet mad, servere maden, dække bord, rydde op omkring måltidet, vaske op, anvende køkkenudstyr relevant og forsvarligt

  b53bca74-fd3f-4127-89ae-1a39d7836b93urn:oid:1.2.208.176.2.21Lave husligt arbejde

Støvsuge, vaske gulv, feje, støve af, pudse vinduer, rydde op, rede seng, skifte sengetøj, rengøre toilet/bad, bære affald ud, sortere vasketøj, vaske tøj, hænge tøj til tørre, stryge tøj, lægge tøj sammen og på plads, anvende vaskemaskine, anvende tørretumbler, pudse fodtøj, passe planter inden- og udendørs, passe og fodre kæledyr

  bd088375-65fc-4e1d-9a8b-78dc918e6581urn:oid:1.2.208.176.2.21Indkøb

Planlægge indkøb, udfærdige indkøbsseddel, komme til og fra butikker, finde varer i butikken, betale, transportere varer hjem, stille varer på plads, foretage online-indkøb, benytte indkøbsordning, instruere andre i at foretage indkøb

  263a2c2f-7ae2-4264-8808-7e8216b1a118urn:oid:1.2.208.176.2.21Sår og cicatriser

Arvæv, forskydelighed af cicatrise, irritation/infektion omkring cicatrise, tryksår, manglende heling

  65ca1484-390b-4f1e-ba14-86a170ba75b9urn:oid:1.2.208.176.2.21Ødem

Perifert ødem, lymfødem, postoperativt ødem, posttraumatisk ødem, ødem pga medicinering/bivirkninger

  2a641de6-1017-4647-a0fb-c3c8b7b1f43eurn:oid:1.2.208.176.2.21Ændre og opretholde kropsstilling

ejse og sætte sig, ændre stilling i stol, lægge sig ned, lejre sig i sengen, vende sig i sengen, rejse sig fra seng, flytte sig mellem seng og stol, bøje sig forover, rejse sig op fra gulv, forflytning vha lift

  3f27a7bc-790d-444e-bcf4-6e22a6b1da7eurn:oid:1.2.208.176.2.21Gang og bevægelse

Gå, gangvariationer (fx baglæns, sidelæns, tå- og hælgang), trappegang, løbe, hoppe, bevæge sig indendørs, bevæge sig omkring udendørs, færden med brug af fx rollator eller kørestol

  713fcbca-3776-4fb5-b423-2b82fcab7865urn:oid:1.2.208.176.2.21Håndtere genstande

Samle genstande op, tage fat om genstande, give slip på genstande, dreje et håndtag, kaste og gribe genstande, bære genstande

  271c791c-7b6e-4a43-bf2f-d2a815386749urn:oid:1.2.208.176.2.21Færden med transportmidler

Køre bil, køre på cykel, køre på knallert/motorcykel, køre som passager i bil, køre med bus og tog, færdes sikkert i trafikken, orientere sig i køreplan, planlægge rute

  cffd4ef7-0282-4a68-a542-bae128172047urn:oid:1.2.208.176.2.21Gå på toilet

Komme til og fra badeværelset, forflytte sig til/fra toiletsædet, udføre intimhygiejne, vaske hænder efter toiletbesøg, af- og påklædning i forbindelse med toiletbesøg, viljemæssig/kontrolleret tømning af tarm og blære

  0c126894-60e1-4781-96b7-9b227677bfb6urn:oid:1.2.208.176.2.21Vaske sig

Komme til og fra badeværelse/bruseniche/karbad, vaske og tørre kroppen, vaske og tørre hår

  dc2691db-fcc5-406f-a790-3c1f2f91c6b9urn:oid:1.2.208.176.2.21Kropspleje

Rede hår, børste tænder, barbere sig, lægge make-up, rense og klippe finger- og tånegle

  1e199483-7201-43ef-a685-7fee7f4398ceurn:oid:1.2.208.176.2.21Af- og påklædning

Klæde sig af og på på overkrop og underkrop, tage fodtøj af og på, tage tøj frem efter behov, tage strømper af og på, tage kropsbårne hjælpemidler af og på

  a05628c5-0128-42f7-844c-0f8261041328urn:oid:1.2.208.176.2.21Spise og drikke

Skære mad ud, skænke drikke op, føre mad- og drikkevarer op til munden, åbne flaske og dåser, deltage i måltider, benytte kniv, gaffel og ske, bruge sugerør

  91fbebf5-9cd2-4a95-ab7f-3e94e635253eurn:oid:1.2.208.176.2.21Varetage egen sundhed

Have hensigtsmæssige kostvaner, have hensigtsmæssige og tilstrækkelige motionsvaner, have hensigtsmæssig balance mellem aktivitet og hvile, følge behandlingsvejledning, undgå risikoadfærd fx rygning

  fa0028ca-72c5-4180-aefe-7b696698b196urn:oid:1.2.208.176.2.21Respiration

Respirationsfrekvens, respirationsrytme, overfladisk åndedræt, uregelmæssig vejrtrækning, hyperventilering, hoste/hostekraft, stilling ved vejrtrækning

  a2253dcc-4806-4491-af3a-373344a70cccurn:oid:1.2.208.176.2.21Cirkulation

Kredsløbsforandringer, puls, hjerterytme, blodtryk

  acb817ea-63aa-4d7e-aa67-f557c73f7c8aurn:oid:1.2.208.176.2.21Udholdenhed

Fysisk udholdenhed, aerob kapacitet, udtrætning, kondition

  396c3048-410b-46a8-89e6-ba89cd0e8fdaurn:oid:1.2.208.176.2.21Muskelfunktion

Muskelstyrke, muskeltonus, paraplegi, hemiplegi, tetraplegi, monoplegi, parese, paralyse, hypotoni, hypertoni, spasticitet, tremor, dystoni, muskelstivhed, øget spændingsgrad i muskelvæv

  3c366bd0-0c87-4f2d-a755-0fba564c7a9durn:oid:1.2.208.176.2.21Ledfunktion

Range of motion (ROM), hypermobilitet, hypomobilitet, stabilitet i et eller flere led

  d6a26f74-bff7-40e0-95d5-0b382119ad6durn:oid:1.2.208.176.2.21Koordination

Øje-hånd-koordination, øje-fod-koordination, dysdiadokinese, højre-venstre koordination, ataksi

  95fbdaed-00a4-461e-961d-629322c89914urn:oid:1.2.208.176.2.21Orienteringsevne

Orientering i tid (ugedag, dato, måned, år), orientering om/forståelse af hvor man befinder sig, orientering om/forståelse for egen og andres identitet

  1d9759c6-6526-4d07-994a-5dee3fa65177urn:oid:1.2.208.176.2.21Energi og handlekraft

Energiniveau, motivation, impulskontrol, omsætte tanke eller følelse til handling, tage initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den

  36248229-67ac-4f5a-9446-b72c7208e34durn:oid:1.2.208.176.2.21Opmærksomhed

Fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, deltagende opmærksomhed hvor to eller flere personer fokuserer på det samme

  56860429-eabe-4d48-b8ad-d7f7b28f6df5urn:oid:1.2.208.176.2.21Hukommelse

Korttidshukommelse, langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden, evnen til at huske aftaler, steder og personer, amnesi

  87a689e9-fe3b-4696-a15f-07b7be8fecf4urn:oid:1.2.208.176.2.21Psykomotoriske funktioner

Reduceret kropssprog, langsomme bevægelser, repetitive stereotype bevægelser, formålsløse bevægelser, adfærd udvisende øget motorisk aktivitet, adfærd udvisende nedsat motorisk aktivitet

  d377b371-64f5-416c-93f3-852e437ae1cburn:oid:1.2.208.176.2.21Følelsesfunktioner

Adækvate og fyldestgørende følelser og regulering heraf, tristhed, affekt, frygt, vrede, anspændthed, angst, sorg, glæde, følelsesaffladning, emotionel labilitet

  2c99f93c-4459-471d-a6b8-303d32c15ed6urn:oid:1.2.208.176.2.21Overordnede kognitive funktioner

Organisering og planlægning, systematisering, kognitiv fleksibilitet, problemløsning, administration af tid, kategorisering, beslutningstagen, fastlægge rækkefølge af handlinger eller bevægelser (apraksi)

  eec8fc0a-7a30-49ea-ba3d-1c1d3cb50bfburn:oid:1.2.208.176.2.21Oplevelse af egen krop

Følelse af at være for tyk eller for tynd, fantomoplevelser af kropsdele, neglekt for en del af kroppen

  1b5ad154-d22c-4949-a5db-c01ccefd64d9urn:oid:1.2.208.176.2.21Balance

Balance i stående stilling, balance i siddende stilling, balance under gang og bevægelse, svimmelhed, fornemmelse af at være ved at falde

  2d3a12d0-c0d9-4702-a96e-1d7824c80c6curn:oid:1.2.208.176.2.21Sanser

Proprioception, temperatursans, synsfunktioner, vibrationssans, paræstesi, hyperæstesi, opfattelse af tryk, allodyni, perception/genkendelse og fortolkning af sensorisk stimuli

  40cbf3ef-9ec0-4795-bb3b-ea7c788b49e2urn:oid:1.2.208.176.2.21Smerter

Smertelokalitet, smertetype, smertemønster, smertekarakteriska, smerteintensitet, smerte fra dermatom, segmentær smerte

  e33396bb-019a-4fda-b901-1dbfdea1fc10urn:oid:1.2.208.176.2.21Respiration

Funktioner relateret til påvirket vejrtrækningen. Fx uregelmæssig respirationsfrekvens, hoste, slimdannelse eller åndenød.

  e3ff3fea-a4ff-4c7b-ad04-f4aad2e67fd3urn:oid:1.2.208.176.2.21Cirkulation

Funktioner relateret til det kardiovaskulære system herunder kondition. Fx hævelser, ødemer, sårdannelse eller påvirket gangfunktion.

  e7531532-7b7f-4ac0-863a-0b6a4cbe6ce2urn:oid:1.2.208.176.2.21Smerte

Opfattelse af ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Fx påvirket smertemønster, smertefornemmelse og smerteintensitet.

  880cdd75-c63a-44a0-a4e4-8209644c8628urn:oid:1.2.208.176.2.21Kontinens

Funktioner bestemmende for kontrol af afføring. Funktioner bestemmende for kontrol af vandladning og afløb af urin fra blære. Fx stress- eller urgeinkontinens og obstipation eller diarré.

  c0ee1cf6-47a9-4523-8fda-a80a13e28e30urn:oid:1.2.208.176.2.21Ernæring

Tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at vælge og indtage næringsrigtig mad. Fx energisammensætning og indhold af næringsstoffer i mad og drikke, som borgeren indtager i hverdagen.

  febbd20d-f5ff-41e7-bf12-dfa0700678e0urn:oid:1.2.208.176.2.21Vægt

Regulering af passende kropsvægt inklusiv vægtøgning i udviklingsperioder. Fx undervægt, overvægt og/eller uhensigtsmæssig eller uplanlagt vægtændring.

  abc0b770-d080-4cc8-851a-aa62556730e6urn:oid:1.2.208.176.2.21Mobilitet og bevægelse

Ændre kropsstilling og forflytte sig fra et sted til et andet. Fx at bevæge sig omkring i hjemmet eller i nærmiljøet. Indendørs, udendørs med eller uden hjælpemidler. Gælder såvel forflytninger, som det at bevæge sig fra A til B.

  43f0b6da-11da-4eed-b00b-19b2177690b5urn:oid:1.2.208.176.2.21Håndtere genstande

Bære, flytte og håndtere genstande med hænder og arme. Fx at være i stand til at løfte, bære, håndtere eller styre maskiner eller redskaber i hverdagen.

  fab34c19-4805-45af-b961-56099c849744urn:oid:1.2.208.176.2.21Daglige aktiviteter

Udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter Fx planlægge indkøb, strukturere og administrere tid i forhold til forskellige aktiviteter - skole/arbejde/hobby eller motionsaktiviteter.

  08042057-72f4-4798-a727-75ce6205dc86urn:oid:1.2.208.176.2.21Sociale relationer

Deltage i alle aspekter af fælles socialt liv Fx deltage i familieliv, sport, leg eller fornøjelse sammen med andre.

  57b8979f-cf46-4312-aafa-3a0dd93aa921urn:oid:1.2.208.176.2.21Alkohol

En handling relateret til en persons indtag/anvendelse af alkohol. Tage vare på sig selv ved at være opmærksom på og ved at reagere på risikofaktorer så som fysiske skader. Fx uhensigtsmæssig drikkefrekvens, drikkevaner og/eller manglende evne til at kontrollere drikkemønster. Afvise eller vedkende sig brugen af alkohol.

  1a34ed6c-083b-451f-b8c8-137f99126b0curn:oid:1.2.208.176.2.21Tobak

Rygning er en handling, hvor en person anvender tobaksprodukter. Evne til at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på og reagere på risikofaktorer så som fysiske skader. Fx rygestop, forsøg på rygestop eller tilbagefald - identifikation af rygemønster. Begrebet omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv.

  f0b62265-6c83-4239-af97-4d6e9ba9dea7urn:oid:1.2.208.176.2.21Medicin og stoffer

En handling relateret til en persons indtag/anvendelse af medicin og/eller stoffer. Tage vare på sig selv ved at være opmærksom på og ved at reagere på risikofaktorer så som fysiske skader. Fx uhensigtsmæssigt forbrug eller misbrug af håndkøbsmedicin, ordinerede lægemidler og narkorelaterede stoffer.

  f715168e-125b-4d00-8e93-2ca4147ed13furn:oid:1.2.208.176.2.21Spisemønster

Sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Udføre handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, deltage i måltider og i festligheder. Fx hyppighed af måltider, varieret kost og mængder af mad der indtages.

  f1f1eee3-a3ea-4ca1-bfa9-ebb381af1a1furn:oid:1.2.208.176.2.21Fysisk aktivitet

Motion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form. Fx hyppighed, intensitet i motionsmønster, uhensigtsmæssigt motionsmønster eller inaktivitet.

  bb7e9e71-73f6-4ec6-a0bf-eaec1e5982b4urn:oid:1.2.208.176.2.21Sundhedskompetencer

Sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Fx varetage egen sundhed ved at kunne identificere og undgå risikoadfærd og ved fx at indtage varieret kost, have passende niveau af fysisk aktivitet, holde sig varm eller afkølet, undgå skader på helbredet.

  0520a107-2bb0-47b8-8856-c53e27607e51urn:oid:1.2.208.176.2.21Kognitiv funktion

Mentale funktioner omfattende kompleks målrettet adfærd, såkaldte eksekutive funktioner Fx at være i stand til at problemløse og indlære, samt til beslutningstagning.

  525b5dd8-d62b-4efa-bf66-262ac47eca5burn:oid:1.2.208.176.2.21Emotionel funktion

Mentale funktioner forbundet med følelser og affektive komponenter i sindet. Fx følelse af nedtrykthed, stressende situationer, ængstelighed eller bekymring, i forbindelse med at have en kronisk lidelse.

  cb55874a-93d9-45c7-a25a-8ff677c24385urn:oid:1.2.208.176.2.21Søvn og hvile

Generelle mentale funktioner der er bestemmende for en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning og dermed påvirkning af ens nære omgivelser. Planlægning af forskellige aktiviteter henover døgnet. Fx indvirkningen på de nære omgivelser, på familiens livsstil, det daglige aktivitetsmønster og borgerens fysiske form.

  43ad3091-f684-4d6f-8885-20ecd1cf2255urn:oid:1.2.208.176.2.21Kropsopfattelse

Mentale funktioner bestemmende for repræsentation og bevidsthed om egen krop Fx at finde sig til rette med en ændret eller forstyrret kropsopfattelse, som kan skyldes ændringer i oplevelsen af egen seksualitet eller intimitet, i forbindelse med at have en kronisk lidelse.

  1a6585e7-25a6-4518-9384-8f6290f879ccurn:oid:1.2.208.176.2.22Stemme og tale

Stemme og tale er en fysisk funktion, der vedrører frembringelse af lyd og tale.

  3b4bcb40-f761-46a5-bc5f-b30ac37c88edurn:oid:1.2.208.176.2.22Bevægelse

Bevægelse er en fysisk funktion, der vedrører bevægelse af kroppen. Bevægelse spænder bredt fra en persons reflekser, ufrivillige og viljesbestemte bevægelser til gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen.

  9959e779-e8ee-47e8-989b-bbff4aae2883urn:oid:1.2.208.176.2.22Syn

Syn er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli.

  b37419b3-c5f2-43e9-9e9d-4037b06b3fa5urn:oid:1.2.208.176.2.22Smerte og sansefunktioner

Smerte og sansefunktioner er en fysisk funktion, der vedrører opfattelsen af sanseindtryk samt ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Sanseindtryk omfatter fx berøringssans, temperatursans, lugt- og smagssans samt opfattelsen af kropsdeles position i forhold til hinanden. Smerter omfatter også fantomsmerter.

  eb3599bc-c0bb-4281-8a1c-bf6eab8ffde3urn:oid:1.2.208.176.2.22Hørelse

Hørelse er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde.

  17c35058-eb88-4a7a-8727-74cd12be42c7urn:oid:1.2.208.176.2.22Opmærksomhed og koncentrationsevne

Opmærksomhed og koncentrationsevne er en mental funktion, der er bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Begrebet omfatter fx en persons evne til at fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, hvor der fokuseres på to eller flere stimuli på samme tid, samt deltagende opmærksomhed, hvor to eller flere personer fokuserer på det samme.

  3591c972-5b15-4bbd-86c7-91622cda56e8urn:oid:1.2.208.176.2.22Virkelighedsopfattelse

Virkelighedsopfattelse er den mentale funktion, der er bestemmende for genkendelse og fortolkning af sanseindtryk. Virkelighedsopfattelse adskiller sig fra de fysiske funktioner vedrørende sanserne ved at have fokus på, hvordan en person genkender og fortolker sanseindtrykkene og ikke, hvorvidt de sanses eller ej. Begrebet omfatter fx hallucinationer og vrangforestillinger.

  4934e45a-0f93-4c23-a767-2b681378700burn:oid:1.2.208.176.2.22Bevidsthedstilstand

Bevidsthedstilstand er en mental funktion, der er bestemmende for vågenhed. Eksempler på bevidsthedstilstand kan være, at en person er vågen i perioder, men i andre perioder er i en vegetativ tilstand. Relevante aspekter af bevidsthedstilstand er fx hyppigheden eller varigheden af vågenhed, hvorvidt personen er i koma eller trance eller taber bevidstheden. Begrebet omfatter ikke, hvorvidt en person handler bevidst eller intentionelt og skal heller ikke forveksles med begrebet 'virkelighedsopfattelse' eller 'indsigt i egen situation'.

  52e0b8dd-f5fa-4e1a-b66e-f5e4a41bd313urn:oid:1.2.208.176.2.22Psykosociale funktioner

De psykosociale funktioner er en mental funktion, som udvikles gennem livet, og som er nødvendig for at danne, indgå i og fastholde relationer med andre mennesker. De psykosociale funktioner danner dermed baggrund for en persons sociale og mellemmenneskelige færdigheder. De omfatter fx evnen til at aflæse andres følelser eller sociale normer. De omfatter også psykologiske funktioner, som er en forudsætning for at indgå i relationer, fx selvværd og identitetsdannelse.

  61452fe5-cea2-4d92-b2f1-406e9a5d31cburn:oid:1.2.208.176.2.22Hukommelse

Hukommelse er en mental funktion, der er bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Hukommelse er fx korttidshukommelse og langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information, der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden. Eksempler på hukommelse kan være evnen til at huske aftaler, steder og personer, ligesom der kan skelnes mellem fx auditiv, visuel, taktil eller følelsesmæssig hukommelse.

  6279a3dc-7085-4157-809c-f96922242b1burn:oid:1.2.208.176.2.22Indsigt i egen situation

Indsigt i egen situation er en mental funktion, der vedrører bevidsthed om og forståelse af en selv og egen adfærd. Indsigt i egen situation er fx en persons indsigt i en eventuel funktionsnedsættelse eller socialt problem og konsekvenserne heraf.

  8028b034-cad2-42df-b51c-aaba9c0bba61urn:oid:1.2.208.176.2.22Igangsætning og motivation

Igangsætning og motivation er en mental funktion, som får en person til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Igangsætning og motivation er fx en persons energiniveau, motivation, appetit og trang samt impulskontrol. Begrebet omfatter dermed en persons evne til at omsætte en tanke eller følelse i handling, hvor man tager initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den. Det at opnå eller bevare håb som vigtig motivationsfaktor er også omfattet af begrebet.

  9c2173e6-6465-44d3-af16-7c44059193b2urn:oid:1.2.208.176.2.22Organisering og planlægning

Organisering og planlægning er en mental funktion, der vedrører helhedsdannelse, systematisering og udvikling af metode til fremgangsmåde eller handling.

  b93216fa-3843-4a7e-85bc-e3ef35a1967furn:oid:1.2.208.176.2.22Problemløsning

Problemløsning er en mental funktion, der er bestemmende for identifikation, analyse og integrering af uoverensstemmende eller modstridende informationer til en løsning. Problemløsning er dermed en persons evne til at løse problemer, herunder at identificere, at der er et problem, analysere det og fremkomme med en løsning.

  dccaa419-0bcd-4056-a11a-2e385e23edc6urn:oid:1.2.208.176.2.22Følelser og adfærd

Følelser og adfærd er en mental funktion, der er forbundet med følelser og en persons tilbøjelighed til at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Følelser og adfærd er fx, hvorvidt en person har følelser, der er afstemt eller passer til den situation, personen er i, og kan regulere sine følelser. Begrebet vedrører også personens følelsesmæssige spændvidde. Følelser kan komme til udtryk gennem adfærd. Eksempler på adfærd er ind- og udadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg.

  ef4271c4-f942-4194-a2b0-e9a7045eab22urn:oid:1.2.208.176.2.22Intellektuelle funktioner

Den intellektuelle funktion er en overordnet mental funktion, som kræves til forståelse og integrering af forskellige mentale funktioner og deres udvikling over et livsløb. Begrebet har betydning i forhold til fx indlæringsevne og intellektuel formåen, herunder en persons skolefærdigheder. Begrebet omfatter ikke de eksekutive funktioner, så som organisering og planlægning, problemløsning og indsigt i egen situation.

  f7c0ef6c-18ba-4d38-9df5-4c891f154a08urn:oid:1.2.208.176.2.22Orienteringsevne

Orienteringsevne en en mental funktion, der er bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Orienteringsevne er fx en persons evne til at orientere sig i tid og sted, rum og retning og forstå egen identitet og identiteten af personer i personens umiddelbare nærhed.

  08aa68ce-acd6-4e03-b6b5-091811324345urn:oid:1.2.208.176.2.22Økonomisk situation

En persons økonomiske situation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet finansielt. Et eksempel på økonomisk situation kan være, at man er på kontanthjælp eller har fast indtægt, lever af opsparing, har mistet sin indtægt eller låner penge af sit netværk. Problematikker omkring den økonomiske situation kan fx omfatte utilstrækkelige økonomiske ressourcer eller gæld. Ressourcer i forhold til den økonomiske situation kan fx være, at man er trygt stillet økonomisk.

  35c56275-0093-4901-9fd8-d06fdb5cb8f3urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligsituation

En persons boligsituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til bolig. Et eksempel på boligsituation kan fx være, at man bor til leje eller er opsagt, bor ude eller hjemme, mangler egen bolig og pt. bor hos personer i netværket osv. Problematikker i forhold til boligsituationen kan være uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerens behov, uhensigtsmæssig brug af boligen eller hjemløshed, hvor en person ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ressourcer i forhold til boligsituationen kan være, at ens bolig er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til ens funktionsnedsættelse, eller at man kan blive boende i sin bolig, selvom en funktionsnedsættelse eller et socialt problem har betydet ændringer i ens indtægtsforhold.

  52efa2e9-e0dc-41eb-8c01-9865e2fdebaeurn:oid:1.2.208.176.2.22Interesser

Interesser er de aktiviteter eller objekter, som en person beskæftiger sig indgående med og er optaget af. Interesser kan spænde over alle tænkelige forhold. Eksempler på problematikker vedrørende interesser kan være, at interessen tager overhånd og bliver for tidskrævende eller på anden vis er uhensigtsmæssig. Eksempler på ressourcer vedrørende interesser kan være, at interessen virker afstressende eller motiverende eller på anden vis bidrager positivt til livskvaliteten.

  7a8f247b-baf8-4552-95bb-acf8ef004b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Familiesituation

En persons familiesituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til familie. Et eksempel på familiesituation kan være, at man er gift eller samlevende, lever alene eller sammen med andre eller har børn. Problematikker vedrørende familiesituation kan fx være skilsmisse, uønsket social isolation, ufrivillig barnløshed eller en syg partner. Ressourcer vedrørende familiesituation kan være, at ens familiesituation er i overensstemmelse med ens egne ønsker og behov.

  83cf43f1-6d71-477c-8583-2e28755b41d3urn:oid:1.2.208.176.2.22Kriminalitet

Kriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  d493a97d-6036-423d-87ff-c2a086e9d664urn:oid:1.2.208.176.2.22Traumatiske oplevelser

Traumatiske oplevelser er konkrete oplevelser, der har belastende følger for en person. Eksempler på traumatiske oplevelser er omsorgssvigt, ulykker og overgreb.

  e993d8c3-b7d7-4d72-9be2-937e5ba38b5aurn:oid:1.2.208.176.2.22Prostitution

Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.

  f695cec7-2b39-4c7e-8731-da8558a4fb3furn:oid:1.2.208.176.2.22Uddannelse og job

En persons uddannelses og job er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til uddannelsesniveau og arbejde. Arbejde dækker bredt, fx både ordinært arbejde, frivilligt arbejde eller beskæftigelsestilbud. Et eksempel på uddannelses- og jobsituation kan være en gennemført ungdomsuddannelse, igangværende enkeltfagskurser, ledighed, fast arbejde eller frivilligt arbejde. Problematikker i relation til uddannelse og job kan være ledighed eller højt fravær fra studierne. Ressourcer i relation til uddannelse og job kan fx være, at man har en uddannelse eller gode erfaringer med job og beskæftigelse.

  081ab1be-7dc1-41fa-803c-12a146eb0b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Sundhedsfaglig behandling og træning

Sundhedsfaglig behandling og træning er forhold vedrørende behandling og træning, som er bevilget efter sundhedsloven. Begrebet omfatter tidligere og nuværende behandling og træning, der er bevilget efter sundhedsloven, herunder medicinsk behandling. Begrebet omfatter ikke bevillinger efter serviceloven eller alternativ, uautoriseret behandling.

  0b650369-258a-4d01-a811-42b306c2f89durn:oid:1.2.208.176.2.22Motion

Motion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form.

  69dbfad7-859a-4596-8737-8054f6b4948furn:oid:1.2.208.176.2.22Fysisk helbred

Fysisk helbred er en egenskab hos et individ mht. sygdom og sundhed. Helbred handler om, hvorvidt en person er fysisk rask eller syg, fx om man er udsat for hyppige infektioner, har allergier eller en kronisk sygdom.

  83376fdb-f55d-4dd9-944e-b49631a9836furn:oid:1.2.208.176.2.22Søvn

Søvn er en tilstand, hvis kvalitet afgøres af søvnmængden og forhold omkring indsovning og gennemsovning, og hvorvidt der er tale om en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning.

  c67aed23-d4f3-4ae6-8886-156c99048e5burn:oid:1.2.208.176.2.22Kost

Kost er en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning. Et relevant aspekt af kost er også, hvorvidt en person spiser og drikker tilstrækkeligt eller for lidt eller for meget.

  c8f4475a-8de3-4920-ad0c-eea78c49a68durn:oid:1.2.208.176.2.22Rusmidler

En persons situation vedrørende rusmidler er den samlede mængde af forhold, der har at gøre med en persons brug af rusmidler. Et eksempel på en situation vedrørende rusmidler kan være en bekymrende hyppig brug af rusmidler eller selvmedicinering med hash. Eksempler på problematikker vedrørende rusmidler kan være alkohol- og stofmisbrug eller misbrug af lægemidler. Et eksempel på ressourcer vedrørende rusmidler kan være et gennemført behandlingsforløb.

  e6f82424-da5a-41d1-bd1a-5796aa79d5f2urn:oid:1.2.208.176.2.22Døgnrytme

Døgnrytme er den struktur, som en person inddeler døgnets forskellige aktiviteter i. Døgnrytmen opstår fx ved at spise, arbejde og sove på mere eller mindre fastlagte tidspunkter.

  f5b8e809-7689-4952-838c-a069c99408b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Tobak

Tobak omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv.

  3f9da5ac-9686-4eeb-b517-b46e17fcb1d7urn:oid:1.2.208.176.2.22Indgå i samspil og kontakt

At indgå i samspil og kontakt er en aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner.

  4c082610-b122-4019-96f2-1061e287445eurn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage relationer til netværk

At varetage relationer til netværk er en handling, der består i at skabe og opretholde et netværk. Relationerne til de enkelte personer i netværket kan både være af formel og uformel karakter, fx relationer til professionelle fagpersoner og relationer til venner, naboer, bekendte og ligesindede.

  dcc6bb77-45af-4625-9c4d-7d7878307220urn:oid:1.2.208.176.2.22Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter

At deltage i sociale fællesskaber er en handling, der består i at deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger. Begrebet har fokus på en persons evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber og frivilligt arbejde, herunder fx rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, religiøse eller åndelige fællesskaber samt politisk liv.

  685e8517-2f5c-4ef8-a7c4-fa2d008fdd9durn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage beskæftigelse

Varetage beskæftigelse er en handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden for for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig. Eksempler på aspekter er at søge et arbejde og få det, udføre de nødvendige opgaver i jobbet, møde på arbejde til tiden, lede andre arbejdere eller selv blive ledet samt at udføre de nødvendige opgaver alene eller i gruppe.

  70443014-3faf-402d-abcf-396bfad32eb9urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage økonomi

At varetage økonomi er en handling, der består i at varetage opgaver i relation til ens økonomi. Begrebet omfatter varetagelse af basale økonomiske transaktioner som fx at betale for varer eller have overblik over faste udgifter, spare op eller benytte netbank.

  8888edfa-642b-4329-9fe3-a9b180e6d3f4urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage uddannelse

Varetage uddannelse er et struktureret kompetencegivende undervisningsforløb, der kvalificerer modtageren til fortsat uddannelse eller til at udøve et bestemt erhverv eller udføre en bestemt opgave. Begrebet rummer skolegang, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

  8bef71de-55b5-47fe-b438-18ac769106b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Håndtere post

At håndtere post er en handling, der omfatter at tjekke, om der er fysisk eller digital post og at reagere på modtaget post og følge op herpå.

  fd4b8dd3-5c4b-4257-8c13-ea045617d2f6urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage bolig

At varetage bolig er en handling, der består i at leje eller købe, møblere, indrette og fastholde et hus, en lejlighed eller anden bolig. Fastholdelse af bolig kan eksempelvis være at efterleve en eventuel husorden eller deltage i fællesopgaver. At varetage bolig inkluderer også at flytte ud af en bolig igen.

  2ba29098-a527-43d5-b858-4c5353669f42urn:oid:1.2.208.176.2.22Fremstille meddelelser

At fremstille meddelelser er en aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift. Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  986898d0-e2e5-4afa-9cb3-ee7aecaa0143urn:oid:1.2.208.176.2.22Samtale

Samtale er en aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer.

  9bbbffef-c404-4ea3-a927-cd22d8027e6durn:oid:1.2.208.176.2.22Forstå meddelelser

At forstå meddelelser er en aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger i formaliseret tegnsprog eller på skrift. Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  a80e8f96-18ba-4ee4-9496-d3ce882c2f85urn:oid:1.2.208.176.2.22Anvende kommunikationsudstyr- og teknikker

At anvende kommunikationsudstyr og -teknikker er en aktivitet, der består i at anvende udstyr og teknikker med kommunikationsformål. Kommunikationsudstyr omfatter også kommunikationshjælpemidler. Eksempler på udstyr er fx telefon, sms og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning.

  01770afa-cd17-41fe-a966-b8895e4d55d8urn:oid:1.2.208.176.2.22Købe ind

Indkøb er en handling, der består i at købe varer og serviceydelser, som er nødvendige i dagligdagen. Begrebet inkluderer også at instruere og vejlede en anden person i at foretage indkøbene, som fx at vælge madvarer, drikke, rengøringsmidler, husholdningsartikler i en forretning, på et marked eller på nettet; sammenligne kvalitet og pris af varerne, forhandle og betale for de valgte varer eller ydelser og transportere varerne.

  4a51d7a7-61e7-48fa-a1d5-9d26337c6c38urn:oid:1.2.208.176.2.22Passe ejendele

Udførsel af praktiske opgaver er en handling, der består i at vedligeholde og reparere personlige ejendele. Handlingen omfatter fx vedligehold og reparation af beklædning, bolig, indbo, køretøjer og hjælpemidler som fx ved at male og tapetsere, reparere møbler og installationer, sikre at køretøjer virker, passe og fodre kæledyr og husdyr samt vande planter.

  58ef570c-1c1e-47be-8bfd-26ed99825762urn:oid:1.2.208.176.2.22Udvise hjælp og omsorg for andre

At udvise hjælp og omsorg for andre er en handling, der består i at hjælpe medlemmer i husstanden og andre. Begrebet rummer også at hjælpe andre med indlæring, kommunikation, egenomsorg, færden inde og ude samt at være opmærksom på andres velbefindende. Et eksempel på at hjælpe og drage omsorg for andre er varetagelse af forældrerollen.

  8f32c948-41c4-49d7-8913-cdeede2e7fe1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gøre rent

At gøre rent er en handling, der består i at holde ens nære fysiske omgivelser rene og hygiejniske. Rengøring kan fx ske ved at støvsuge, vaske gulv og støve af og omfatter typisk oprydning.

  b947f321-7cdb-4b33-9653-f3ff800572b0urn:oid:1.2.208.176.2.22Lave mad

At lave mad er en handling, der består i at planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider. Handlingen kan fx bestå i at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke samt at servere maden til sig selv eller andre.

  bd67597b-e80f-427f-8cf9-79d01eff91fcurn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske tøj

At vaske tøj er en handling, der består i at holde ens tøj rent ved at vaske det, når det trænger. At vaske tøj omfatter fx at sortere vasketøj, sætte en vask over, tørre tøj og lægge det rene tøj sammen og på plads.

  14615a09-bd94-4602-b43a-f6d3d3f9801durn:oid:1.2.208.176.2.22Drikke

At drikke er en aktivitet, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser og bruge sugerør.

  28fbf17e-bca3-45e1-be35-553e3d91f1b7urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage sin seksualitet

At varetage sin seksualitet handler om, hvorvidt en persons funktionsnedsættelse eller sociale problemer giver begrænsninger i forhold til at udleve ens seksualitet.

  347aa085-4fe2-411f-ac56-5693d164adc3urn:oid:1.2.208.176.2.22Klæde sig af og på

At klæde sig af og på er en aktivitet, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold.

  3a748135-98a8-416a-808d-bff88a8e40eeurn:oid:1.2.208.176.2.22Dyrke interesse

At dyrke en interesse er en handling, der består i at bruge tid og energi på en bestemt aktivitet eller ting, som man er optaget af. Det kan fx være at samle på bestemte ting, spille computerspil eller lave håndarbejde.

  464a2ab6-a7df-4b3a-b74d-7873f4cfe668urn:oid:1.2.208.176.2.22Spise

At spise er en aktivitet af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

  4a58417e-9a75-43f2-9763-66505050159furn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage egen sundhed

At varetage egen sundhed er en handling, der består i at sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Varetagelse af egen sundhed omfatter fx at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at man har brug for og skal gøre det, der er nødvendigt til varetagelse af egen sundhed, både ved at reagere på risikofaktorer og forebygge sygdom ved fx at opsøge professionel hjælp, følge medicinsk behandling og lægelige og andre råd om sundhed, undgå risikofaktorer som fysiske skader, smitsomme sygdomme, misbrug og seksuelt overførbare sygdomme.

  885400cc-dd71-479e-8993-3fc48fdd6710urn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske sig

At vaske sig er en aktivitet, der der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler. Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde.

  94fb3ea0-92cf-43b1-929b-c95e6fb739a1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå på toilettet

At gå på toilettet er en aktivitet, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring.

  b3939f0b-43d9-4e8c-bb2e-50ff8bb7ed03urn:oid:1.2.208.176.2.22Pleje sin krop

At pleje sin krop er en aktivitet, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring. Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele.

  320c9aa6-630e-4695-bba2-29ea808fad24urn:oid:1.2.208.176.2.22Bære, flytte og håndtere genstande

At bære, flytte og håndtere genstande er en aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra ét sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben.

  4977ce08-df4d-4c09-8e03-c2a563862e68urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå og bevæge sig

At gå og bevæge sig er en aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser. Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ.

  759ddc8e-57c0-4aa6-8d32-14d8eb51c5ddurn:oid:1.2.208.176.2.22Ændre og opretholde kropsstilling

At ændre og opretholde kropsstilling er en aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov. Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs.

  eff3385d-01fa-4c9c-9850-52e179243f21urn:oid:1.2.208.176.2.22Færdes med transportmidler

At færdes med transportmidler en en aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring.

  22eef871-6650-426f-8b79-8d40a6c62808urn:oid:1.2.208.176.2.22Holdninger i omgivelserne

Holdninger i omgivelserne er ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger i en persons omgivelser, der afføder vaner, praksisser og andre synlige konsekvenser, som kan påvirke den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer. En persons omgivelser er fx familie, slægtninge, venner, bekendte, omsorgsgivere, personlige hjælpere, fremmede, sundhedspersonale, andre professionelle, samfundet og sociale normer, konventioner og ideologier.

  83342ff3-5f2e-4914-b045-e98357685866urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligområde

Et boligområde er en ramme, der udgør en persons nærmiljø, herunder art og betydning af socialgrupper, bebyggelse og infrastruktur i samme geografiske område.

  df194a84-6e4b-4f14-a194-d8d9d9a1fcadurn:oid:1.2.208.176.2.22Personer i netværk

Netværk er en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være privat, professionelt eller bestå af frivilligt organiserede personer. Et professionelt netværk kan fx bestå af skolelærere, sagsbehandlere, personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle. Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Et netværk bestående af frivilligt organiserede personer kan fx udgøres af fodboldtrænere eller spejderlederer. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Et velfungerende netværk er en ressource for en person, hvor i mod et netværk også kan være uhensigtsmæssigt og dermed påvirke en person i negativ retning.


Explanation of the columns that may appear on this page:

Level A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies
System The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere)
Code The code (used as the code in the resource instance)
Display The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application
Definition An explanation of the meaning of the concept
Comments Additional notes about how to use the code