1.1.0 - Release

This page is part of the KLTerm (v1.1.0: Release) based on FHIR R4. This is the current published version in its permanent home (it will always be available at this URL). For a full list of available versions, see the Directory of published versions

CodeSystem: FFB

Official URL: urn:oid:1.2.208.176.2.22 Version: 1.1.0
Active as of 2023-07-10 Computable Name: FFB
Other Identifiers: id: urn:oid:1.2.208.176.2.22

Codes from FFB

This Code system is referenced in the content logical definition of the following value sets:

This code system urn:oid:1.2.208.176.2.22 defines the following codes:

LvlCodeDisplayDefinition
167b4ac73-dedf-4337-ad56-476b0a55ab03 Social indsats [Servicelov]Indsats, der består af en eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud, og som skal forebygge eller tilgodese behov, som følger af en nedsat funktionsevne, og som gives med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse eller forbedre livskvaliteten.
2  af7624f8-affd-4a7e-8754-b1b1dd9d8def YdelseTjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages
3    72a2a2d4-5a83-4093-ba1c-7f759c132801 AfklaringYdelse, der har til formål at afdække en persons situation
4      35b593cf-724f-4058-9f31-fe1b3e8df124 Pædagogisk udredningUdredning, hvor en leverandør afdækker en persons funktionsevne i relation til daglige aktiviteter
3    a1eaa022-9e5c-493c-83d3-7cc40b9df9e9 OpholdYdelse, der har til formål at huse en person.
4      5af56051-8413-4115-aaa2-83a0767e1137 Længerevarende opholdOphold, der er tilkendt for en ikke-midlertidig periode.
4      80aa8ea7-4ad8-405f-876a-4c0f89fde06a Midlertidigt opholdOphold, der er tilkendt midlertidigt.
4      a81a3fa9-6601-4d1e-a11e-f7444dfd3828 Akut opholdAkut ophold leveres til en persone med et pludseligt opstået behov for husning. Akut ophold leveres typisk på en type af botilbud eller andeet overnatningssted fx vandrehjem. Akut ophold kan være én af flere ydelser, der leveres til personen. Det kan være egenbetaling for personens ophold.
3    a2256d86-1cf8-4da5-be49-1f49f4335ecb Aktivitet og samværYdelse, der gennem udviklende eller vedligeholdende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær eller tilbyde et miljøskift.
4      299af83f-586c-4c17-8af6-c8c47a847d6d Sansestimulerende aktivitetAktivitet og samvær, hvor en person får stimuleret sine sanser med henblik på evnen til at kunne sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk.
4      2c1944be-fe87-4c42-b08e-9cc075c9ef18 OplevelsesaktivitetAktivitet og samvær, hvor en person har individuelle oplevelser eller oplevelser sammen med andre personer.
4      66e23d66-1c5f-4070-bed1-8827cc863dcd Fysisk aktivitetAktivitet og samvær, der gennem fysiske bevægelser giver en person mulighed for at bruge sin krop.
4      7e419926-bb04-4829-99c9-95ea20403c2c Social aktivitetAktivitet og samvær, som ved at få en person ind i et fællesskab med andre forebygger eller bryder med social isolation og vedligeholder de sociale relationer.
4      be5d5058-ef06-42a9-b894-51e44513e717 Kreativ aktivitetAktivitet og samvær, hvor en person kan udfolde sig kreativt.
4      f25674bf-3162-45c3-bde4-6d542bf9629b Kompetenceudviklende aktivitetAktivitet og samvær, hvor en person eller gruppe af personer undervises i bestemte færdigheder eller kompetencer.
3    d8505298-6ea5-4ca8-923d-6e4451cc9a48 Beskyttet beskæftigelseYdelse, der gennem arbejdslignende, lønnede aktiviteter har til formål at afdække, oparbejde, udvikle eller bevare en persons arbejdsevne og beskæftigelsesrelevante kompetencer.
4      55b77d7c-afce-4269-9232-7731ab1ef4fc ServiceBeskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af servicerende, understøttende arbejdsfunktioner.
4      c429b7a9-5085-472b-b118-a21ca90f769f PraktikforløbBeskyttet beskæftigelse, der har til formål, at en person kan afprøve ressourcer og kompetencer i forhold til et specifikt arbejdsområde eller en given arbejdsplads i en afgrænset periode.
4      fb3d8722-90e0-4a80-ba65-490617ffeb0f Produktion og værkstedBeskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af enkle, afgrænsede arbejdsopgaver som led i en samlet produktion af konkrete produkter.
3    1f0ff82b-3243-422f-9651-1d00fd2dcd61 Socialpædagogisk støtteYdelse, der gennem motivation, vejledning og støtte har til formål at udvikle eller fastholde en persons funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation.
4      309b778e-52ed-448a-91ae-0650a6cd8b1b Støtte til samfundsdeltagelseSocialpædagogisk støtte, der retter sig mod aktiviteter, der er en forudsætning for at kunne deltage i samfundslivet.
5        0886a1b6-4a3a-47e5-9c97-066270529e4f Støtte til transportStøtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en persons mulighed for selvstændigt at færdes uden for hjemmet.
5        1a2daf63-0510-4bf3-8578-662d4300c965 Støtte til uddannelseStøtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en persons muligheder for at varetage en uddannelse.
5        cb1169ee-8969-46d3-813d-f0dd555bd838 Støtte til beskæftigelseStøtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en persons muligheder for at varetage et arbejde.
5        e2631dec-fd8b-420e-94db-53fd80e82766 Støtte til kontakt til offentlige og private instanserStøtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod gennemførsel af besøg hos og kontakt til offentlige og private instanser med et specifikt formål.
4      329782cf-a740-4eb7-aa7e-aaaa9a53c99e Støtte til sundhedSocialpædagogisk støtte, der retter sig mod et eller flere aspekter af sundhed og indeholder et element af sundhedsfremme.
5        3c1639d0-e486-43c6-8add-448b8aff4b8f Støtte til sund levevisStøtte til sundhed, der retter sig mod livsstilsbetingede forhold.
5        72272d03-1774-4a14-b598-5f19b5eac83f Støtte til personlig hygiejneStøtte til sundhed, der retter sig mod hygiejnemæssige opgaver i relation til personen selv.
5        ad7755d2-11bf-468d-958b-2f0c8d9c3742 Støtte til psykisk trivselStøtte til sundhed, der retter sig mod en persons psykiske velbefindende.
5        bd5fea9a-16ed-4e63-b6a1-8e83caaf9b0b Støtte til seksualitetStøtte til sundhed, der retter sig mod den måde, som en persons seksualitet kommer til udtryk på.
5        e7c8b42e-b882-4629-8e03-65e44b1aa3e3 Støtte til behandlingStøtte til sundhed, der retter sig mod en persons behandling.
4      4ff4a2d4-4cde-4a22-bb37-ecfbd3fd9650 Støtte til relationer og fællesskaberSocialpædagogisk støtte, der retter sig mod relationer og fællesskaber, hvor samspillet med andre er et centralt element.
5        05cd5e81-1a3a-4bdd-901b-7ec96c12d990 Støtte til sociale relationerStøtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod at udvikle, indgå i og bevare relationer til andre mennesker.
5        ea47a198-7e24-472d-ba5d-132b8b744710 Støtte til varetagelse af forældrerollenStøtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod strukturering og håndtering af opgaver, som er en almindelig del af forældreansvaret, og hvor samværet mellem barn og forælder er centralt.
4      a63f7092-63d9-4cb5-ace5-655b552fdacc Støtte til praktiske opgaverSocialpædagogisk støtte, der retter sig imod almindelige praktiske opgaver.
5        638f44df-6bf2-47f8-9935-b8fdc83e5bf5 Støtte til daglige opgaver i hjemmetStøtte til praktiske opgaver, der har hverdagskarakter og retter sig mod en persons hjem.
5        c56634ca-6847-4c50-b5c1-c528c1ffc1d8 Støtte til etablering i boligStøtte til praktiske opgaver, der retter sig mod anskaffelse af og etablering i bolig.
5        d473dea2-4f6d-4f36-a8f0-260f0213f50a Støtte til administrationStøtte til praktiske opgaver af administrativ eller økonomisk karakter.
3    21dca9cf-c238-465b-9f12-15351f51b038 Forebyggende hjælp og støtteForebyggende hjælp og støtte er en ydelse til voksne, der retter sig mod personer med lettere fysisk elle psykisk funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Forebyggende hjælp og støtte har til formål at forbedre personens aktuelle funktionsniveau eller den sociale problematik, eller forebygge at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer udvikles eller forværres.
4      3459f530-7334-48c4-9037-53bf80df8851 Gruppebaseret hjælp og støtteGruppebaseret hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres til en gruppe af personer og kan fx bestå i træning, hjælp og støtte til udvikling af færdigheder, mestringskurser eller gruppesamtaler.
4      f3edac43-d0d6-4cc3-96c7-4658a557257a Akut rådgivning, omsorg og støtteAkut rådgivning, omsorg eller støtte er forebyggende hjælp og støtte, der retter sig mod personer med psykiske vanskeligheder, der akut har brug for rådgivning, omsorg eller støtte. Ved akut forstås, at behovet er opstået pludseligt, og at det kræver øjeblikkelig levering af en given ydelse, der kan hindre forværring af eller stabilisere personens funktionsevne eller hindre, at sociale problemer forværres. Akut rådgivning, omsorg eller støtte kan fx leveres som telefonisk kontakt eller ved fremmøde, når en person møder op på et tilbud ved akut opstået behov.
4      fe42f8f4-d516-4bab-b006-12b0cd186603 Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtteIndividuel, tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres i en på forhånd afgrænset periode til enkeltpersoner. Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte kan gives i en periode på op til seks måneder med det formål at udvikle, forbedre eller forebygge tab af personens funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation.
4      794ebc42-0639-46eb-aca2-40e996568578 Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivilligeHjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige er forebyggende hjælp og støtte, der leveres i samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige kan konkret leveres som henholdsvis gruppebaseret hjælp og støtte efter § 82a og individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b.
5        b6e1f331-fccf-4a33-8bb6-566546edc405 Gruppebaseret hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivilligeHjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som gruppebaseret hjælp og støtte efter § 82a
5        d580bcb7-145a-4346-8e99-d387bbf08a40 Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte leveret i samarbejde med frivilligeHjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b.
2  f708aea3-66bd-46c6-af11-7bf28942fa47 TilbudEt tilbud er en organisation, der leverer ydelser.
3    5ea75f09-8eec-4edc-aafd-a330a523c33e Socialt akuttilbudEt socialt akuttilbud er et tilbud til voksne, der retter sig mod personer med psykiske vanskeligheder, herunder psykisk sårbare, der oplever et akut behov for rådgivning, omsorg, støtte eller akut ophold, men som ikke har umiddelbart behov for psykiatrisk behandling. Ved akut behov forstås almindeligvis et behov, der er pludseligt opstået, og som fordrer øjeblikkelig levering af en given ydelse, der kan hindre forværring af eller stabilisere personens funktionsevne eller hindre, at sociale problemer forværres. Personen kan henvende sig anonymt og uanset aktuel boform.
3    d90f4da6-f87a-43b5-833f-646b4baf16d6 Mobilt tilbudEt mobilt tilbud er et tilbud, der ikke leverer ydelser til en borger på en bestemt matrikel, men flyttes ud, der hvor borgeren opholder sig. Det kan eksempelvis være i borgerens eget hjem, på et dagtilbud, et frivilligt tilbud eller i det offentlige rum, fx i forhold til hjemløse. Et mobilt tilbud leverer ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, men som ikke har behov for et midlertidigt eller længerevarende ophold. Vejledende lovhjemmel: Serviceloven § 82a, § 82b, §82d, § 85
3    7fec7d14-addb-4684-9637-403739de6228 Dagtilbud til voksneEt dagtilbud til voksne er et tilbud, der udelukkende leverer ydelser til en borger i dagtimerne. Dagtilbud adskiller sig fra ambulante tilbud ved varigheden af de ydelser, som leveres i tilbuddet, dvs. borgeren opholder sig i længere tid på dagtilbuddet. Et dagtilbud til voksne kan fx være et aktivitets- og samværstilbud eller et beskyttet beskæftigelsestilbud.
4      9401777d-bdc5-4f52-9804-63c8cae9a792 Aktivitets- og samværstilbudEt aktivitets- og samværstilbud er et dagtilbud til voksne, der gennem aktivitets- og samværsydelser fremmer socialt samvær eller tilbyder et miljøskift. Et aktivitets- og samværstilbud kan også levere andre ydelser ud over aktivitets- og samværsydelser. Begrebet dækker også uvisiterede væresteder og varmestuer. Lovhjemmel: Serviceloven § 104
4      a0fb02a2-367c-48bc-bacd-92e49a861a4c Beskyttet beskæftigelsestilbudEt beskyttet beskæftigelsestilbud er et dagtilbud til voksne, der leverer beskyttet beskæftigelses-ydelser med fokus på arbejdsevne og beskæftigelsesrelevante kompetencer til borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet eller benytte arbejdsmarkedsrelaterede indsatser efter anden lovgivning. Lovhjemmel: Serviceloven § 103
3    d23e3e8a-7fcf-4603-9d75-481b6e47e0eb Botilbudslignende tilbudEt botilbudslignende tilbud er et tilbud, der ligner botilbud efter servicelovens § 107 eller § 108, men som er etableret efter anden lovgivning og opfylder betingelserne i socialtilsynsloven § 4, stk. 3. Den borger, der bor i et botilbudslignende tilbud, har lejeforhold efter den almene lejelov og bor i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. De botilbudslignende tilbud adskiller sig desuden fra udgående tilbud efter servicelovens § 85 ved, at der er knyttet et serviceareal til boligen med fast personale, der overvejende leverer socialpædagogisk støtte. Begrebet omfatter ikke friplejeboliger. Vejledende lovhjemmel: Socialtilsynsloven § 4, stk. 1, nr. 3.
4      a7cbf55b-6906-4b2a-872e-c48b4d728837 Almen ældre- og handicapvenlig boligEn almen ældre- og handicapvenlig bolig er et botilbudslignende tilbud, der er oprettet som almennyttig bolig, og som retter sig mod ældre borgere og borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. I lovgivningen og vejledninger omtales de som "almene ældreboliger", men de kan rette sig både mod ældre borgere og mod borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lovhjemmel: Almenboligloven § 105
3    2ecfcfe5-10ed-4934-a744-f18ce30b1619 Botilbud til voksneEt botilbud til voksne er et tilbud, der leverer ophold og oftest andre ydelser til en voksen borger.
4      25de7444-3919-4dab-b844-8cec6c15f30e Midlertidigt botilbud til voksneEt midlertidigt botilbud til voksne er et botilbud til voksne, der retter sig mod borgere, som har midlertidig behov for støtte og hjælp, og som på sigt forventeligt kan få disse behov dækket på anden vis. Lovhjemmel: Serviceloven § 107
4      96c97f55-a11b-47f8-aa52-6fdae4e804c2 Længerevarende botilbud til voksneEt længerevarende botilbud til voksne er et botilbud til voksne, der retter sig imod borgere, som har længerevarende behov for omfattende støtte og ophold, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Lovhjemmel: Serviceloven § 108
5        070016aa-e164-4813-aca5-b75acab89d63 Sikret længerevarende botilbud til voksneEt sikret botilbud er et længerevarende botilbud til voksne, som har længerevarende behov for omfattende støtte og ophold, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Et sikret botilbud omfatter mindst én afdeling eller lejlighed, som er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst, og det modtager borgere i henhold til dom eller retskendelse. Lovhjemmel: Serviceloven § 108, stk. 7, nr. 1-3
5        498fe92c-d7f7-41cd-9404-5b38fe113be0 Almindeligt længerevarende botilbud til voksneEt almindeligt længerevarende botilbud til voksne er et ikke-sikret, længerevarende botilbud til voksne, der retter sig mod borgere, som har længerevarende behov for omfattende støtte og ophold, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Lovhjemmel: Servicelovens § 108 stk. 1
2  cda90d67-f65a-4a34-b8d8-168ee9ff0949 MålgruppeEn målgruppe er en gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod.
3    0919515d-9975-4743-a16f-edb45374b0da Socialt problemEt socialt problem er en tilstand, som er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Ligesom det gør sig gældende for funktionsevnenedsættelse er også karakteren og rækkevidden af et socialt problem relativ til både personen selv og det omkringliggende samfund (dvs. personlige og omgivelsesmæssige faktorer). Socialt problem udgør sammen med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.
4      122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113 ProstitutionProstitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.
4      16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76 Social isolationSocial isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen.
4      293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556 HjemløshedHjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den.
4      3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645c Indadreagerende adfærdIndadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
4      3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3a Selvskadende adfærdSelvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
4      5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160 Selvmordstanker eller -forsøgSelvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord.
4      66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37 Andet socialt problemsocialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem
4      6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0 Seksuelt krænkende adfærdSeksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
4      e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2 Udadreagerende adfærdUdadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
4      f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323d OmsorgssvigtOmsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade.
4      5c6bc9a0-a955-4168-9692-cdcd691ff866 OvergrebOvergreb er en handling, hvor en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part. Overgreb som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Overgreb dækker bredt og er delvist overlappende med begrebet magtmisbrug, idet der er tale om en uretmæssig brug af en ikke-ligeværdig relation. Den ene persons stærkere position kan fx bero på alder, fysik, organisatoriske forhold, tradition m.v. Ligeledes begrænser krænkelsen af en person eller dennes rettigheder sig ikke til lovbrud, men kan fx også være latterliggørelse, manglende honorering af aftaler, tilbageholdelse af midler mv.
5        3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0 Voldeligt overgrebVoldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer.
5        905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bd Andet overgrebovergreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb
5        c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0 Seksuelt overgrebSeksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse.
4      be53dafc-1fc2-4b9f-8ab3-9d468ff03e6e KriminalitetKriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
5        6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641ea Ikke-personfarlig kriminalitetIkke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.
5        df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925 Personfarlig kriminalitetPersonfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.
4      e2ecc751-21b9-4aab-a20f-2f3dd9701c97 MisbrugMisbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Som socialt problem er misbrug kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.
5        0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5f StofmisbrugStofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.
5        ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0fa AlkoholmisbrugAlkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.
3    f3ec0ccd-2b0c-4a60-85fc-3cdd0ca73cef FunktionsnedsættelseEn funktionsnedsættelse er en funktionsevnenedsættelse, der vedrører kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner. Funktionsnedsættelse relaterer sig til kropslige begrænsninger, både begrænsninger i kroppens anatomi og begrænsninger i kroppens funktioner. Til sidstnævnte hører også begrænsninger i mentale funktioner.
4      1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5 Sjældent forekommende funktionsnedsættelseEn sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige.
4      f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7 Multipel funktionsnedsættelseEn multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi.
4      112cc0ba-9953-476c-a971-2671697d7639 Fysisk funktionsnedsættelseEn fysisk funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.
5        5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7d KommunikationsnedsættelseEn kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse.
5        615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fb SynsnedsættelseEn synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.
5        6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056 MobilitetsnedsættelseEn mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion.
5        7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7 HørenedsættelseEn hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.
5        da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881 Anden fysisk funktionsnedsættelsefysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse
5        04a2ecdd-cdc6-4000-91d3-4e21958126ec DøvblindhedDøvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad.
6          0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194 Erhvervet døvblindhedErhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet.
6          ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771 Medfødt døvblindhedMedfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet.
4      9ed67228-b934-4677-9f7e-ebb0d80de44b Psykisk funktionsnedsættelseEn psykisk funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.
5        a78fb31e-b30a-4815-af85-932859fd06b9 Psykiske vanskelighederPsykiske vanskeligheder er en psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet.
6          192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97 SpiseforstyrrelseSpiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning.
6          303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2 AngstAngst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag.
6          6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83b PersonlighedsforstyrrelsePersonlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser.
6          851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbb Anden psykisk vanskelighedpsykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder
6          afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13 StressbelastningStressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur.
6          d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9 TilknytningsforstyrrelseTilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker.
6          ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbde DepressionDepression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse.
6          f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3 Forandret virkelighedsopfattelseForandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande.
5        01da9924-f4b4-4265-8594-0e892fa60676 Intellektuel/kognitiv forstyrrelseIntellektuel/kognitiv forstyrrelse er en psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i overordnede mentale funktioner.
6          17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70 Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelseIntellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse
6          7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449 DemensDemens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
6          97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089f UdviklingshæmningUdviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom.
6          34449052-1150-4900-9d69-c56eb9b26793 UdviklingsforstyrrelseEn udviklingsforstyrrelse er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen.
7            5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7b Anden udviklingsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse
7            71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356 Udviklingsforstyrrelse af tale og sprogUdviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi).
7            93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1 Udviklingsforstyrrelse af skolefærdighederUdviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli).
7            9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95 AutismespektrumAutismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd.
7            cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eac OpmærksomhedsforstyrrelseEn opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD.
7            e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167 Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighederUdviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi.
6          59254ffb-8efb-4023-84f8-73e5bcba0bc7 HjerneskadeHjerneskade er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved misdannet eller ødelagt hjernevæv.
7            1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6 Medfødt hjerneskadeEn medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen.
7            d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950 Erhvervet hjerneskadeEn erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen.
17ac451dc-773b-4877-baaf-1e6b1d5c8e28 StøttebehovsniveauStøttebehov er omfanget af en persons behov for udefrakommende støtte vurderet på baggrund af personens funktionsevne inden for forskellige livsområder. Omfanget vurderes ud fra, hvor ofte og hvor megen støtte personen skal have for at kunne overskue og udføre de aktiviteter, der er relevante for personen. Støttebehovet siger ikke noget om, hvilken specifik indsats personen har brug for, men det siger noget om omfanget af indsatsen, fordi den skal modsvare behovets omfang.
2  2254dac8-8aa3-4334-8502-9720194f49ad Ikke vurderetIkke vurderet
2  401a397b-b3aa-4ca3-8b23-bd8f99dd3f76 Moderat støttebehovModerat støttebehov
2  ae9f388a-91c3-46cf-af55-f81952f2977c Intet støttebehovIntet støttebehov
2  b99a0790-4d70-4152-b149-3fe58b745583 Højt støttebehovHøjt støttebehov
2  dd628e73-d6c9-4837-a2b8-aa62d73bd6ae Let støttebehovLet støttebehov
2  e99763d6-6c43-4969-ad52-2b1a7055f9dc Fuldstændigt støttebehovFuldstændigt støttebehov
190479ffa-bf46-4b3a-a172-91f2798e2a43 Status på indsatsStatus på indsats
2  1e971d84-10a4-4ef8-a8b3-0daa4c7d088a Træf afgørelse om fortsættelse af indsatsTræf afgørelse om fortsættelse af indsats
2  b4c01aa8-82fd-44e4-83ff-ca19ec02c779 Træf afgørelse om afslutning af indsats og visiter til nyTræf afgørelse om afslutning af indsats og visiter til ny
2  d7d03656-4c87-4e67-9146-aa5990460f16 Træf afgørelse om afslutning af indsatsTræf afgørelse om afslutning af indsats
1b3ddc7d7-f6c1-4d47-8280-456992cbe0a6 FFB tilstandeFFB tilstande Mapset: 58000024148 (FFB tilstande mappet til SNOMED) Mapset: 338000019145 (OmrHierarkiFFB) Mapset: 68000024145 (TilstandsrelationerFFB)
2  740934cd-002b-4b96-b92e-b3562eed9448 Funktioner og forholdFunktioner og forhold
3    25c5c614-305f-46cd-9891-55d564fc30cf Mentale funktionerMentale funktioner er hjernens funktioner - både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning.
4      17c35058-eb88-4a7a-8727-74cd12be42c7 Opmærksomhed og koncentrationsevneOpmærksomhed og koncentrationsevne er en mental funktion, der er bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Begrebet omfatter fx en persons evne til at fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, hvor der fokuseres på to eller flere stimuli på samme tid, samt deltagende opmærksomhed, hvor to eller flere personer fokuserer på det samme.
4      3591c972-5b15-4bbd-86c7-91622cda56e8 VirkelighedsopfattelseVirkelighedsopfattelse er den mentale funktion, der er bestemmende for genkendelse og fortolkning af sanseindtryk. Virkelighedsopfattelse adskiller sig fra de fysiske funktioner vedrørende sanserne ved at have fokus på, hvordan en person genkender og fortolker sanseindtrykkene og ikke, hvorvidt de sanses eller ej. Begrebet omfatter fx hallucinationer og vrangforestillinger.
4      4934e45a-0f93-4c23-a767-2b681378700b BevidsthedstilstandBevidsthedstilstand er en mental funktion, der er bestemmende for vågenhed. Eksempler på bevidsthedstilstand kan være, at en person er vågen i perioder, men i andre perioder er i en vegetativ tilstand. Relevante aspekter af bevidsthedstilstand er fx hyppigheden eller varigheden af vågenhed, hvorvidt personen er i koma eller trance eller taber bevidstheden. Begrebet omfatter ikke, hvorvidt en person handler bevidst eller intentionelt og skal heller ikke forveksles med begrebet 'virkelighedsopfattelse' eller 'indsigt i egen situation'.
4      52e0b8dd-f5fa-4e1a-b66e-f5e4a41bd313 Psykosociale funktionerDe psykosociale funktioner er en mental funktion, som udvikles gennem livet, og som er nødvendig for at danne, indgå i og fastholde relationer med andre mennesker. De psykosociale funktioner danner dermed baggrund for en persons sociale og mellemmenneskelige færdigheder. De omfatter fx evnen til at aflæse andres følelser eller sociale normer. De omfatter også psykologiske funktioner, som er en forudsætning for at indgå i relationer, fx selvværd og identitetsdannelse.
4      61452fe5-cea2-4d92-b2f1-406e9a5d31cb HukommelseHukommelse er en mental funktion, der er bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Hukommelse er fx korttidshukommelse og langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information, der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden. Eksempler på hukommelse kan være evnen til at huske aftaler, steder og personer, ligesom der kan skelnes mellem fx auditiv, visuel, taktil eller følelsesmæssig hukommelse.
4      6279a3dc-7085-4157-809c-f96922242b1b Indsigt i egen situationIndsigt i egen situation er en mental funktion, der vedrører bevidsthed om og forståelse af en selv og egen adfærd. Indsigt i egen situation er fx en persons indsigt i en eventuel funktionsnedsættelse eller socialt problem og konsekvenserne heraf.
4      8028b034-cad2-42df-b51c-aaba9c0bba61 Igangsætning og motivationIgangsætning og motivation er en mental funktion, som får en person til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Igangsætning og motivation er fx en persons energiniveau, motivation, appetit og trang samt impulskontrol. Begrebet omfatter dermed en persons evne til at omsætte en tanke eller følelse i handling, hvor man tager initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den. Det at opnå eller bevare håb som vigtig motivationsfaktor er også omfattet af begrebet.
4      9c2173e6-6465-44d3-af16-7c44059193b2 Organisering og planlægningOrganisering og planlægning er en mental funktion, der vedrører helhedsdannelse, systematisering og udvikling af metode til fremgangsmåde eller handling.
4      b93216fa-3843-4a7e-85bc-e3ef35a1967f ProblemløsningProblemløsning er en mental funktion, der er bestemmende for identifikation, analyse og integrering af uoverensstemmende eller modstridende informationer til en løsning. Problemløsning er dermed en persons evne til at løse problemer, herunder at identificere, at der er et problem, analysere det og fremkomme med en løsning.
4      dccaa419-0bcd-4056-a11a-2e385e23edc6 Følelser og adfærdFølelser og adfærd er en mental funktion, der er forbundet med følelser og en persons tilbøjelighed til at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Følelser og adfærd er fx, hvorvidt en person har følelser, der er afstemt eller passer til den situation, personen er i, og kan regulere sine følelser. Begrebet vedrører også personens følelsesmæssige spændvidde. Følelser kan komme til udtryk gennem adfærd. Eksempler på adfærd er ind- og udadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg.
4      ef4271c4-f942-4194-a2b0-e9a7045eab22 Intellektuelle funktionerDen intellektuelle funktion er en overordnet mental funktion, som kræves til forståelse og integrering af forskellige mentale funktioner og deres udvikling over et livsløb. Begrebet har betydning i forhold til fx indlæringsevne og intellektuel formåen, herunder en persons skolefærdigheder. Begrebet omfatter ikke de eksekutive funktioner, så som organisering og planlægning, problemløsning og indsigt i egen situation.
4      f7c0ef6c-18ba-4d38-9df5-4c891f154a08 OrienteringsevneOrienteringsevne en en mental funktion, der er bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Orienteringsevne er fx en persons evne til at orientere sig i tid og sted, rum og retning og forstå egen identitet og identiteten af personer i personens umiddelbare nærhed.
3    4fb78b88-d3af-4cfb-84d7-f06daf423317 SundhedsforholdSundhedsforhold er forhold, der påvirker en persons sundhed.
4      081ab1be-7dc1-41fa-803c-12a146eb0b74 Sundhedsfaglig behandling og træningSundhedsfaglig behandling og træning er forhold vedrørende behandling og træning, som er bevilget efter sundhedsloven. Begrebet omfatter tidligere og nuværende behandling og træning, der er bevilget efter sundhedsloven, herunder medicinsk behandling. Begrebet omfatter ikke bevillinger efter serviceloven eller alternativ, uautoriseret behandling.
4      0b650369-258a-4d01-a811-42b306c2f89d MotionMotion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form.
4      69dbfad7-859a-4596-8737-8054f6b4948f Fysisk helbredFysisk helbred er en egenskab hos et individ mht. sygdom og sundhed. Helbred handler om, hvorvidt en person er fysisk rask eller syg, fx om man er udsat for hyppige infektioner, har allergier eller en kronisk sygdom.
4      83376fdb-f55d-4dd9-944e-b49631a9836f SøvnSøvn er en tilstand, hvis kvalitet afgøres af søvnmængden og forhold omkring indsovning og gennemsovning, og hvorvidt der er tale om en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning.
4      c67aed23-d4f3-4ae6-8886-156c99048e5b KostKost er en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning. Et relevant aspekt af kost er også, hvorvidt en person spiser og drikker tilstrækkeligt eller for lidt eller for meget.
4      c8f4475a-8de3-4920-ad0c-eea78c49a68d RusmidlerEn persons situation vedrørende rusmidler er den samlede mængde af forhold, der har at gøre med en persons brug af rusmidler. Et eksempel på en situation vedrørende rusmidler kan være en bekymrende hyppig brug af rusmidler eller selvmedicinering med hash. Eksempler på problematikker vedrørende rusmidler kan være alkohol- og stofmisbrug eller misbrug af lægemidler. Et eksempel på ressourcer vedrørende rusmidler kan være et gennemført behandlingsforløb.
4      e6f82424-da5a-41d1-bd1a-5796aa79d5f2 DøgnrytmeDøgnrytme er den struktur, som en person inddeler døgnets forskellige aktiviteter i. Døgnrytmen opstår fx ved at spise, arbejde og sove på mere eller mindre fastlagte tidspunkter.
4      f5b8e809-7689-4952-838c-a069c99408b3 TobakTobak omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv.
3    a134c31d-d316-46d4-935e-e500874dbbe1 Fysiske funktionerFysiske funktioner er kroppens funktioner eksklusiv de mentale funktioner.
4      1a6585e7-25a6-4518-9384-8f6290f879cc Stemme og taleStemme og tale er en fysisk funktion, der vedrører frembringelse af lyd og tale.
4      3b4bcb40-f761-46a5-bc5f-b30ac37c88ed BevægelseBevægelse er en fysisk funktion, der vedrører bevægelse af kroppen. Bevægelse spænder bredt fra en persons reflekser, ufrivillige og viljesbestemte bevægelser til gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen.
4      9959e779-e8ee-47e8-989b-bbff4aae2883 SynSyn er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli.
4      b37419b3-c5f2-43e9-9e9d-4037b06b3fa5 Smerte og sansefunktionerSmerte og sansefunktioner er en fysisk funktion, der vedrører opfattelsen af sanseindtryk samt ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Sanseindtryk omfatter fx berøringssans, temperatursans, lugt- og smagssans samt opfattelsen af kropsdeles position i forhold til hinanden. Smerter omfatter også fantomsmerter.
4      eb3599bc-c0bb-4281-8a1c-bf6eab8ffde3 HørelseHørelse er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde.
3    e1836145-0c20-4e20-971e-d62dfe4ea1a0 Sociale forholdSociale forhold er tilstande, vilkår, hændelser eller andre personlige faktorer, som relaterer til en persons baggrund og historie, er af social karakter og har betydning for en persons funktionsevne. Sociale forhold kan enten beskytte mod eller føre til, at et socialt problem opstår.
4      08aa68ce-acd6-4e03-b6b5-091811324345 Økonomisk situationEn persons økonomiske situation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet finansielt. Et eksempel på økonomisk situation kan være, at man er på kontanthjælp eller har fast indtægt, lever af opsparing, har mistet sin indtægt eller låner penge af sit netværk. Problematikker omkring den økonomiske situation kan fx omfatte utilstrækkelige økonomiske ressourcer eller gæld. Ressourcer i forhold til den økonomiske situation kan fx være, at man er trygt stillet økonomisk.
4      35c56275-0093-4901-9fd8-d06fdb5cb8f3 BoligsituationEn persons boligsituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til bolig. Et eksempel på boligsituation kan fx være, at man bor til leje eller er opsagt, bor ude eller hjemme, mangler egen bolig og pt. bor hos personer i netværket osv. Problematikker i forhold til boligsituationen kan være uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerens behov, uhensigtsmæssig brug af boligen eller hjemløshed, hvor en person ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ressourcer i forhold til boligsituationen kan være, at ens bolig er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til ens funktionsnedsættelse, eller at man kan blive boende i sin bolig, selvom en funktionsnedsættelse eller et socialt problem har betydet ændringer i ens indtægtsforhold.
4      52efa2e9-e0dc-41eb-8c01-9865e2fdebae InteresserInteresser er de aktiviteter eller objekter, som en person beskæftiger sig indgående med og er optaget af. Interesser kan spænde over alle tænkelige forhold. Eksempler på problematikker vedrørende interesser kan være, at interessen tager overhånd og bliver for tidskrævende eller på anden vis er uhensigtsmæssig. Eksempler på ressourcer vedrørende interesser kan være, at interessen virker afstressende eller motiverende eller på anden vis bidrager positivt til livskvaliteten.
4      7a8f247b-baf8-4552-95bb-acf8ef004b74 FamiliesituationEn persons familiesituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til familie. Et eksempel på familiesituation kan være, at man er gift eller samlevende, lever alene eller sammen med andre eller har børn. Problematikker vedrørende familiesituation kan fx være skilsmisse, uønsket social isolation, ufrivillig barnløshed eller en syg partner. Ressourcer vedrørende familiesituation kan være, at ens familiesituation er i overensstemmelse med ens egne ønsker og behov.
4      83cf43f1-6d71-477c-8583-2e28755b41d3 KriminalitetKriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
4      d493a97d-6036-423d-87ff-c2a086e9d664 Traumatiske oplevelserTraumatiske oplevelser er konkrete oplevelser, der har belastende følger for en person. Eksempler på traumatiske oplevelser er omsorgssvigt, ulykker og overgreb.
4      e993d8c3-b7d7-4d72-9be2-937e5ba38b5a ProstitutionProstitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.
4      f695cec7-2b39-4c7e-8731-da8558a4fb3f Uddannelse og jobEn persons uddannelses og job er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til uddannelsesniveau og arbejde. Arbejde dækker bredt, fx både ordinært arbejde, frivilligt arbejde eller beskæftigelsestilbud. Et eksempel på uddannelses- og jobsituation kan være en gennemført ungdomsuddannelse, igangværende enkeltfagskurser, ledighed, fast arbejde eller frivilligt arbejde. Problematikker i relation til uddannelse og job kan være ledighed eller højt fravær fra studierne. Ressourcer i relation til uddannelse og job kan fx være, at man har en uddannelse eller gode erfaringer med job og beskæftigelse.
2  93433530-b85c-4d04-a4fb-5ae26cf16f1c Aktivitet og deltagelseAktivitet og deltagelse
3    3856b434-f72e-42a5-b9d1-0cc93f48434b RelationerRelationer vedrører en persons relationer til og interaktion med andre mennesker. Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som deltagelse i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet i det sociale liv og som medborger.
4      3f9da5ac-9686-4eeb-b517-b46e17fcb1d7 Indgå i samspil og kontaktAt indgå i samspil og kontakt er en aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner.
4      4c082610-b122-4019-96f2-1061e287445e Varetage relationer til netværkAt varetage relationer til netværk er en handling, der består i at skabe og opretholde et netværk. Relationerne til de enkelte personer i netværket kan både være af formel og uformel karakter, fx relationer til professionelle fagpersoner og relationer til venner, naboer, bekendte og ligesindede.
4      dcc6bb77-45af-4625-9c4d-7d7878307220 Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteterAt deltage i sociale fællesskaber er en handling, der består i at deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger. Begrebet har fokus på en persons evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber og frivilligt arbejde, herunder fx rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, religiøse eller åndelige fællesskaber samt politisk liv.
3    c2b186f9-9c10-478e-8345-2d2c37ab4c46 KommunikationKommunikation er en proces, der består af en overførsel eller udveksling af information. Begrebet rummer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker.
4      2ba29098-a527-43d5-b858-4c5353669f42 Fremstille meddelelserAt fremstille meddelelser er en aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift. Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.
4      986898d0-e2e5-4afa-9cb3-ee7aecaa0143 SamtaleSamtale er en aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer.
4      9bbbffef-c404-4ea3-a927-cd22d8027e6d Forstå meddelelserAt forstå meddelelser er en aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger i formaliseret tegnsprog eller på skrift. Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.
4      a80e8f96-18ba-4ee4-9496-d3ce882c2f85 Anvende kommunikationsudstyr- og teknikkerAt anvende kommunikationsudstyr og -teknikker er en aktivitet, der består i at anvende udstyr og teknikker med kommunikationsformål. Kommunikationsudstyr omfatter også kommunikationshjælpemidler. Eksempler på udstyr er fx telefon, sms og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning.
3    d1495b2c-1452-4e49-8dbe-8193af5d8823 MobilitetMobilitet er en aktivitet, der vedrører bevægelse og færden. Det kan fx være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler.
4      320c9aa6-630e-4695-bba2-29ea808fad24 Bære, flytte og håndtere genstandeAt bære, flytte og håndtere genstande er en aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra ét sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben.
4      4977ce08-df4d-4c09-8e03-c2a563862e68 Gå og bevæge sigAt gå og bevæge sig er en aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser. Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ.
4      759ddc8e-57c0-4aa6-8d32-14d8eb51c5dd Ændre og opretholde kropsstillingAt ændre og opretholde kropsstilling er en aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov. Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs.
4      eff3385d-01fa-4c9c-9850-52e179243f21 Færdes med transportmidlerAt færdes med transportmidler en en aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring.
3    da3f488f-1742-4d00-b247-a7d47500b36b EgenomsorgEgenomsorg er en aktivitet, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige handlinger i relation til personen selv. Handlingerne kan fx være vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed.
4      14615a09-bd94-4602-b43a-f6d3d3f9801d DrikkeAt drikke er en aktivitet, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser og bruge sugerør.
4      28fbf17e-bca3-45e1-be35-553e3d91f1b7 Varetage sin seksualitetAt varetage sin seksualitet handler om, hvorvidt en persons funktionsnedsættelse eller sociale problemer giver begrænsninger i forhold til at udleve ens seksualitet.
4      347aa085-4fe2-411f-ac56-5693d164adc3 Klæde sig af og påAt klæde sig af og på er en aktivitet, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold.
4      3a748135-98a8-416a-808d-bff88a8e40ee Dyrke interesseAt dyrke en interesse er en handling, der består i at bruge tid og energi på en bestemt aktivitet eller ting, som man er optaget af. Det kan fx være at samle på bestemte ting, spille computerspil eller lave håndarbejde.
4      464a2ab6-a7df-4b3a-b74d-7873f4cfe668 SpiseAt spise er en aktivitet af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.
4      4a58417e-9a75-43f2-9763-66505050159f Varetage egen sundhedAt varetage egen sundhed er en handling, der består i at sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Varetagelse af egen sundhed omfatter fx at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at man har brug for og skal gøre det, der er nødvendigt til varetagelse af egen sundhed, både ved at reagere på risikofaktorer og forebygge sygdom ved fx at opsøge professionel hjælp, følge medicinsk behandling og lægelige og andre råd om sundhed, undgå risikofaktorer som fysiske skader, smitsomme sygdomme, misbrug og seksuelt overførbare sygdomme.
4      885400cc-dd71-479e-8993-3fc48fdd6710 Vaske sigAt vaske sig er en aktivitet, der der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler. Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde.
4      94fb3ea0-92cf-43b1-929b-c95e6fb739a1 Gå på toilettetAt gå på toilettet er en aktivitet, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring.
4      b3939f0b-43d9-4e8c-bb2e-50ff8bb7ed03 Pleje sin kropAt pleje sin krop er en aktivitet, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring. Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele.
3    dfbe6ff6-223b-436a-b864-8ba29bda41e2 SamfundslivSamfundsliv er forhold, der vedrører de opgaver og handlinger, som er nødvendige for at varetage uddannelse, beskæftigelse og økonomi.
4      685e8517-2f5c-4ef8-a7c4-fa2d008fdd9d Varetage beskæftigelseVaretage beskæftigelse er en handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden for for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig. Eksempler på aspekter er at søge et arbejde og få det, udføre de nødvendige opgaver i jobbet, møde på arbejde til tiden, lede andre arbejdere eller selv blive ledet samt at udføre de nødvendige opgaver alene eller i gruppe.
4      70443014-3faf-402d-abcf-396bfad32eb9 Varetage økonomiAt varetage økonomi er en handling, der består i at varetage opgaver i relation til ens økonomi. Begrebet omfatter varetagelse af basale økonomiske transaktioner som fx at betale for varer eller have overblik over faste udgifter, spare op eller benytte netbank.
4      8888edfa-642b-4329-9fe3-a9b180e6d3f4 Varetage uddannelseVaretage uddannelse er et struktureret kompetencegivende undervisningsforløb, der kvalificerer modtageren til fortsat uddannelse eller til at udøve et bestemt erhverv eller udføre en bestemt opgave. Begrebet rummer skolegang, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.
4      8bef71de-55b5-47fe-b438-18ac769106b3 Håndtere postAt håndtere post er en handling, der omfatter at tjekke, om der er fysisk eller digital post og at reagere på modtaget post og følge op herpå.
4      fd4b8dd3-5c4b-4257-8c13-ea045617d2f6 Varetage boligAt varetage bolig er en handling, der består i at leje eller købe, møblere, indrette og fastholde et hus, en lejlighed eller anden bolig. Fastholdelse af bolig kan eksempelvis være at efterleve en eventuel husorden eller deltage i fællesopgaver. At varetage bolig inkluderer også at flytte ud af en bolig igen.
3    eef71492-65f5-4297-aa95-3c3a6866ddef Praktiske opgaverOpgaver i hjemmet er en aktivitet, der vedrører huslige og andre dagligdags handlinger og opgaver i relation til husførelse.
4      01770afa-cd17-41fe-a966-b8895e4d55d8 Købe indIndkøb er en handling, der består i at købe varer og serviceydelser, som er nødvendige i dagligdagen. Begrebet inkluderer også at instruere og vejlede en anden person i at foretage indkøbene, som fx at vælge madvarer, drikke, rengøringsmidler, husholdningsartikler i en forretning, på et marked eller på nettet; sammenligne kvalitet og pris af varerne, forhandle og betale for de valgte varer eller ydelser og transportere varerne.
4      4a51d7a7-61e7-48fa-a1d5-9d26337c6c38 Passe ejendeleUdførsel af praktiske opgaver er en handling, der består i at vedligeholde og reparere personlige ejendele. Handlingen omfatter fx vedligehold og reparation af beklædning, bolig, indbo, køretøjer og hjælpemidler som fx ved at male og tapetsere, reparere møbler og installationer, sikre at køretøjer virker, passe og fodre kæledyr og husdyr samt vande planter.
4      58ef570c-1c1e-47be-8bfd-26ed99825762 Udvise hjælp og omsorg for andreAt udvise hjælp og omsorg for andre er en handling, der består i at hjælpe medlemmer i husstanden og andre. Begrebet rummer også at hjælpe andre med indlæring, kommunikation, egenomsorg, færden inde og ude samt at være opmærksom på andres velbefindende. Et eksempel på at hjælpe og drage omsorg for andre er varetagelse af forældrerollen.
4      8f32c948-41c4-49d7-8913-cdeede2e7fe1 Gøre rentAt gøre rent er en handling, der består i at holde ens nære fysiske omgivelser rene og hygiejniske. Rengøring kan fx ske ved at støvsuge, vaske gulv og støve af og omfatter typisk oprydning.
4      b947f321-7cdb-4b33-9653-f3ff800572b0 Lave madAt lave mad er en handling, der består i at planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider. Handlingen kan fx bestå i at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke samt at servere maden til sig selv eller andre.
4      bd67597b-e80f-427f-8cf9-79d01eff91fc Vaske tøjAt vaske tøj er en handling, der består i at holde ens tøj rent ved at vaske det, når det trænger. At vaske tøj omfatter fx at sortere vasketøj, sætte en vask over, tørre tøj og lægge det rene tøj sammen og på plads.
2  a56d59c0-c8fd-468c-85f9-b67f66561b90 OmgivelsesfaktorerOmgivelsesfaktorer
3    7445fb2b-0009-43d9-b49b-1b9782f2fcd9 OmgivelserOmgivelser er en kontekstuel faktor, der omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som en person bor og lever i. Omgivelsesfaktorer omfatter hele den omgivende verden, som danner rammen for en persons tilværelse, og som kan hæmme eller fremme personens funktionsevne. Omgivelsesfaktorer omfatter de fysiske omgivelser, de menneskeskabte omgivelser, de kulturelle omgivelser, som fx roller, holdninger og værdier samt sociale omgivelser, som fx politiske forhold, forordninger og formelle regler. På det personlige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være hjem, arbejdsplads og skole og den personlige kontakt med fx familie, bekendte, kollegaer og fremmede. På det samfundsmæssige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være sociale strukturer som organisationer og offentlige institutioner, tjenester, ydelser, fællesskabsaktiviteter, love og regler samt holdninger og ideologier.
4      22eef871-6650-426f-8b79-8d40a6c62808 Holdninger i omgivelserneHoldninger i omgivelserne er ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger i en persons omgivelser, der afføder vaner, praksisser og andre synlige konsekvenser, som kan påvirke den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer. En persons omgivelser er fx familie, slægtninge, venner, bekendte, omsorgsgivere, personlige hjælpere, fremmede, sundhedspersonale, andre professionelle, samfundet og sociale normer, konventioner og ideologier.
4      83342ff3-5f2e-4914-b045-e98357685866 BoligområdeEt boligområde er en ramme, der udgør en persons nærmiljø, herunder art og betydning af socialgrupper, bebyggelse og infrastruktur i samme geografiske område.
4      df194a84-6e4b-4f14-a194-d8d9d9a1fcad Personer i netværkNetværk er en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være privat, professionelt eller bestå af frivilligt organiserede personer. Et professionelt netværk kan fx bestå af skolelærere, sagsbehandlere, personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle. Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Et netværk bestående af frivilligt organiserede personer kan fx udgøres af fodboldtrænere eller spejderlederer. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Et velfungerende netværk er en ressource for en person, hvor i mod et netværk også kan være uhensigtsmæssigt og dermed påvirke en person i negativ retning.
1b5257b2d-0fbf-4d00-bf38-d298c8568116 MåltypeMåltype er en type af mål, der præciserer forventningen til den bevægelse, der er frem mod den ønskede tilstand, som målet er udtryk for. Måltypen bestemmes ud fra en vurdering af en persons mulighed for at udvikle, fastholde eller begrænse tab af funktionsevne. Måltypen siger ikke noget om, hvilket specifikt funktionsevneniveau personen vurderes at opnå. Måltype kan fx anvendes i forventningsafstemning mellem borger, myndighed og udfører i forbindelse med koordinering af den sociale indsats.
2  10752a63-00b4-4958-b7f4-9f3a18f74266 Fastholde funktionsevneFastholde funktionsevne er en måltype, der er udtryk for en forventning om, at borgeren støttes i at fastholde sin funktionsevne i relation til målet. Fastholde funktionsevne i relation til målet indebærer, at borgeren fortsat kan udføre de samme aktiviteter og med samme hyppighed som hidtil.
2  d41c8072-52f8-42b5-9375-ddbea454d27f Udvikle funktionsevneUdvikle funktionsevne er en måltype, der er udtryk for en forventning om, at borgeren støttes i at udvikle sin funktionsevne i relation til målet. Udvikle funktionsevne i relation til målet indebærer, at borgeren opnår at kunne udføre flere aktiviteter oftere end hidtil.
2  e47c22bd-d88d-48ab-882b-419923e1f44e Begrænse tab af funktionsevneBegrænse tab af funktionsevne er en måltype, der er udtryk for en forventning om, at der vil være et tab af funktionsevne i relation til målet, men at borgeren støttes i at begrænse sit tab af funktionsevne i relation til målet mest muligt. Begrænse tab af funktionsevne i relation til målet indebærer, at borgeren i mindst mulig grad mister evnen til at udføre aktiviteter i samme omfang og med samme hyppighed som hidtil.
1e89d317c-4657-4970-b614-ada2ed220595 FunktionsevneniveauFunktionsevneniveau
2  1c327095-107f-4b96-88d0-ec562cb980be Ikke vurderetIkke vurderet
2  5bdde847-2837-416b-ab63-bbff8b7aa531 Moderat nedsat funktionsevneModerat nedsat funktionsevne
2  8328ce4a-6238-4f73-bf1a-74aadb68eff8 Let nedsat funktionsevneLet nedsat funktionsevne
2  832ae90b-23b5-4063-80aa-0b81bdce680e Fuldstændig nedsat funktionsevneFuldstændig nedsat funktionsevne
2  b508ff66-6326-4862-a6d7-7bbf184c9823 Ingen nedsat funktionsevneIngen nedsat funktionsevne
2  cae545f5-2813-4d79-98fc-0a7d770af3cd Svært nedsat funktionsevneSvært nedsat funktionsevne