1.1.0 - Release

This page is part of the KLTerm (v1.1.0: Release) based on FHIR R4. This is the current published version in its permanent home (it will always be available at this URL). For a full list of available versions, see the Directory of published versions

ValueSet: KLTilstandeOgMålgrupperFFB

Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLConditionsAndTargetGroupsFFB Version: 1.1.0
Active as of 2023-07-10 Computable Name: KLConditionsAndTargetGroupsFFB

Conditions and target groups as defined by FFB

References

This value set is not used here; it may be used elsewhere (e.g. specifications and/or implementations that use this content)

Logical Definition (CLD)

This value set includes codes based on the following rules:

 

Expansion

This value set contains 112 concepts

CodeSystemDisplayDefinition
  1a6585e7-25a6-4518-9384-8f6290f879ccurn:oid:1.2.208.176.2.22Stemme og tale

Stemme og tale er en fysisk funktion, der vedrører frembringelse af lyd og tale.

  3b4bcb40-f761-46a5-bc5f-b30ac37c88edurn:oid:1.2.208.176.2.22Bevægelse

Bevægelse er en fysisk funktion, der vedrører bevægelse af kroppen. Bevægelse spænder bredt fra en persons reflekser, ufrivillige og viljesbestemte bevægelser til gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen.

  9959e779-e8ee-47e8-989b-bbff4aae2883urn:oid:1.2.208.176.2.22Syn

Syn er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli.

  b37419b3-c5f2-43e9-9e9d-4037b06b3fa5urn:oid:1.2.208.176.2.22Smerte og sansefunktioner

Smerte og sansefunktioner er en fysisk funktion, der vedrører opfattelsen af sanseindtryk samt ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Sanseindtryk omfatter fx berøringssans, temperatursans, lugt- og smagssans samt opfattelsen af kropsdeles position i forhold til hinanden. Smerter omfatter også fantomsmerter.

  eb3599bc-c0bb-4281-8a1c-bf6eab8ffde3urn:oid:1.2.208.176.2.22Hørelse

Hørelse er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde.

  17c35058-eb88-4a7a-8727-74cd12be42c7urn:oid:1.2.208.176.2.22Opmærksomhed og koncentrationsevne

Opmærksomhed og koncentrationsevne er en mental funktion, der er bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Begrebet omfatter fx en persons evne til at fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, hvor der fokuseres på to eller flere stimuli på samme tid, samt deltagende opmærksomhed, hvor to eller flere personer fokuserer på det samme.

  3591c972-5b15-4bbd-86c7-91622cda56e8urn:oid:1.2.208.176.2.22Virkelighedsopfattelse

Virkelighedsopfattelse er den mentale funktion, der er bestemmende for genkendelse og fortolkning af sanseindtryk. Virkelighedsopfattelse adskiller sig fra de fysiske funktioner vedrørende sanserne ved at have fokus på, hvordan en person genkender og fortolker sanseindtrykkene og ikke, hvorvidt de sanses eller ej. Begrebet omfatter fx hallucinationer og vrangforestillinger.

  4934e45a-0f93-4c23-a767-2b681378700burn:oid:1.2.208.176.2.22Bevidsthedstilstand

Bevidsthedstilstand er en mental funktion, der er bestemmende for vågenhed. Eksempler på bevidsthedstilstand kan være, at en person er vågen i perioder, men i andre perioder er i en vegetativ tilstand. Relevante aspekter af bevidsthedstilstand er fx hyppigheden eller varigheden af vågenhed, hvorvidt personen er i koma eller trance eller taber bevidstheden. Begrebet omfatter ikke, hvorvidt en person handler bevidst eller intentionelt og skal heller ikke forveksles med begrebet 'virkelighedsopfattelse' eller 'indsigt i egen situation'.

  52e0b8dd-f5fa-4e1a-b66e-f5e4a41bd313urn:oid:1.2.208.176.2.22Psykosociale funktioner

De psykosociale funktioner er en mental funktion, som udvikles gennem livet, og som er nødvendig for at danne, indgå i og fastholde relationer med andre mennesker. De psykosociale funktioner danner dermed baggrund for en persons sociale og mellemmenneskelige færdigheder. De omfatter fx evnen til at aflæse andres følelser eller sociale normer. De omfatter også psykologiske funktioner, som er en forudsætning for at indgå i relationer, fx selvværd og identitetsdannelse.

  61452fe5-cea2-4d92-b2f1-406e9a5d31cburn:oid:1.2.208.176.2.22Hukommelse

Hukommelse er en mental funktion, der er bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Hukommelse er fx korttidshukommelse og langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information, der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden. Eksempler på hukommelse kan være evnen til at huske aftaler, steder og personer, ligesom der kan skelnes mellem fx auditiv, visuel, taktil eller følelsesmæssig hukommelse.

  6279a3dc-7085-4157-809c-f96922242b1burn:oid:1.2.208.176.2.22Indsigt i egen situation

Indsigt i egen situation er en mental funktion, der vedrører bevidsthed om og forståelse af en selv og egen adfærd. Indsigt i egen situation er fx en persons indsigt i en eventuel funktionsnedsættelse eller socialt problem og konsekvenserne heraf.

  8028b034-cad2-42df-b51c-aaba9c0bba61urn:oid:1.2.208.176.2.22Igangsætning og motivation

Igangsætning og motivation er en mental funktion, som får en person til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Igangsætning og motivation er fx en persons energiniveau, motivation, appetit og trang samt impulskontrol. Begrebet omfatter dermed en persons evne til at omsætte en tanke eller følelse i handling, hvor man tager initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den. Det at opnå eller bevare håb som vigtig motivationsfaktor er også omfattet af begrebet.

  9c2173e6-6465-44d3-af16-7c44059193b2urn:oid:1.2.208.176.2.22Organisering og planlægning

Organisering og planlægning er en mental funktion, der vedrører helhedsdannelse, systematisering og udvikling af metode til fremgangsmåde eller handling.

  b93216fa-3843-4a7e-85bc-e3ef35a1967furn:oid:1.2.208.176.2.22Problemløsning

Problemløsning er en mental funktion, der er bestemmende for identifikation, analyse og integrering af uoverensstemmende eller modstridende informationer til en løsning. Problemløsning er dermed en persons evne til at løse problemer, herunder at identificere, at der er et problem, analysere det og fremkomme med en løsning.

  dccaa419-0bcd-4056-a11a-2e385e23edc6urn:oid:1.2.208.176.2.22Følelser og adfærd

Følelser og adfærd er en mental funktion, der er forbundet med følelser og en persons tilbøjelighed til at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Følelser og adfærd er fx, hvorvidt en person har følelser, der er afstemt eller passer til den situation, personen er i, og kan regulere sine følelser. Begrebet vedrører også personens følelsesmæssige spændvidde. Følelser kan komme til udtryk gennem adfærd. Eksempler på adfærd er ind- og udadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg.

  ef4271c4-f942-4194-a2b0-e9a7045eab22urn:oid:1.2.208.176.2.22Intellektuelle funktioner

Den intellektuelle funktion er en overordnet mental funktion, som kræves til forståelse og integrering af forskellige mentale funktioner og deres udvikling over et livsløb. Begrebet har betydning i forhold til fx indlæringsevne og intellektuel formåen, herunder en persons skolefærdigheder. Begrebet omfatter ikke de eksekutive funktioner, så som organisering og planlægning, problemløsning og indsigt i egen situation.

  f7c0ef6c-18ba-4d38-9df5-4c891f154a08urn:oid:1.2.208.176.2.22Orienteringsevne

Orienteringsevne en en mental funktion, der er bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Orienteringsevne er fx en persons evne til at orientere sig i tid og sted, rum og retning og forstå egen identitet og identiteten af personer i personens umiddelbare nærhed.

  08aa68ce-acd6-4e03-b6b5-091811324345urn:oid:1.2.208.176.2.22Økonomisk situation

En persons økonomiske situation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet finansielt. Et eksempel på økonomisk situation kan være, at man er på kontanthjælp eller har fast indtægt, lever af opsparing, har mistet sin indtægt eller låner penge af sit netværk. Problematikker omkring den økonomiske situation kan fx omfatte utilstrækkelige økonomiske ressourcer eller gæld. Ressourcer i forhold til den økonomiske situation kan fx være, at man er trygt stillet økonomisk.

  35c56275-0093-4901-9fd8-d06fdb5cb8f3urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligsituation

En persons boligsituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til bolig. Et eksempel på boligsituation kan fx være, at man bor til leje eller er opsagt, bor ude eller hjemme, mangler egen bolig og pt. bor hos personer i netværket osv. Problematikker i forhold til boligsituationen kan være uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerens behov, uhensigtsmæssig brug af boligen eller hjemløshed, hvor en person ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ressourcer i forhold til boligsituationen kan være, at ens bolig er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til ens funktionsnedsættelse, eller at man kan blive boende i sin bolig, selvom en funktionsnedsættelse eller et socialt problem har betydet ændringer i ens indtægtsforhold.

  52efa2e9-e0dc-41eb-8c01-9865e2fdebaeurn:oid:1.2.208.176.2.22Interesser

Interesser er de aktiviteter eller objekter, som en person beskæftiger sig indgående med og er optaget af. Interesser kan spænde over alle tænkelige forhold. Eksempler på problematikker vedrørende interesser kan være, at interessen tager overhånd og bliver for tidskrævende eller på anden vis er uhensigtsmæssig. Eksempler på ressourcer vedrørende interesser kan være, at interessen virker afstressende eller motiverende eller på anden vis bidrager positivt til livskvaliteten.

  7a8f247b-baf8-4552-95bb-acf8ef004b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Familiesituation

En persons familiesituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til familie. Et eksempel på familiesituation kan være, at man er gift eller samlevende, lever alene eller sammen med andre eller har børn. Problematikker vedrørende familiesituation kan fx være skilsmisse, uønsket social isolation, ufrivillig barnløshed eller en syg partner. Ressourcer vedrørende familiesituation kan være, at ens familiesituation er i overensstemmelse med ens egne ønsker og behov.

  83cf43f1-6d71-477c-8583-2e28755b41d3urn:oid:1.2.208.176.2.22Kriminalitet

Kriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  d493a97d-6036-423d-87ff-c2a086e9d664urn:oid:1.2.208.176.2.22Traumatiske oplevelser

Traumatiske oplevelser er konkrete oplevelser, der har belastende følger for en person. Eksempler på traumatiske oplevelser er omsorgssvigt, ulykker og overgreb.

  e993d8c3-b7d7-4d72-9be2-937e5ba38b5aurn:oid:1.2.208.176.2.22Prostitution

Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.

  f695cec7-2b39-4c7e-8731-da8558a4fb3furn:oid:1.2.208.176.2.22Uddannelse og job

En persons uddannelses og job er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til uddannelsesniveau og arbejde. Arbejde dækker bredt, fx både ordinært arbejde, frivilligt arbejde eller beskæftigelsestilbud. Et eksempel på uddannelses- og jobsituation kan være en gennemført ungdomsuddannelse, igangværende enkeltfagskurser, ledighed, fast arbejde eller frivilligt arbejde. Problematikker i relation til uddannelse og job kan være ledighed eller højt fravær fra studierne. Ressourcer i relation til uddannelse og job kan fx være, at man har en uddannelse eller gode erfaringer med job og beskæftigelse.

  081ab1be-7dc1-41fa-803c-12a146eb0b74urn:oid:1.2.208.176.2.22Sundhedsfaglig behandling og træning

Sundhedsfaglig behandling og træning er forhold vedrørende behandling og træning, som er bevilget efter sundhedsloven. Begrebet omfatter tidligere og nuværende behandling og træning, der er bevilget efter sundhedsloven, herunder medicinsk behandling. Begrebet omfatter ikke bevillinger efter serviceloven eller alternativ, uautoriseret behandling.

  0b650369-258a-4d01-a811-42b306c2f89durn:oid:1.2.208.176.2.22Motion

Motion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form.

  69dbfad7-859a-4596-8737-8054f6b4948furn:oid:1.2.208.176.2.22Fysisk helbred

Fysisk helbred er en egenskab hos et individ mht. sygdom og sundhed. Helbred handler om, hvorvidt en person er fysisk rask eller syg, fx om man er udsat for hyppige infektioner, har allergier eller en kronisk sygdom.

  83376fdb-f55d-4dd9-944e-b49631a9836furn:oid:1.2.208.176.2.22Søvn

Søvn er en tilstand, hvis kvalitet afgøres af søvnmængden og forhold omkring indsovning og gennemsovning, og hvorvidt der er tale om en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning.

  c67aed23-d4f3-4ae6-8886-156c99048e5burn:oid:1.2.208.176.2.22Kost

Kost er en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning. Et relevant aspekt af kost er også, hvorvidt en person spiser og drikker tilstrækkeligt eller for lidt eller for meget.

  c8f4475a-8de3-4920-ad0c-eea78c49a68durn:oid:1.2.208.176.2.22Rusmidler

En persons situation vedrørende rusmidler er den samlede mængde af forhold, der har at gøre med en persons brug af rusmidler. Et eksempel på en situation vedrørende rusmidler kan være en bekymrende hyppig brug af rusmidler eller selvmedicinering med hash. Eksempler på problematikker vedrørende rusmidler kan være alkohol- og stofmisbrug eller misbrug af lægemidler. Et eksempel på ressourcer vedrørende rusmidler kan være et gennemført behandlingsforløb.

  e6f82424-da5a-41d1-bd1a-5796aa79d5f2urn:oid:1.2.208.176.2.22Døgnrytme

Døgnrytme er den struktur, som en person inddeler døgnets forskellige aktiviteter i. Døgnrytmen opstår fx ved at spise, arbejde og sove på mere eller mindre fastlagte tidspunkter.

  f5b8e809-7689-4952-838c-a069c99408b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Tobak

Tobak omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv.

  3f9da5ac-9686-4eeb-b517-b46e17fcb1d7urn:oid:1.2.208.176.2.22Indgå i samspil og kontakt

At indgå i samspil og kontakt er en aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner.

  4c082610-b122-4019-96f2-1061e287445eurn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage relationer til netværk

At varetage relationer til netværk er en handling, der består i at skabe og opretholde et netværk. Relationerne til de enkelte personer i netværket kan både være af formel og uformel karakter, fx relationer til professionelle fagpersoner og relationer til venner, naboer, bekendte og ligesindede.

  dcc6bb77-45af-4625-9c4d-7d7878307220urn:oid:1.2.208.176.2.22Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter

At deltage i sociale fællesskaber er en handling, der består i at deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger. Begrebet har fokus på en persons evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber og frivilligt arbejde, herunder fx rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, religiøse eller åndelige fællesskaber samt politisk liv.

  685e8517-2f5c-4ef8-a7c4-fa2d008fdd9durn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage beskæftigelse

Varetage beskæftigelse er en handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden for for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig. Eksempler på aspekter er at søge et arbejde og få det, udføre de nødvendige opgaver i jobbet, møde på arbejde til tiden, lede andre arbejdere eller selv blive ledet samt at udføre de nødvendige opgaver alene eller i gruppe.

  70443014-3faf-402d-abcf-396bfad32eb9urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage økonomi

At varetage økonomi er en handling, der består i at varetage opgaver i relation til ens økonomi. Begrebet omfatter varetagelse af basale økonomiske transaktioner som fx at betale for varer eller have overblik over faste udgifter, spare op eller benytte netbank.

  8888edfa-642b-4329-9fe3-a9b180e6d3f4urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage uddannelse

Varetage uddannelse er et struktureret kompetencegivende undervisningsforløb, der kvalificerer modtageren til fortsat uddannelse eller til at udøve et bestemt erhverv eller udføre en bestemt opgave. Begrebet rummer skolegang, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

  8bef71de-55b5-47fe-b438-18ac769106b3urn:oid:1.2.208.176.2.22Håndtere post

At håndtere post er en handling, der omfatter at tjekke, om der er fysisk eller digital post og at reagere på modtaget post og følge op herpå.

  fd4b8dd3-5c4b-4257-8c13-ea045617d2f6urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage bolig

At varetage bolig er en handling, der består i at leje eller købe, møblere, indrette og fastholde et hus, en lejlighed eller anden bolig. Fastholdelse af bolig kan eksempelvis være at efterleve en eventuel husorden eller deltage i fællesopgaver. At varetage bolig inkluderer også at flytte ud af en bolig igen.

  2ba29098-a527-43d5-b858-4c5353669f42urn:oid:1.2.208.176.2.22Fremstille meddelelser

At fremstille meddelelser er en aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift. Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  986898d0-e2e5-4afa-9cb3-ee7aecaa0143urn:oid:1.2.208.176.2.22Samtale

Samtale er en aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer.

  9bbbffef-c404-4ea3-a927-cd22d8027e6durn:oid:1.2.208.176.2.22Forstå meddelelser

At forstå meddelelser er en aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger i formaliseret tegnsprog eller på skrift. Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

  a80e8f96-18ba-4ee4-9496-d3ce882c2f85urn:oid:1.2.208.176.2.22Anvende kommunikationsudstyr- og teknikker

At anvende kommunikationsudstyr og -teknikker er en aktivitet, der består i at anvende udstyr og teknikker med kommunikationsformål. Kommunikationsudstyr omfatter også kommunikationshjælpemidler. Eksempler på udstyr er fx telefon, sms og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning.

  01770afa-cd17-41fe-a966-b8895e4d55d8urn:oid:1.2.208.176.2.22Købe ind

Indkøb er en handling, der består i at købe varer og serviceydelser, som er nødvendige i dagligdagen. Begrebet inkluderer også at instruere og vejlede en anden person i at foretage indkøbene, som fx at vælge madvarer, drikke, rengøringsmidler, husholdningsartikler i en forretning, på et marked eller på nettet; sammenligne kvalitet og pris af varerne, forhandle og betale for de valgte varer eller ydelser og transportere varerne.

  4a51d7a7-61e7-48fa-a1d5-9d26337c6c38urn:oid:1.2.208.176.2.22Passe ejendele

Udførsel af praktiske opgaver er en handling, der består i at vedligeholde og reparere personlige ejendele. Handlingen omfatter fx vedligehold og reparation af beklædning, bolig, indbo, køretøjer og hjælpemidler som fx ved at male og tapetsere, reparere møbler og installationer, sikre at køretøjer virker, passe og fodre kæledyr og husdyr samt vande planter.

  58ef570c-1c1e-47be-8bfd-26ed99825762urn:oid:1.2.208.176.2.22Udvise hjælp og omsorg for andre

At udvise hjælp og omsorg for andre er en handling, der består i at hjælpe medlemmer i husstanden og andre. Begrebet rummer også at hjælpe andre med indlæring, kommunikation, egenomsorg, færden inde og ude samt at være opmærksom på andres velbefindende. Et eksempel på at hjælpe og drage omsorg for andre er varetagelse af forældrerollen.

  8f32c948-41c4-49d7-8913-cdeede2e7fe1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gøre rent

At gøre rent er en handling, der består i at holde ens nære fysiske omgivelser rene og hygiejniske. Rengøring kan fx ske ved at støvsuge, vaske gulv og støve af og omfatter typisk oprydning.

  b947f321-7cdb-4b33-9653-f3ff800572b0urn:oid:1.2.208.176.2.22Lave mad

At lave mad er en handling, der består i at planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider. Handlingen kan fx bestå i at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke samt at servere maden til sig selv eller andre.

  bd67597b-e80f-427f-8cf9-79d01eff91fcurn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske tøj

At vaske tøj er en handling, der består i at holde ens tøj rent ved at vaske det, når det trænger. At vaske tøj omfatter fx at sortere vasketøj, sætte en vask over, tørre tøj og lægge det rene tøj sammen og på plads.

  14615a09-bd94-4602-b43a-f6d3d3f9801durn:oid:1.2.208.176.2.22Drikke

At drikke er en aktivitet, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser og bruge sugerør.

  28fbf17e-bca3-45e1-be35-553e3d91f1b7urn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage sin seksualitet

At varetage sin seksualitet handler om, hvorvidt en persons funktionsnedsættelse eller sociale problemer giver begrænsninger i forhold til at udleve ens seksualitet.

  347aa085-4fe2-411f-ac56-5693d164adc3urn:oid:1.2.208.176.2.22Klæde sig af og på

At klæde sig af og på er en aktivitet, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold.

  3a748135-98a8-416a-808d-bff88a8e40eeurn:oid:1.2.208.176.2.22Dyrke interesse

At dyrke en interesse er en handling, der består i at bruge tid og energi på en bestemt aktivitet eller ting, som man er optaget af. Det kan fx være at samle på bestemte ting, spille computerspil eller lave håndarbejde.

  464a2ab6-a7df-4b3a-b74d-7873f4cfe668urn:oid:1.2.208.176.2.22Spise

At spise er en aktivitet af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

  4a58417e-9a75-43f2-9763-66505050159furn:oid:1.2.208.176.2.22Varetage egen sundhed

At varetage egen sundhed er en handling, der består i at sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Varetagelse af egen sundhed omfatter fx at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at man har brug for og skal gøre det, der er nødvendigt til varetagelse af egen sundhed, både ved at reagere på risikofaktorer og forebygge sygdom ved fx at opsøge professionel hjælp, følge medicinsk behandling og lægelige og andre råd om sundhed, undgå risikofaktorer som fysiske skader, smitsomme sygdomme, misbrug og seksuelt overførbare sygdomme.

  885400cc-dd71-479e-8993-3fc48fdd6710urn:oid:1.2.208.176.2.22Vaske sig

At vaske sig er en aktivitet, der der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler. Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde.

  94fb3ea0-92cf-43b1-929b-c95e6fb739a1urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå på toilettet

At gå på toilettet er en aktivitet, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring.

  b3939f0b-43d9-4e8c-bb2e-50ff8bb7ed03urn:oid:1.2.208.176.2.22Pleje sin krop

At pleje sin krop er en aktivitet, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring. Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele.

  320c9aa6-630e-4695-bba2-29ea808fad24urn:oid:1.2.208.176.2.22Bære, flytte og håndtere genstande

At bære, flytte og håndtere genstande er en aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra ét sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben.

  4977ce08-df4d-4c09-8e03-c2a563862e68urn:oid:1.2.208.176.2.22Gå og bevæge sig

At gå og bevæge sig er en aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser. Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ.

  759ddc8e-57c0-4aa6-8d32-14d8eb51c5ddurn:oid:1.2.208.176.2.22Ændre og opretholde kropsstilling

At ændre og opretholde kropsstilling er en aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov. Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs.

  eff3385d-01fa-4c9c-9850-52e179243f21urn:oid:1.2.208.176.2.22Færdes med transportmidler

At færdes med transportmidler en en aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring.

  22eef871-6650-426f-8b79-8d40a6c62808urn:oid:1.2.208.176.2.22Holdninger i omgivelserne

Holdninger i omgivelserne er ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger i en persons omgivelser, der afføder vaner, praksisser og andre synlige konsekvenser, som kan påvirke den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer. En persons omgivelser er fx familie, slægtninge, venner, bekendte, omsorgsgivere, personlige hjælpere, fremmede, sundhedspersonale, andre professionelle, samfundet og sociale normer, konventioner og ideologier.

  83342ff3-5f2e-4914-b045-e98357685866urn:oid:1.2.208.176.2.22Boligområde

Et boligområde er en ramme, der udgør en persons nærmiljø, herunder art og betydning af socialgrupper, bebyggelse og infrastruktur i samme geografiske område.

  df194a84-6e4b-4f14-a194-d8d9d9a1fcadurn:oid:1.2.208.176.2.22Personer i netværk

Netværk er en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være privat, professionelt eller bestå af frivilligt organiserede personer. Et professionelt netværk kan fx bestå af skolelærere, sagsbehandlere, personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle. Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Et netværk bestående af frivilligt organiserede personer kan fx udgøres af fodboldtrænere eller spejderlederer. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Et velfungerende netværk er en ressource for en person, hvor i mod et netværk også kan være uhensigtsmæssigt og dermed påvirke en person i negativ retning.

  1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5urn:oid:1.2.208.176.2.22Sjældent forekommende funktionsnedsættelse

En sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige.

  f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7urn:oid:1.2.208.176.2.22Multipel funktionsnedsættelse

En multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi.

  ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771urn:oid:1.2.208.176.2.22Medfødt døvblindhed

Medfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet.

  0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194urn:oid:1.2.208.176.2.22Erhvervet døvblindhed

Erhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet.

  7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7urn:oid:1.2.208.176.2.22Hørenedsættelse

En hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.

  5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7durn:oid:1.2.208.176.2.22Kommunikationsnedsættelse

En kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse.

  6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056urn:oid:1.2.208.176.2.22Mobilitetsnedsættelse

En mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion.

  615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fburn:oid:1.2.208.176.2.22Synsnedsættelse

En synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.

  da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881urn:oid:1.2.208.176.2.22Anden fysisk funktionsnedsættelse

fysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse

  7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449urn:oid:1.2.208.176.2.22Demens

Demens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

  d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950urn:oid:1.2.208.176.2.22Erhvervet hjerneskade

En erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen.

  1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6urn:oid:1.2.208.176.2.22Medfødt hjerneskade

En medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen.

  9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95urn:oid:1.2.208.176.2.22Autismespektrum

Autismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd.

  cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eacurn:oid:1.2.208.176.2.22Opmærksomhedsforstyrrelse

En opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD.

  e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder

Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi.

  93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder

Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli).

  71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog

Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi).

  5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7burn:oid:1.2.208.176.2.22Anden udviklingsforstyrrelse

udviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse

  97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089furn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingshæmning

Udviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom.

  17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70urn:oid:1.2.208.176.2.22Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse

  303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2urn:oid:1.2.208.176.2.22Angst

Angst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag.

  ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbdeurn:oid:1.2.208.176.2.22Depression

Depression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse.

  f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3urn:oid:1.2.208.176.2.22Forandret virkelighedsopfattelse

Forandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande.

  6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83burn:oid:1.2.208.176.2.22Personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser.

  192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97urn:oid:1.2.208.176.2.22Spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning.

  afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13urn:oid:1.2.208.176.2.22Stressbelastning

Stressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur.

  d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9urn:oid:1.2.208.176.2.22Tilknytningsforstyrrelse

Tilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker.

  851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbburn:oid:1.2.208.176.2.22Anden psykisk vanskelighed

psykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder

  293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556urn:oid:1.2.208.176.2.22Hjemløshed

Hjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den.

  3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3aurn:oid:1.2.208.176.2.22Selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76urn:oid:1.2.208.176.2.22Social isolation

Social isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen.

  e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2urn:oid:1.2.208.176.2.22Udadreagerende adfærd

Udadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37urn:oid:1.2.208.176.2.22Andet socialt problem

socialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem

  3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645curn:oid:1.2.208.176.2.22Indadreagerende adfærd

Indadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925urn:oid:1.2.208.176.2.22Personfarlig kriminalitet

Personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.

  6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641eaurn:oid:1.2.208.176.2.22Ikke-personfarlig kriminalitet

Ikke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.

  f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323durn:oid:1.2.208.176.2.22Omsorgssvigt

Omsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade.

  ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0faurn:oid:1.2.208.176.2.22Alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.

  0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5furn:oid:1.2.208.176.2.22Stofmisbrug

Stofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.

  122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113urn:oid:1.2.208.176.2.22Prostitution

Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.

  6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0urn:oid:1.2.208.176.2.22Seksuelt krænkende adfærd

Seksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160urn:oid:1.2.208.176.2.22Selvmordstanker eller -forsøg

Selvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord.

  c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0urn:oid:1.2.208.176.2.22Seksuelt overgreb

Seksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse.

  3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0urn:oid:1.2.208.176.2.22Voldeligt overgreb

Voldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer.

  905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bdurn:oid:1.2.208.176.2.22Andet overgreb

overgreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb


Explanation of the columns that may appear on this page:

Level A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies
System The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere)
Code The code (used as the code in the resource instance)
Display The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application
Definition An explanation of the meaning of the concept
Comments Additional notes about how to use the code