KL Terminologi
2.4.0 - Release
KL Terminologi
2.4.0 - Release
This page is part of the KLTerm (v2.4.0: Release) based on FHIR (HL7® FHIR® Standard) R4. This is the current published version. For a full list of available versions, see the Directory of published versions
| Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLConditionsAndTargetGroupsFFB | Version: 2.4.0 | |||
| Active as of 2026-04-21 | Computable Name: KLConditionsAndTargetGroupsFFB | |||
Conditions and target groups as defined by FFB
References
This value set is not used here; it may be used elsewhere (e.g. specifications and/or implementations that use this content)
This value set includes codes based on the following rules:
Expansion performed internally based on:
This value set contains 112 concepts
| System | Code | Display (en) | Definition | JSON | XML |
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 1a6585e7-25a6-4518-9384-8f6290f879cc | Stemme og tale | Stemme og tale er en fysisk funktion, der vedrører frembringelse af lyd og tale. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3b4bcb40-f761-46a5-bc5f-b30ac37c88ed | Bevægelse | Bevægelse er en fysisk funktion, der vedrører bevægelse af kroppen. Bevægelse spænder bredt fra en persons reflekser, ufrivillige og viljesbestemte bevægelser til gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 9959e779-e8ee-47e8-989b-bbff4aae2883 | Syn | Syn er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | b37419b3-c5f2-43e9-9e9d-4037b06b3fa5 | Smerte og sansefunktioner | Smerte og sansefunktioner er en fysisk funktion, der vedrører opfattelsen af sanseindtryk samt ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Sanseindtryk omfatter fx berøringssans, temperatursans, lugt- og smagssans samt opfattelsen af kropsdeles position i forhold til hinanden. Smerter omfatter også fantomsmerter. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | eb3599bc-c0bb-4281-8a1c-bf6eab8ffde3 | Hørelse | Hørelse er en fysisk funktion, der vedrører opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 17c35058-eb88-4a7a-8727-74cd12be42c7 | Opmærksomhed og koncentrationsevne | Opmærksomhed og koncentrationsevne er en mental funktion, der er bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Begrebet omfatter fx en persons evne til at fastholde opmærksomhed, skift i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, hvor der fokuseres på to eller flere stimuli på samme tid, samt deltagende opmærksomhed, hvor to eller flere personer fokuserer på det samme. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3591c972-5b15-4bbd-86c7-91622cda56e8 | Virkelighedsopfattelse | Virkelighedsopfattelse er den mentale funktion, der er bestemmende for genkendelse og fortolkning af sanseindtryk. Virkelighedsopfattelse adskiller sig fra de fysiske funktioner vedrørende sanserne ved at have fokus på, hvordan en person genkender og fortolker sanseindtrykkene og ikke, hvorvidt de sanses eller ej. Begrebet omfatter fx hallucinationer og vrangforestillinger. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 4934e45a-0f93-4c23-a767-2b681378700b | Bevidsthedstilstand | Bevidsthedstilstand er en mental funktion, der er bestemmende for vågenhed. Eksempler på bevidsthedstilstand kan være, at en person er vågen i perioder, men i andre perioder er i en vegetativ tilstand. Relevante aspekter af bevidsthedstilstand er fx hyppigheden eller varigheden af vågenhed, hvorvidt personen er i koma eller trance eller taber bevidstheden. Begrebet omfatter ikke, hvorvidt en person handler bevidst eller intentionelt og skal heller ikke forveksles med begrebet 'virkelighedsopfattelse' eller 'indsigt i egen situation'. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 52e0b8dd-f5fa-4e1a-b66e-f5e4a41bd313 | Psykosociale funktioner | De psykosociale funktioner er en mental funktion, som udvikles gennem livet, og som er nødvendig for at danne, indgå i og fastholde relationer med andre mennesker. De psykosociale funktioner danner dermed baggrund for en persons sociale og mellemmenneskelige færdigheder. De omfatter fx evnen til at aflæse andres følelser eller sociale normer. De omfatter også psykologiske funktioner, som er en forudsætning for at indgå i relationer, fx selvværd og identitetsdannelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 61452fe5-cea2-4d92-b2f1-406e9a5d31cb | Hukommelse | Hukommelse er en mental funktion, der er bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Hukommelse er fx korttidshukommelse og langtidshukommelse, herunder genkaldelse af information, der er gemt i langtidshukommelsen og bringes frem i bevidstheden. Eksempler på hukommelse kan være evnen til at huske aftaler, steder og personer, ligesom der kan skelnes mellem fx auditiv, visuel, taktil eller følelsesmæssig hukommelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 6279a3dc-7085-4157-809c-f96922242b1b | Indsigt i egen situation | Indsigt i egen situation er en mental funktion, der vedrører bevidsthed om og forståelse af en selv og egen adfærd. Indsigt i egen situation er fx en persons indsigt i en eventuel funktionsnedsættelse eller socialt problem og konsekvenserne heraf. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 8028b034-cad2-42df-b51c-aaba9c0bba61 | Igangsætning og motivation | Igangsætning og motivation er en mental funktion, som får en person til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Igangsætning og motivation er fx en persons energiniveau, motivation, appetit og trang samt impulskontrol. Begrebet omfatter dermed en persons evne til at omsætte en tanke eller følelse i handling, hvor man tager initiativ til at igangsætte en aktivitet og afslutte den. Det at opnå eller bevare håb som vigtig motivationsfaktor er også omfattet af begrebet. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 9c2173e6-6465-44d3-af16-7c44059193b2 | Organisering og planlægning | Organisering og planlægning er en mental funktion, der vedrører helhedsdannelse, systematisering og udvikling af metode til fremgangsmåde eller handling. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | b93216fa-3843-4a7e-85bc-e3ef35a1967f | Problemløsning | Problemløsning er en mental funktion, der er bestemmende for identifikation, analyse og integrering af uoverensstemmende eller modstridende informationer til en løsning. Problemløsning er dermed en persons evne til at løse problemer, herunder at identificere, at der er et problem, analysere det og fremkomme med en løsning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | dccaa419-0bcd-4056-a11a-2e385e23edc6 | Følelser og adfærd | Følelser og adfærd er en mental funktion, der er forbundet med følelser og en persons tilbøjelighed til at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Følelser og adfærd er fx, hvorvidt en person har følelser, der er afstemt eller passer til den situation, personen er i, og kan regulere sine følelser. Begrebet vedrører også personens følelsesmæssige spændvidde. Følelser kan komme til udtryk gennem adfærd. Eksempler på adfærd er ind- og udadreagerende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, selvskadende adfærd eller selvmordsforsøg. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | ef4271c4-f942-4194-a2b0-e9a7045eab22 | Intellektuelle funktioner | Den intellektuelle funktion er en overordnet mental funktion, som kræves til forståelse og integrering af forskellige mentale funktioner og deres udvikling over et livsløb. Begrebet har betydning i forhold til fx indlæringsevne og intellektuel formåen, herunder en persons skolefærdigheder. Begrebet omfatter ikke de eksekutive funktioner, så som organisering og planlægning, problemløsning og indsigt i egen situation. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f7c0ef6c-18ba-4d38-9df5-4c891f154a08 | Orienteringsevne | Orienteringsevne en en mental funktion, der er bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Orienteringsevne er fx en persons evne til at orientere sig i tid og sted, rum og retning og forstå egen identitet og identiteten af personer i personens umiddelbare nærhed. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 08aa68ce-acd6-4e03-b6b5-091811324345 | Økonomisk situation | En persons økonomiske situation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet finansielt. Et eksempel på økonomisk situation kan være, at man er på kontanthjælp eller har fast indtægt, lever af opsparing, har mistet sin indtægt eller låner penge af sit netværk. Problematikker omkring den økonomiske situation kan fx omfatte utilstrækkelige økonomiske ressourcer eller gæld. Ressourcer i forhold til den økonomiske situation kan fx være, at man er trygt stillet økonomisk. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 35c56275-0093-4901-9fd8-d06fdb5cb8f3 | Boligsituation | En persons boligsituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til bolig. Et eksempel på boligsituation kan fx være, at man bor til leje eller er opsagt, bor ude eller hjemme, mangler egen bolig og pt. bor hos personer i netværket osv. Problematikker i forhold til boligsituationen kan være uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerens behov, uhensigtsmæssig brug af boligen eller hjemløshed, hvor en person ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ressourcer i forhold til boligsituationen kan være, at ens bolig er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til ens funktionsnedsættelse, eller at man kan blive boende i sin bolig, selvom en funktionsnedsættelse eller et socialt problem har betydet ændringer i ens indtægtsforhold. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 52efa2e9-e0dc-41eb-8c01-9865e2fdebae | Interesser | Interesser er de aktiviteter eller objekter, som en person beskæftiger sig indgående med og er optaget af. Interesser kan spænde over alle tænkelige forhold. Eksempler på problematikker vedrørende interesser kan være, at interessen tager overhånd og bliver for tidskrævende eller på anden vis er uhensigtsmæssig. Eksempler på ressourcer vedrørende interesser kan være, at interessen virker afstressende eller motiverende eller på anden vis bidrager positivt til livskvaliteten. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 7a8f247b-baf8-4552-95bb-acf8ef004b74 | Familiesituation | En persons familiesituation er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til familie. Et eksempel på familiesituation kan være, at man er gift eller samlevende, lever alene eller sammen med andre eller har børn. Problematikker vedrørende familiesituation kan fx være skilsmisse, uønsket social isolation, ufrivillig barnløshed eller en syg partner. Ressourcer vedrørende familiesituation kan være, at ens familiesituation er i overensstemmelse med ens egne ønsker og behov. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 83cf43f1-6d71-477c-8583-2e28755b41d3 | Kriminalitet | Kriminalitet er en handling, der er strafbar. Kriminalitet som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | d493a97d-6036-423d-87ff-c2a086e9d664 | Traumatiske oplevelser | Traumatiske oplevelser er konkrete oplevelser, der har belastende følger for en person. Eksempler på traumatiske oplevelser er omsorgssvigt, ulykker og overgreb. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | e993d8c3-b7d7-4d72-9be2-937e5ba38b5a | Prostitution | Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f695cec7-2b39-4c7e-8731-da8558a4fb3f | Uddannelse og job | En persons uddannelses og job er den samlede mængde af forhold, der bestemmer, hvordan en person er stillet med hensyn til uddannelsesniveau og arbejde. Arbejde dækker bredt, fx både ordinært arbejde, frivilligt arbejde eller beskæftigelsestilbud. Et eksempel på uddannelses- og jobsituation kan være en gennemført ungdomsuddannelse, igangværende enkeltfagskurser, ledighed, fast arbejde eller frivilligt arbejde. Problematikker i relation til uddannelse og job kan være ledighed eller højt fravær fra studierne. Ressourcer i relation til uddannelse og job kan fx være, at man har en uddannelse eller gode erfaringer med job og beskæftigelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 081ab1be-7dc1-41fa-803c-12a146eb0b74 | Sundhedsfaglig behandling og træning | Sundhedsfaglig behandling og træning er forhold vedrørende behandling og træning, som er bevilget efter sundhedsloven. Begrebet omfatter tidligere og nuværende behandling og træning, der er bevilget efter sundhedsloven, herunder medicinsk behandling. Begrebet omfatter ikke bevillinger efter serviceloven eller alternativ, uautoriseret behandling. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 0b650369-258a-4d01-a811-42b306c2f89d | Motion | Motion er en handling, hvor en person udfører regelmæssige, fysiske aktiviteter med henblik på at bevare et godt helbred og holde kroppen i form. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 69dbfad7-859a-4596-8737-8054f6b4948f | Fysisk helbred | Fysisk helbred er en egenskab hos et individ mht. sygdom og sundhed. Helbred handler om, hvorvidt en person er fysisk rask eller syg, fx om man er udsat for hyppige infektioner, har allergier eller en kronisk sygdom. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 83376fdb-f55d-4dd9-944e-b49631a9836f | Søvn | Søvn er en tilstand, hvis kvalitet afgøres af søvnmængden og forhold omkring indsovning og gennemsovning, og hvorvidt der er tale om en naturlig søvn med optimal fysisk og psykisk hvile og afslapning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | c67aed23-d4f3-4ae6-8886-156c99048e5b | Kost | Kost er en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning. Et relevant aspekt af kost er også, hvorvidt en person spiser og drikker tilstrækkeligt eller for lidt eller for meget. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | c8f4475a-8de3-4920-ad0c-eea78c49a68d | Rusmidler | En persons situation vedrørende rusmidler er den samlede mængde af forhold, der har at gøre med en persons brug af rusmidler. Et eksempel på en situation vedrørende rusmidler kan være en bekymrende hyppig brug af rusmidler eller selvmedicinering med hash. Eksempler på problematikker vedrørende rusmidler kan være alkohol- og stofmisbrug eller misbrug af lægemidler. Et eksempel på ressourcer vedrørende rusmidler kan være et gennemført behandlingsforløb. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | e6f82424-da5a-41d1-bd1a-5796aa79d5f2 | Døgnrytme | Døgnrytme er den struktur, som en person inddeler døgnets forskellige aktiviteter i. Døgnrytmen opstår fx ved at spise, arbejde og sove på mere eller mindre fastlagte tidspunkter. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f5b8e809-7689-4952-838c-a069c99408b3 | Tobak | Tobak omfatter både cigaretter, pibe, vandpibe, e-cigaretter, snus mv. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3f9da5ac-9686-4eeb-b517-b46e17fcb1d7 | Indgå i samspil og kontakt | At indgå i samspil og kontakt er en aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 4c082610-b122-4019-96f2-1061e287445e | Varetage relationer til netværk | At varetage relationer til netværk er en handling, der består i at skabe og opretholde et netværk. Relationerne til de enkelte personer i netværket kan både være af formel og uformel karakter, fx relationer til professionelle fagpersoner og relationer til venner, naboer, bekendte og ligesindede. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | dcc6bb77-45af-4625-9c4d-7d7878307220 | Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter | At deltage i sociale fællesskaber er en handling, der består i at deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger. Begrebet har fokus på en persons evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber og frivilligt arbejde, herunder fx rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, religiøse eller åndelige fællesskaber samt politisk liv. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 685e8517-2f5c-4ef8-a7c4-fa2d008fdd9d | Varetage beskæftigelse | Varetage beskæftigelse er en handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden for for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig. Eksempler på aspekter er at søge et arbejde og få det, udføre de nødvendige opgaver i jobbet, møde på arbejde til tiden, lede andre arbejdere eller selv blive ledet samt at udføre de nødvendige opgaver alene eller i gruppe. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 70443014-3faf-402d-abcf-396bfad32eb9 | Varetage økonomi | At varetage økonomi er en handling, der består i at varetage opgaver i relation til ens økonomi. Begrebet omfatter varetagelse af basale økonomiske transaktioner som fx at betale for varer eller have overblik over faste udgifter, spare op eller benytte netbank. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 8888edfa-642b-4329-9fe3-a9b180e6d3f4 | Varetage uddannelse | Varetage uddannelse er et struktureret kompetencegivende undervisningsforløb, der kvalificerer modtageren til fortsat uddannelse eller til at udøve et bestemt erhverv eller udføre en bestemt opgave. Begrebet rummer skolegang, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 8bef71de-55b5-47fe-b438-18ac769106b3 | Håndtere post | At håndtere post er en handling, der omfatter at tjekke, om der er fysisk eller digital post og at reagere på modtaget post og følge op herpå. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | fd4b8dd3-5c4b-4257-8c13-ea045617d2f6 | Varetage bolig | At varetage bolig er en handling, der består i at leje eller købe, møblere, indrette og fastholde et hus, en lejlighed eller anden bolig. Fastholdelse af bolig kan eksempelvis være at efterleve en eventuel husorden eller deltage i fællesopgaver. At varetage bolig inkluderer også at flytte ud af en bolig igen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 2ba29098-a527-43d5-b858-4c5353669f42 | Fremstille meddelelser | At fremstille meddelelser er en aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift. Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 986898d0-e2e5-4afa-9cb3-ee7aecaa0143 | Samtale | Samtale er en aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 9bbbffef-c404-4ea3-a927-cd22d8027e6d | Forstå meddelelser | At forstå meddelelser er en aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger i formaliseret tegnsprog eller på skrift. Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | a80e8f96-18ba-4ee4-9496-d3ce882c2f85 | Anvende kommunikationsudstyr- og teknikker | At anvende kommunikationsudstyr og -teknikker er en aktivitet, der består i at anvende udstyr og teknikker med kommunikationsformål. Kommunikationsudstyr omfatter også kommunikationshjælpemidler. Eksempler på udstyr er fx telefon, sms og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 01770afa-cd17-41fe-a966-b8895e4d55d8 | Købe ind | Indkøb er en handling, der består i at købe varer og serviceydelser, som er nødvendige i dagligdagen. Begrebet inkluderer også at instruere og vejlede en anden person i at foretage indkøbene, som fx at vælge madvarer, drikke, rengøringsmidler, husholdningsartikler i en forretning, på et marked eller på nettet; sammenligne kvalitet og pris af varerne, forhandle og betale for de valgte varer eller ydelser og transportere varerne. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 4a51d7a7-61e7-48fa-a1d5-9d26337c6c38 | Passe ejendele | Udførsel af praktiske opgaver er en handling, der består i at vedligeholde og reparere personlige ejendele. Handlingen omfatter fx vedligehold og reparation af beklædning, bolig, indbo, køretøjer og hjælpemidler som fx ved at male og tapetsere, reparere møbler og installationer, sikre at køretøjer virker, passe og fodre kæledyr og husdyr samt vande planter. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 58ef570c-1c1e-47be-8bfd-26ed99825762 | Udvise hjælp og omsorg for andre | At udvise hjælp og omsorg for andre er en handling, der består i at hjælpe medlemmer i husstanden og andre. Begrebet rummer også at hjælpe andre med indlæring, kommunikation, egenomsorg, færden inde og ude samt at være opmærksom på andres velbefindende. Et eksempel på at hjælpe og drage omsorg for andre er varetagelse af forældrerollen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 8f32c948-41c4-49d7-8913-cdeede2e7fe1 | Gøre rent | At gøre rent er en handling, der består i at holde ens nære fysiske omgivelser rene og hygiejniske. Rengøring kan fx ske ved at støvsuge, vaske gulv og støve af og omfatter typisk oprydning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | b947f321-7cdb-4b33-9653-f3ff800572b0 | Lave mad | At lave mad er en handling, der består i at planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider. Handlingen kan fx bestå i at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke samt at servere maden til sig selv eller andre. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | bd67597b-e80f-427f-8cf9-79d01eff91fc | Vaske tøj | At vaske tøj er en handling, der består i at holde ens tøj rent ved at vaske det, når det trænger. At vaske tøj omfatter fx at sortere vasketøj, sætte en vask over, tørre tøj og lægge det rene tøj sammen og på plads. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 14615a09-bd94-4602-b43a-f6d3d3f9801d | Drikke | At drikke er en aktivitet, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser og bruge sugerør. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 28fbf17e-bca3-45e1-be35-553e3d91f1b7 | Varetage sin seksualitet | At varetage sin seksualitet handler om, hvorvidt en persons funktionsnedsættelse eller sociale problemer giver begrænsninger i forhold til at udleve ens seksualitet. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 347aa085-4fe2-411f-ac56-5693d164adc3 | Klæde sig af og på | At klæde sig af og på er en aktivitet, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3a748135-98a8-416a-808d-bff88a8e40ee | Dyrke interesse | At dyrke en interesse er en handling, der består i at bruge tid og energi på en bestemt aktivitet eller ting, som man er optaget af. Det kan fx være at samle på bestemte ting, spille computerspil eller lave håndarbejde. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 464a2ab6-a7df-4b3a-b74d-7873f4cfe668 | Spise | At spise er en aktivitet af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde. Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 4a58417e-9a75-43f2-9763-66505050159f | Varetage egen sundhed | At varetage egen sundhed er en handling, der består i at sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende. Varetagelse af egen sundhed omfatter fx at tage vare på sig selv ved at være opmærksom på, at man har brug for og skal gøre det, der er nødvendigt til varetagelse af egen sundhed, både ved at reagere på risikofaktorer og forebygge sygdom ved fx at opsøge professionel hjælp, følge medicinsk behandling og lægelige og andre råd om sundhed, undgå risikofaktorer som fysiske skader, smitsomme sygdomme, misbrug og seksuelt overførbare sygdomme. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 885400cc-dd71-479e-8993-3fc48fdd6710 | Vaske sig | At vaske sig er en aktivitet, der der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler. Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 94fb3ea0-92cf-43b1-929b-c95e6fb739a1 | Gå på toilettet | At gå på toilettet er en aktivitet, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | b3939f0b-43d9-4e8c-bb2e-50ff8bb7ed03 | Pleje sin krop | At pleje sin krop er en aktivitet, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring. Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 320c9aa6-630e-4695-bba2-29ea808fad24 | Bære, flytte og håndtere genstande | At bære, flytte og håndtere genstande er en aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra ét sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 4977ce08-df4d-4c09-8e03-c2a563862e68 | Gå og bevæge sig | At gå og bevæge sig er en aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser. Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 759ddc8e-57c0-4aa6-8d32-14d8eb51c5dd | Ændre og opretholde kropsstilling | At ændre og opretholde kropsstilling er en aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov. Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | eff3385d-01fa-4c9c-9850-52e179243f21 | Færdes med transportmidler | At færdes med transportmidler en en aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 22eef871-6650-426f-8b79-8d40a6c62808 | Holdninger i omgivelserne | Holdninger i omgivelserne er ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger i en persons omgivelser, der afføder vaner, praksisser og andre synlige konsekvenser, som kan påvirke den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer. En persons omgivelser er fx familie, slægtninge, venner, bekendte, omsorgsgivere, personlige hjælpere, fremmede, sundhedspersonale, andre professionelle, samfundet og sociale normer, konventioner og ideologier. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 83342ff3-5f2e-4914-b045-e98357685866 | Boligområde | Et boligområde er en ramme, der udgør en persons nærmiljø, herunder art og betydning af socialgrupper, bebyggelse og infrastruktur i samme geografiske område. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | df194a84-6e4b-4f14-a194-d8d9d9a1fcad | Personer i netværk | Netværk er en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være privat, professionelt eller bestå af frivilligt organiserede personer. Et professionelt netværk kan fx bestå af skolelærere, sagsbehandlere, personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle. Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Et netværk bestående af frivilligt organiserede personer kan fx udgøres af fodboldtrænere eller spejderlederer. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Et velfungerende netværk er en ressource for en person, hvor i mod et netværk også kan være uhensigtsmæssigt og dermed påvirke en person i negativ retning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5 | Sjældent forekommende funktionsnedsættelse | En sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7 | Multipel funktionsnedsættelse | En multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771 | Medfødt døvblindhed | Medfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194 | Erhvervet døvblindhed | Erhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7 | Hørenedsættelse | En hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7d | Kommunikationsnedsættelse | En kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056 | Mobilitetsnedsættelse | En mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fb | Synsnedsættelse | En synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881 | Anden fysisk funktionsnedsættelse | fysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449 | Demens | Demens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950 | Erhvervet hjerneskade | En erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6 | Medfødt hjerneskade | En medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95 | Autismespektrum | Autismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eac | Opmærksomhedsforstyrrelse | En opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167 | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1 | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli). | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356 | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi). | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7b | Anden udviklingsforstyrrelse | udviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089f | Udviklingshæmning | Udviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70 | Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse | Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2 | Angst | Angst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbde | Depression | Depression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3 | Forandret virkelighedsopfattelse | Forandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83b | Personlighedsforstyrrelse | Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97 | Spiseforstyrrelse | Spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13 | Stressbelastning | Stressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9 | Tilknytningsforstyrrelse | Tilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbb | Anden psykisk vanskelighed | psykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556 | Hjemløshed | Hjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3a | Selvskadende adfærd | Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76 | Social isolation | Social isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2 | Udadreagerende adfærd | Udadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37 | Andet socialt problem | socialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645c | Indadreagerende adfærd | Indadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925 | Personfarlig kriminalitet | Personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641ea | Ikke-personfarlig kriminalitet | Ikke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323d | Omsorgssvigt | Omsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0fa | Alkoholmisbrug | Alkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5f | Stofmisbrug | Stofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113 | Prostitution | Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0 | Seksuelt krænkende adfærd | Seksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160 | Selvmordstanker eller -forsøg | Selvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0 | Seksuelt overgreb | Seksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0 | Voldeligt overgreb | Voldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. | ||
urn:oid:1.2.208.176.2.22 | 905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bd | Andet overgreb | overgreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb |
Explanation of the columns that may appear on this page:
| Level | A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies |
| System | The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere) |
| Code | The code (used as the code in the resource instance) |
| Display | The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application |
| Definition | An explanation of the meaning of the concept |
| Comments | Additional notes about how to use the code |