KL Terminologi
2.2.0 - Release

This page is part of the KLTerm (v2.2.0: Release) based on FHIR (HL7® FHIR® Standard) R4. This is the current published version. For a full list of available versions, see the Directory of published versions

ValueSet: KLYdelserFFB

Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLInterventionsFFB Version: 2.2.0
Active as of 2024-10-31 Computable Name: KLInterventionsFFB

social interventions (ydelser) as defined by FFB

References

Logical Definition (CLD)

Generated Narrative: ValueSet KLInterventionsFFB

This value set includes codes based on the following rules:

This value set excludes codes based on the following rules:

  • Exclude these codes as defined in urn:oid:1.2.208.176.2.22
    CodeDisplayDefinition
    794ebc42-0639-46eb-aca2-40e996568578Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivilligeHjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige er forebyggende hjælp og støtte, der leveres i samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige kan konkret leveres som henholdsvis gruppebaseret hjælp og støtte efter § 82a og individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b.

 

Expansion

Generated Narrative: ValueSet

Expansion based on codesystem FFB v2.2.0 (CodeSystem)

This value set contains 32 concepts

CodeSystemDisplayDefinition
  35b593cf-724f-4058-9f31-fe1b3e8df124urn:oid:1.2.208.176.2.22Pædagogisk udredning

Pædagogisk udredning er en aktivitet, hvor en leverandør afdækker en borgers funktionsevne i relation til daglige aktiviteter. Et centralt aspekt i afdækningen af funktionsevnen er borgerens mestringsevne, som har betydning for, hvordan man begriber, håndterer og handler i forskellige situationer. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  299af83f-586c-4c17-8af6-c8c47a847d6durn:oid:1.2.208.176.2.22Sansestimulerende aktivitet

Sansestimulerende aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger får stimuleret sine sanser med henblik på evnen til at kunne sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk. Sansestimulerende aktiviteter kan fx være massage, gyngeture, kuglebad og -dyne, sansehave og brug af musik-, lyd- og lysstimuli. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  2c1944be-fe87-4c42-b08e-9cc075c9ef18urn:oid:1.2.208.176.2.22Oplevelsesaktivitet

Oplevelsesaktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger har individuelle oplevelser eller oplevelser sammen med andre borgere eller personale. Oplevelser kan fx være natur- og kulturoplevelser. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  66e23d66-1c5f-4070-bed1-8827cc863dcdurn:oid:1.2.208.176.2.22Fysisk aktivitet

Fysiske aktiviteter er aktivitet og samvær, der gennem fysiske bevægelser giver en borger mulighed for at bruge sin krop. Det omfatter fx idræts- og motionsaktiviteter og forskellige former for bevægelse, hvor samværet kan være i centrum. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  7e419926-bb04-4829-99c9-95ea20403c2curn:oid:1.2.208.176.2.22Social aktivitet

Social aktivitet er aktivitet og samvær, som ved at få en borger ind i et fællesskab med andre, forebygger eller bryder med social isolation og vedligeholder de sociale relationer. Social aktivitet kan fx være at spise, spille spil eller høre musik sammen med andre. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  be5d5058-ef06-42a9-b894-51e44513e717urn:oid:1.2.208.176.2.22Kreativ aktivitet

Kreative aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger kan udfolde sig kreativt. Aktiviteterne kan foretages alene eller sammen med andre borgere eller personale. Kreative aktiviteter kan fx være madlavning; musik, sang og drama; håndarbejde; maleri eller værkstedsaktiviteter. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  f25674bf-3162-45c3-bde4-6d542bf9629burn:oid:1.2.208.176.2.22Kompetenceudviklende aktivitet

Kompetenceudviklende aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger eller gruppe af borgere undervises i bestemte færdigheder eller kompetencer. Kompetenceudviklende aktiviteter kan således både sigte på at opnå helt konkrete færdigheder fx i forhold til brug af IT og mobiltelefon eller på at lave mad, eller på mere brede kompetenceløft, der sigter mod evnen til at varetage egen sundhed og livsførelse. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

  5af56051-8413-4115-aaa2-83a0767e1137urn:oid:1.2.208.176.2.22Længerevarende ophold

Længerevarende ophold er en ydelse, der har til formål at huse en borger, og som er tilkendt for en ikke-midlertidig periode. Ophold leveres typisk af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde én ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold stort set altid som et tillæg til disse andre ydelser. Det primære fokus for den sociale indsats er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Der kan være egenbetaling for borgerens ophold. Det kan fx omfatte betaling for husleje, el, varme, vand, kost og vask. Vejledende visitationsparagraf: Serviceloven § 108, Almenboligloven § 54, Friplejeboligloven, Ældreboligloven m.fl.

  80aa8ea7-4ad8-405f-876a-4c0f89fde06aurn:oid:1.2.208.176.2.22Midlertidigt ophold

Midlertidigt ophold er en ydelse, der har til formål at huse en borger, og som tilkendes midlertidigt. Ophold leveres typisk af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde én ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold stort set altid som et tillæg til disse andre ydelser. Det primære fokus for den sociale indsats er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Der kan være egenbetaling for borgerens ophold. Det kan fx omfatte betaling for husleje, el, varme, vand, kost og vask. Vejledende visitationsparagraf på Børn- og ungeområdet: Serviceloven §§ 52, 58, 66. Vejledende visitationsparagraf på Voksen-området: Serviceloven §§ 107, 109, 110.

  a81a3fa9-6601-4d1e-a11e-f7444dfd3828urn:oid:1.2.208.176.2.22Akut ophold

Akut ophold leveres til en persone med et pludseligt opstået behov for husning. Akut ophold leveres typisk på en type af botilbud eller andeet overnatningssted fx vandrehjem. Akut ophold kan være én af flere ydelser, der leveres til personen. Det kan være egenbetaling for personens ophold.

  55b77d7c-afce-4269-9232-7731ab1ef4fcurn:oid:1.2.208.176.2.22Service

Service og tjenesteydelser er beskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af servicerende, understøttende arbejdsfunktioner. I en service og tjenesteydelse vil der ofte indgå kontakt med andre, hvorfor der typisk vil være fokus på at træne dette. Eksempler på service og tjenesteydelser er kantine- og cafédrift, pedel- og rengøringsopgaver samt kontor- og piccolineopgaver, butik- og kundebetjening og vedligeholdelse af grønne områder. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

  c429b7a9-5085-472b-b118-a21ca90f769furn:oid:1.2.208.176.2.22Praktikforløb

Praktikforløb er beskyttet beskæftigelse, der har til formål, at en borger kan afprøve ressourcer og kompetencer i forhold til et specifikt arbejdsområde eller en given arbejdsplads i en afgrænset periode. Praktikforløb kan også foregå i en ekstern virksomhed, fx en dagligvareforretning eller en produktionsvirksomhed. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

  fb3d8722-90e0-4a80-ba65-490617ffeb0furn:oid:1.2.208.176.2.22Produktion og værksted

Produktion og værksted er beskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af enkle, afgrænsede arbejdsopgaver som led i en samlet produktion af konkrete produkter. De konkrete arbejdsopgaver kan fx være fremstilling af produkter, herunder fx kunsthåndværk, optændingsbrænde, grøntsager, produktion af avis og medier. Opgaverne kan eksempelvis omfatte montering, sortering, optælling og pakning og kontrol af produkter. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

  638f44df-6bf2-47f8-9935-b8fdc83e5bf5urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til daglige opgaver i hjemmet

Socialpædagogisk støtte til daglige opgaver i hjemmet er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver, der har hverdagskarakter og retter sig mod borgerens hjem. Støtte til daglige opgaver i hjemmet kan eksempelvis være støtte til oprydning, tøjvask, rengøring eller indkøb og madlavning. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  c56634ca-6847-4c50-b5c1-c528c1ffc1d8urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til etablering i bolig

Socialpædagogisk støtte til etablering i bolig er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver, der retter sig mod anskaffelse af og etablering i borgerens bolig. Et eksempel på støtte til etablering i bolig er at søge efter en bolig eller at guide og motivere i forbindelse med ind- og udflytning fx i forbindelse med planlægning, strukturering og gennemførsel af praktiske opgaver og indretning af boligen til borgerens behov. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  d473dea2-4f6d-4f36-a8f0-260f0213f50aurn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til administration

Socialpædagogisk støtte til administration er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver af administrativ eller økonomisk karakter. Støtte til administration kan fx være rettet mod borgerens håndtering og forståelse af post, herunder digital post og selvbetjeningsløsninger, personlig økonomi, herunder budget, opsparing og regninger, samt opdatering og anvendelse af software eller apps, herunder digitaliserede hjælpemidler. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  0886a1b6-4a3a-47e5-9c97-066270529e4furn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til transport

Socialpædagogisk støtte til transport er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgers mulighed for selvstændigt at færdes uden for hjemmet. Støtte til transport omfatter eksempelvis træning i at anvende offentlige transportmidler, fx at tage med bussen til og fra arbejde og uddannelse, behandling og lægebesøg eller aktiviteter af social karakter. Støtte til transport er ikke ledsagelse, men er rettet mod personens evne til at færdes selvstændigt. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  1a2daf63-0510-4bf3-8578-662d4300c965urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til uddannelse

Socialpædagogisk støtte til uddannelse er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgersmuligheder for at varetage en uddannelse. Støtte til uddannelse kan fx være at afdække ønsker og muligheder i forbindelse med uddannelse, etablering af hensigtsmæssige rutiner og struktur i forhold til at varetage en uddannelse samt at fastholde motivation og engagement. Herved adskiller støtte til uddannelse sig fra specialpædagogisk støtte under uddannelse efter Lov om specialpædagogisk støtte. Støtte til uddannelse er helt eller delvist sammenfaldende med mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 31.b Med uddannelse menes både ordinær uddannelse såvel som uddannelse på særlige vilkår. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  cb1169ee-8969-46d3-813d-f0dd555bd838urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til beskæftigelse

Socialpædagogisk støtte til beskæftigelse er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgers muligheder for at varetage et arbejde. Støtte til beskæftigelse kan fx være etablering af hensigtsmæssige rutiner og struktur i forhold til at varetage et arbejde samt at fastholde motivation og engagement. Støtte til beskæftigelse er helt eller delvist sammenfaldende med mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 31.b. Med beskæftigelse menes både ordinær beskæftigelse og beskæftigelse på særlige vilkår. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  e2631dec-fd8b-420e-94db-53fd80e82766urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til kontakt til offentlige og private instanser

Socialpædagogisk støtte til kontakt til offentlige og private instanser er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod gennemførsel af besøg hos og kontakt til offentlige og private instanser med et specifikt formål. Støtte til kontakt til offentlige og private instanser kan fx være rettet mod at henvende sig hos banken, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Det kan også være støtte til at gennemføre besøg fx hos lægen eller tandlægen. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  05cd5e81-1a3a-4bdd-901b-7ec96c12d990urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til sociale relationer

Socialpædagogisk støtte til sociale relationer er motivation, vejledning og støtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod at udvikle, indgå i og bevare relationer til andre mennesker. Støtte til sociale relationer kan både være rettet mod en borgers relationer til enkeltpersoner eller på, hvordan en borger indgår i et større fællesskab. Støtte til sociale relationer kan både være hjælp til at håndtere de følelsesmæssige og sociale aspekter ved samværet, fx at håndtere følelser og problemstillinger i sociale sammenhænge, at skabe og fastholde netværk og at holde kontakt med venner og familie eller deltage i og gennemføre aktiviteter sammen med andre. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  ea47a198-7e24-472d-ba5d-132b8b744710urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til varetagelse af forældrerollen

Socialpædagogisk støtte til varetagelse af forældrerollen er motivation, vejledning og støtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod strukturering og håndtering af opgaver, som er en almindelig del af forældreansvaret, og hvor samværet mellem barn og forælder er centralt. Støtten tildeles på baggrund af borgerens nedsatte funktionsevne i forhold til at gennemføre de opgaver, der indgår i varetagelse af forældrerollen og ikke grundet manglende forældreevne. Herved adskiller støtte til varetagelse af forældrerollen sig fra foranstaltninger efter Serviceloven § 52, hvor fokus er på barnets trivsel. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  3c1639d0-e486-43c6-8add-448b8aff4b8furn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til sund levevis

Socialpædagogisk støtte til sund levevis er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod livsstilsbetingede forhold. Støtte til sund levevis kan fx være at dyrke motion, etablere en sund døgnrytme, stoppe med at ryge eller motivere borgeren til at spise sundt og hensigtsmæssigt, herunder støtte til måltider. Vejledende visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  72272d03-1774-4a14-b598-5f19b5eac83furn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til personlig hygiejne

Socialpædagogisk støtte til personlig hygiejne er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod hygiejnemæssige opgaver i relation til borgeren selv. Støtte til personlig hygiejne kan fx være rettet mod etablering af struktur og rutiner i forbindelse med af- og påklædning og bad. Herved adskiller støtte til personlig hygiejne sig fra personlig hjælp efter serviceloven § 83. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  ad7755d2-11bf-468d-958b-2f0c8d9c3742urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til psykisk trivsel

Socialpædagogisk støtte til psykisk trivsel er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod en borgers psykiske velbefindende. Støtte til psykisk trivsel kan fx være rettet mod en borgers følelsesregulering og handlemønstre, indsigt i og forståelse af egen situation, opbygning af positivt selvværd og identitet. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  bd5fea9a-16ed-4e63-b6a1-8e83caaf9b0burn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til seksualitet

Socialpædagogisk støtte til seksualitet er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod den måde, som en borgers seksualitet kommer til udtryk på. Støtte til seksualitet kan fx være støtte til at udtrykke sin seksualitet hensigtsmæssigt eller sætte grænser. Det kan også være støtte til at opsøge specialiseret rådgivning og vejledning i forhold til seksualitet og funktionsnedsættelser. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  e7c8b42e-b882-4629-8e03-65e44b1aa3e3urn:oid:1.2.208.176.2.22Støtte til behandling

Socialpædagogisk støtte til behandling er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod en borgers behandling. Støtte til behandling kan fx være rettet mod, at borgeren fastholder beslutningen om at påbegynde behandling eller opretholder igangværende behandling, herunder fx misbrugsbehandling, psykologisk behandling og medicinsk behandling, Herved adskiller støtte til behandling sig fra ydelser efter Sundhedsloven § 138. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

  3459f530-7334-48c4-9037-53bf80df8851urn:oid:1.2.208.176.2.22Gruppebaseret hjælp og støtte

Gruppebaseret hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres til en gruppe af personer og kan fx bestå i træning, hjælp og støtte til udvikling af færdigheder, mestringskurser eller gruppesamtaler.

  f3edac43-d0d6-4cc3-96c7-4658a557257aurn:oid:1.2.208.176.2.22Akut rådgivning, omsorg og støtte

Akut rådgivning, omsorg eller støtte er forebyggende hjælp og støtte, der retter sig mod personer med psykiske vanskeligheder, der akut har brug for rådgivning, omsorg eller støtte. Ved akut forstås, at behovet er opstået pludseligt, og at det kræver øjeblikkelig levering af en given ydelse, der kan hindre forværring af eller stabilisere personens funktionsevne eller hindre, at sociale problemer forværres. Akut rådgivning, omsorg eller støtte kan fx leveres som telefonisk kontakt eller ved fremmøde, når en person møder op på et tilbud ved akut opstået behov.

  fe42f8f4-d516-4bab-b006-12b0cd186603urn:oid:1.2.208.176.2.22Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

Individuel, tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres i en på forhånd afgrænset periode til enkeltpersoner. Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte kan gives i en periode på op til seks måneder med det formål at udvikle, forbedre eller forebygge tab af personens funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation.

  b6e1f331-fccf-4a33-8bb6-566546edc405urn:oid:1.2.208.176.2.22Gruppebaseret hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som gruppebaseret hjælp og støtte efter § 82a

  d580bcb7-145a-4346-8e99-d387bbf08a40urn:oid:1.2.208.176.2.22Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte leveret i samarbejde med frivillige

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b.


Explanation of the columns that may appear on this page:

Level A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies
System The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere)
Code The code (used as the code in the resource instance)
Display The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application
Definition An explanation of the meaning of the concept
Comments Additional notes about how to use the code