Indsatsen omfatter typisk samtale om, hvordan borgeren kan håndtere og agere ift. fysiske, psykiske, sociale og åndelige potentielle og/eller aktuelle tilstande, fx hvordan borgeren søger kommunale indsatser, eller hvordan konflikter kan håndteres.

Indsatsen omfatter typisk opbygning af relation, støtte til at få praktisk og mental struktur i dagligdagen, fx til håndtering og accept af psykiatriske symptomer, diagnoser, behandling og afledte problemer.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at mestre dagligdagen, bevare livskvalitet, forbedre mulighederne for livsudfoldelse og forebygge forværring.

Indsatsen omfatter typisk fx anlæggelse af og støtte til brug af ordinerede arm-, ben- og knæskinner, armslynger og korsetter.

Indsatsen omfatter typisk vejledning i og støtte til brug af personlige hjælpemidler, fx rensning af glasøje og vedligeholdelse af høreapparat.

Indsatsen omfatter en korterevarende, tidsafgrænset, helhedsorienteret og tværfaglig tilrettelæggelse og træning af aktiviteter der er genkendelige og betydningsfulde for borgeren.

Indsatsen omfatter forflytning og/eller mobilisering. Forflytning omfatter fx træk, skub og flytning vha. hjælpemidler. Mobilisering omfatter fx støtte til at bevæge sig rundt vha. gangstativ.

Indsatsen omfatter samtale med borgeren og evt. også med pårørende ved hjælp af tolk og/eller instrumentelle kommunikationshjælpemidler som fx pc eller pegeplade.

Indsatsen omfatter typisk justering af respiratorordination, sekretsugning og mundpleje.

Indsatsen omfatter typisk at oplære borger og/eller pårørende i at varetage hele eller dele af en indsats, fx sårbehandling, blodsukkermåling, stomi- og kateterpleje, brug af personlige og ortopædiske hjælpemidler samt medicinadministration.

Indsatsen består i samarbejde med pårørende om de indsatser, der ydes til borgeren, fx støtte til pårørende til en borger med demens eller psykisk sygdom.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at udføre eller udførelse af aktiviteter i 'almindelig daglig livsførelse' (ADL), fx påklædning, madlavning, spisning, telefonering, oprydning, rengøring og betaling af regninger.

Indsatsen omfatter klargøring af ordineret ernæringspræparat, herunder tilsætning af vitaminer, samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning til og frakobling fra iv-adgang, indstilling af infusionshastighed, skift af forbinding og pleje af iv-adgang og indstikssted.

Indsatsen omfatter midlertidig eller permanent anlæggelse af kateter, skylning af kateter, tømning og skift af kateterpose, kontrol af kateterballon samt skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse af sonde, indgift af næring og væske via sonde og skift af forbinding og hudpleje ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk behandling og pleje af hud samt forebyggelse af tryksår og andre sårtyper.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af trakealkanyle, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse og aftagning af kompressionsforbinding eller kompressionsærmer, -handsker og -strømper, vejledning i venepumpeøvelser samt hudpleje.

Indsatsen omfatter typisk løbende vægtkontrol, kostvejledning og støtte til indtagelse af mad og drikke.

Indsatsen omfatter typisk vejledning om kost, væskeindtag, fysisk aktivitet og gode toiletvaner samt vurdering af medicinsk behandling.

Indsatsen omfatter sikring af afløb, tømning og skylning af dræn, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk behandling med fx CPAP-, PEEP- eller BIPAP-maske og vejledning i vejrtrækningsteknikker og mundpleje.

Indsatsen omfatter lægeordineret undersøgelse af urin og afføring og målinger af fx blodsukker, temperatur, blodtryk og puls.

Indsatsen omfatter enten håndtering af posedialyse fx klargøring af dialysemaskine, klargøring af posevæsker, til- og frakobling af poser og behandling og pleje af indstikssted og dialysekateter eller observation efter hæmodialyse.

Indsatsen omfatter støtte til indtagelse af væske, herunder fx registrering af væskeindtag i væskeskema samt udregning af væskebalance.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af pladesystem og pose/tømning af pose samt hudpleje.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at mestre dagligdagen ved psykiske og psykiatriske udfordringer, bevare livskvalitet, forbedre mulighederne for livsudfoldelse og forebygge forværring, håndtering og accept af psykiatriske symptomer, diagnoser, behandling og afledte problemer.

Indsatsen omfatter udtagelse af ikke lægeordinerede blodprøver. Det vil typisk dreje sig om kapillærblodprøver som blodsukker, Hgb, og CRP i forbindelse med udredning af akut påvirket borger, samt venøse blodprøver som væsketal, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af forbinding, sårbehandling og hudpleje. Indsatsen kan fx også omfatte trykaflastning, VAC-behandling samt fjernelse af suturer og agraffer.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter bestilling, modtagelse, kontrol, opbevaring, klargøring og bortskaffelse af medicin samt dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling og receptfornyelser. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Indsatsen omfatter både medicin, der modtages maskinelt dosisdispenseret og medicin, der dispenseres (manuelt) umiddelbart før administration.

Indsatsen omfatter typisk måling af vægt, venepumpeøvelser og evt. anlæggelse af stumpforbinding efter amputation.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse af subkutan kanyle, samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning og afkobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter ordination af medicin uden lægeordination, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter nonfarmakologisk behandling/lindring af smerter, fx vejledning i visualiseringsøvelser, massage og kulde-/varmebehandling.

Indsatsen omfatter syning af overfladiske hudsår udenfor ansigtet uden lægeordination og fjernelse af sutur i ansigtet, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter en supplerende og mere dybtgående udredning af en konkret helbredstilstand, fx en ernærings-, hukommelsesproblematik, fald eller smerter.

Indsatsen omfatter saturationsmåling, indstilling af iltmængde iht. ordination, skift og rengøring af iltkatetre og andet udstyr samt vejledning i korrekt håndtering af iltudstyr.

Indsatsen omfatter udlevering og/eller tilføring af medicin. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Når medicinadministration og medicindispensering effektueres i en og samme handling, som det fx er tilfældet med øjendrypning og injektion, registreres det som medicinadministration.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk tilkobling af infusionssæt, til- og frakobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed samt behandling og pleje af indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk kontinensudredning, bækkenbundstræning, vejledning i blære- og tarmtømning, toiletvaner og brug af kontinenshjælpemidler.

Indsatsen omfatter sugning af mundhule og svælg, udførelse af eller støtte til mundhygiejne og instruktion i korrekt hosteteknik.

Indsatsen omfatter dispensering og administration af medicin, der skal gives intravenøst. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Indsatsen omfatter typisk behandling og pleje af iv-adgang og indstikssted samt indgift af medicin. Indsatsen kan også omfatte anlæggelse af iv-adgang.

Indsatsen anvendes i de tilfælde, hvor komplekse og/eller kritiske situationer omkring borger og/eller i hjemmet kræver et særligt kompetenceniveau til at løse opgaven.

Ydelsen omfatter en systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktørers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsenhed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus.

Ydelsen omfatter en systematisk indsamling og analyse af data om borgerens aktuelle og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder, tildeling af indsatser, udarbejdelse af handlingsanvisninger og stillingtagen til opgaveoverdragelse. Der skal foretages en sygeplejefaglig udredning, før en (ny) indsats kan iværksættes.

Ydelsen kan anvendes kommunalt eller tværkommunalt i en periode, fx ved/i forbindelse med tiltag iht. puljemidler, som fx kan være opfølgende hjemmebesøg eller systematisk faldforebyggelse.

Ydelsen omfatter en systematisk opfølgning på borgerens helbredstilstande, forventede helbredstilstande og fastsatte mål for indsatser. Det skal vurderes, om der skal fortsættes, ændres, afsluttes eller udredes på ny.

Indsatsen omfatter typisk samtale om, hvordan borgeren kan håndtere og agere ift. fysiske, psykiske, sociale og åndelige potentielle og/eller aktuelle tilstande, fx hvordan borgeren søger kommunale indsatser, eller hvordan konflikter kan håndteres.

Indsatsen omfatter typisk opbygning af relation, støtte til at få praktisk og mental struktur i dagligdagen, fx til håndtering og accept af psykiatriske symptomer, diagnoser, behandling og afledte problemer.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at mestre dagligdagen, bevare livskvalitet, forbedre mulighederne for livsudfoldelse og forebygge forværring.

Indsatsen omfatter typisk fx anlæggelse af og støtte til brug af ordinerede arm-, ben- og knæskinner, armslynger og korsetter.

Indsatsen omfatter typisk vejledning i og støtte til brug af personlige hjælpemidler, fx rensning af glasøje og vedligeholdelse af høreapparat.

Indsatsen omfatter en korterevarende, tidsafgrænset, helhedsorienteret og tværfaglig tilrettelæggelse og træning af aktiviteter der er genkendelige og betydningsfulde for borgeren.

Indsatsen omfatter forflytning og/eller mobilisering. Forflytning omfatter fx træk, skub og flytning vha. hjælpemidler. Mobilisering omfatter fx støtte til at bevæge sig rundt vha. gangstativ.

Indsatsen omfatter samtale med borgeren og evt. også med pårørende ved hjælp af tolk og/eller instrumentelle kommunikationshjælpemidler som fx pc eller pegeplade.

Indsatsen omfatter typisk justering af respiratorordination, sekretsugning og mundpleje.

Indsatsen omfatter typisk at oplære borger og/eller pårørende i at varetage hele eller dele af en indsats, fx sårbehandling, blodsukkermåling, stomi- og kateterpleje, brug af personlige og ortopædiske hjælpemidler samt medicinadministration.

Indsatsen består i samarbejde med pårørende om de indsatser, der ydes til borgeren, fx støtte til pårørende til en borger med demens eller psykisk sygdom.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at udføre eller udførelse af aktiviteter i 'almindelig daglig livsførelse' (ADL), fx påklædning, madlavning, spisning, telefonering, oprydning, rengøring og betaling af regninger.

Indsatsen omfatter klargøring af ordineret ernæringspræparat, herunder tilsætning af vitaminer, samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning til og frakobling fra iv-adgang, indstilling af infusionshastighed, skift af forbinding og pleje af iv-adgang og indstikssted.

Indsatsen omfatter midlertidig eller permanent anlæggelse af kateter, skylning af kateter, tømning og skift af kateterpose, kontrol af kateterballon samt skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse af sonde, indgift af næring og væske via sonde og skift af forbinding og hudpleje ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk behandling og pleje af hud samt forebyggelse af tryksår og andre sårtyper.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af trakealkanyle, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse og aftagning af kompressionsforbinding eller kompressionsærmer, -handsker og -strømper, vejledning i venepumpeøvelser samt hudpleje.

Indsatsen omfatter typisk løbende vægtkontrol, kostvejledning og støtte til indtagelse af mad og drikke.

Indsatsen omfatter typisk vejledning om kost, væskeindtag, fysisk aktivitet og gode toiletvaner samt vurdering af medicinsk behandling.

Indsatsen omfatter sikring af afløb, tømning og skylning af dræn, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk behandling med fx CPAP-, PEEP- eller BIPAP-maske og vejledning i vejrtrækningsteknikker og mundpleje.

Indsatsen omfatter lægeordineret undersøgelse af urin og afføring og målinger af fx blodsukker, temperatur, blodtryk og puls.

Indsatsen omfatter enten håndtering af posedialyse fx klargøring af dialysemaskine, klargøring af posevæsker, til- og frakobling af poser og behandling og pleje af indstikssted og dialysekateter eller observation efter hæmodialyse.

Indsatsen omfatter støtte til indtagelse af væske, herunder fx registrering af væskeindtag i væskeskema samt udregning af væskebalance.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af pladesystem og pose/tømning af pose samt hudpleje.

Indsatsen omfatter typisk støtte til at mestre dagligdagen ved psykiske og psykiatriske udfordringer, bevare livskvalitet, forbedre mulighederne for livsudfoldelse og forebygge forværring, håndtering og accept af psykiatriske symptomer, diagnoser, behandling og afledte problemer.

Indsatsen omfatter udtagelse af ikke lægeordinerede blodprøver. Det vil typisk dreje sig om kapillærblodprøver som blodsukker, Hgb, og CRP i forbindelse med udredning af akut påvirket borger, samt venøse blodprøver som væsketal, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk skift af forbinding, sårbehandling og hudpleje. Indsatsen kan fx også omfatte trykaflastning, VAC-behandling samt fjernelse af suturer og agraffer.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter bestilling, modtagelse, kontrol, opbevaring, klargøring og bortskaffelse af medicin samt dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling og receptfornyelser. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Indsatsen omfatter både medicin, der modtages maskinelt dosisdispenseret og medicin, der dispenseres (manuelt) umiddelbart før administration.

Indsatsen omfatter typisk måling af vægt, venepumpeøvelser og evt. anlæggelse af stumpforbinding efter amputation.

Indsatsen omfatter typisk anlæggelse af subkutan kanyle, samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning og afkobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed og pleje af hud ved indstikssted.

Indsatsen omfatter ordination af medicin uden lægeordination, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter nonfarmakologisk behandling/lindring af smerter, fx vejledning i visualiseringsøvelser, massage og kulde-/varmebehandling.

Indsatsen omfatter syning af overfladiske hudsår udenfor ansigtet uden lægeordination og fjernelse af sutur i ansigtet, som den er afgrænset i kommunal sygepleje i bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge.

Indsatsen omfatter en supplerende og mere dybtgående udredning af en konkret helbredstilstand, fx en ernærings-, hukommelsesproblematik, fald eller smerter.

Indsatsen omfatter saturationsmåling, indstilling af iltmængde iht. ordination, skift og rengøring af iltkatetre og andet udstyr samt vejledning i korrekt håndtering af iltudstyr.

Indsatsen omfatter udlevering og/eller tilføring af medicin. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Når medicinadministration og medicindispensering effektueres i en og samme handling, som det fx er tilfældet med øjendrypning og injektion, registreres det som medicinadministration.

Indsatsen omfatter opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Eksempler: Opsætning af udstyr, instruktion og vejledning af borger samt opfølgning.

Indsatsen omfatter typisk tilkobling af infusionssæt, til- og frakobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed samt behandling og pleje af indstikssted.

Indsatsen omfatter typisk kontinensudredning, bækkenbundstræning, vejledning i blære- og tarmtømning, toiletvaner og brug af kontinenshjælpemidler.

Indsatsen omfatter sugning af mundhule og svælg, udførelse af eller støtte til mundhygiejne og instruktion i korrekt hosteteknik.

Indsatsen omfatter dispensering og administration af medicin, der skal gives intravenøst. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Indsatsen omfatter typisk behandling og pleje af iv-adgang og indstikssted samt indgift af medicin. Indsatsen kan også omfatte anlæggelse af iv-adgang.

Indsatsen anvendes i de tilfælde, hvor komplekse og/eller kritiske situationer omkring borger og/eller i hjemmet kræver et særligt kompetenceniveau til at løse opgaven.

Ydelsen omfatter en systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktørers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsenhed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus.

Ydelsen omfatter en systematisk indsamling og analyse af data om borgerens aktuelle og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder, tildeling af indsatser, udarbejdelse af handlingsanvisninger og stillingtagen til opgaveoverdragelse. Der skal foretages en sygeplejefaglig udredning, før en (ny) indsats kan iværksættes.

Ydelsen kan anvendes kommunalt eller tværkommunalt i en periode, fx ved/i forbindelse med tiltag iht. puljemidler, som fx kan være opfølgende hjemmebesøg eller systematisk faldforebyggelse.

Ydelsen omfatter en systematisk opfølgning på borgerens helbredstilstande, forventede helbredstilstande og fastsatte mål for indsatser. Det skal vurderes, om der skal fortsættes, ændres, afsluttes eller udredes på ny.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. hygiejne og soignering. Inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler.

Eksempler: Bad, hudpleje, hårvask, øvre toilette, nedre toilette, negleklipning, påsætning af ortose/protese.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. administrative og strukturelle opgaver i hverdagen.

Eksempler: Udfylde skemaer, kontakt til myndighedspersoner, pårørende, læge. Motivation, støtte og vejledning i daglige opgaver samt struktur i hverdagens aktiviteter.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. det at gå på toilettet og udskille affaldsstoffer.

Eksempler: Toiletbesøg, bleskift, uridomskift, bækken- /kolbetømning.

Indsatsen er ikke er forbundet med en konkret opgave, men handler om at give psykisk støtte og tryghed hos borgeren.

Eksempler: Tilsynsbesøg, omsorgsbesøg, tryghedsbesøg, støttebesøg, psykisk pleje.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. indtagelse af mad og drikke, herunder at føre mad og drikke fra bord til mund, samt indsatser der sikrer samvær under måltidet.

Eksempler: Tilstedeværelse ved måltider, indtagelse af mad og drikke.

Indsatsen omfatter omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. mobilitet eller ændringer i kroppens stilling og placering.

Eksempler: Forflytning, lejring, vending.

Indsatsen omfatter praktisk bistand til den forælder, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven. De praktiske opgaver relaterer sig til børn i husstanden.

Eksempler: Vask og påklædning af børn, bleskift, tilberedning af måltider, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. den praktiske del af madlavning og måltider.

Eksempler: Tilberede og anrette mad, rydde op/vaske op efter måltid.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. den daglige rengøring og hovedrengøring.

Eksempler: Støvsugning, aftørring, gulvvask, hovedrengøring, skift af sengelinned, snerydning.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. håndtering af vasketøj, fra snavsetøjskurven til tøjskabet.

Eksempler: Tøjvask i eget hjem, på vaskeri, fællesvaskeri, strygning, sortering, tørring og sammenlægning af tøj.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. at skaffe sig dagligvarer - fra indkøbsseddel skrives, til varer er stillet på plads.

Eksempler: Indkøb af dagligvarer, varebestilling, foretage indkøb/gå ærinder, sætte varer på plads.

Indsatsen er ikke er forbundet med en konkret opgave, men omhandler alene borgere, der modtager mad via en madserviceordning.

Rehabiliterende indsatser der vedrører mobilitet eller ændringer i kroppens stilling og placering.

Eksempler: Forflytning, lejring, vending. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører hygiejne og soignering. inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler. Inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler.

Eksempler: Bad, hudpleje, hårvask, øvre toilette, nedre toilette, negleklipning, påsætning af ortose/protese. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der ikke er forbundet med en konkret opgave, men handler om at give psykisk støtte og tryghed hos borgeren.

Eksempler: Tilsynsbesøg, omsorgsbesøg, tryghedsbesøg, støttebesøg, psykisk pleje. At træne borger i at være alene gennem rehabilitering eller håndtere uro gennem rehabilitering.

Rehabiliterende indsatser der vedrører indtagelse af mad og drikke, herunder at føre mad og drikke fra bord til mund, samt indsatser der sikrer samvær under måltidet.

Eksempler: Tilstedeværelse ved måltider, indtagelse af mad og drikke. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører det at gå på toilettet og udskille affaldsstoffer.

Eksempler: Toiletbesøg, bleskift, uridomskift, bækken- /kolbetømning. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører administrative og strukturelle opgaver i hverdagen.

Eksempler: Udfylde skemaer, kontakt til myndighedspersoner, pårørende, læge. Motivation, støtte og vejledning i daglige opgaver samt struktur i hverdagens aktiviteter. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører aktiviteter foretaget for at skaffe dagligvarer - fra indkøbsseddel skrives, til varer er stillet på plads.

Eksempler: Hjælp til indkøb af dagligvarer, varebestilling, foretage indkøb/gå ærinder, sætte varer på plads.

Rehabiliterende indsatser der vedrører den praktiske del af madlavning og måltider.

Eksempler: Tilberede og anrette mad, rydde op/vaske op efter måltid. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører tilbagevendende praktiske opgaver der relaterer sig til børn i husstanden. Indsatsen bevilliges som praktisk bistand til den forælder, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven.

Eksempler: Vask og iklædning af børn, bleskift, tilberede og give måltider, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører rengøring, både den daglige og hovedrengøring. Bemærk: Skift af sengelinned samt evt. snerydning er en rengøringsydelse. Bækken-/kolbetømning kan også placeres her, såfremt det ikke indgår i forbindelse med en personlig pleje indsats.

Eksempler: Daglig rengøring, hovedrengøring, støvsugning, aftørring, gulvvask. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører håndtering af vasketøj, fra snavsetøjskurven til tøjskabet.

Eksempler: Tøjvask i eget hjem, på vaskeri, fællesvaskeri, strygning, sortering, tørring og sammenlægning af tøj. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Dækker afløsning af den pårørende. Indsatsen omfatter kommunal tilstedeværelse, således at den pårørende kan deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være afskåret fra.

Eksempler: Fast vagt, tilstedeværelse.

Dækker aflastning af den pårørende. Indsatsen omfatter alle former for aflastningsophold uden for hjemmet, således at den pårørende kan aflastes og/eller deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være afskåret fra.

Eksempler: Daghjem, nathjem, døgnophold.

Afløsning af den pårørendes indsats med praktisk hjælp.

Eksempler: Vask og påklædning af børn, bleskift, tilberedning af måltider, rydde op/vaske op efter måltid, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng. Indkøb af dagligvarer, daglig rengøring, hovedrengøring, tøjvask.

Midlertidig ophold er udelukkende en bevilling af en plads. De indsatser, der leveres under et midlertidigt ophold, vil være indsatser, der er visiteret efter §§ 83, 83a, 86.

Eksempler: Midlertidig ophold er udelukkende en bevilling af en plads.

Genoptræning med fokus på at borger kan opnå et funktionsniveau svarende til det borgeren havde forud for en hændelse.

Eksempler: Træne borger efter fx lungebetændelse eller anden sygdom, der ikke har krævet sygehusindlæggelse.

Vedligeholdelsestræning med fokus på at fastholde færdigheder/funktionsniveau, hvor der er risiko for forringelse eller bortfald af funktioner.

Eksempler: Træne borger med fx kendt apopleski, som har oplevet et fald i funktioner, hvis det kan vedligeholde borgers samlede funktionsniveau.

Ydelsen kan anvendes kommunalt eller tværkommunalt i en periode, fx i forbindelse med puljemidler, projekter eller lignende.

Ydelsen omfatter en systematisk koordinering af kommunale aktørers tværfaglige indsatser. Som udgangspunkt sammen med borgeren og evt. med deltagelse af pårørende.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. hygiejne og soignering. Inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler.

Eksempler: Bad, hudpleje, hårvask, øvre toilette, nedre toilette, negleklipning, påsætning af ortose/protese.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. administrative og strukturelle opgaver i hverdagen.

Eksempler: Udfylde skemaer, kontakt til myndighedspersoner, pårørende, læge. Motivation, støtte og vejledning i daglige opgaver samt struktur i hverdagens aktiviteter.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. det at gå på toilettet og udskille affaldsstoffer.

Eksempler: Toiletbesøg, bleskift, uridomskift, bækken- /kolbetømning.

Indsatsen er ikke er forbundet med en konkret opgave, men handler om at give psykisk støtte og tryghed hos borgeren.

Eksempler: Tilsynsbesøg, omsorgsbesøg, tryghedsbesøg, støttebesøg, psykisk pleje.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. indtagelse af mad og drikke, herunder at føre mad og drikke fra bord til mund, samt indsatser der sikrer samvær under måltidet.

Eksempler: Tilstedeværelse ved måltider, indtagelse af mad og drikke.

Indsatsen omfatter omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. mobilitet eller ændringer i kroppens stilling og placering.

Eksempler: Forflytning, lejring, vending.

Indsatsen omfatter praktisk bistand til den forælder, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven. De praktiske opgaver relaterer sig til børn i husstanden.

Eksempler: Vask og påklædning af børn, bleskift, tilberedning af måltider, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. den praktiske del af madlavning og måltider.

Eksempler: Tilberede og anrette mad, rydde op/vaske op efter måltid.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. den daglige rengøring og hovedrengøring.

Eksempler: Støvsugning, aftørring, gulvvask, hovedrengøring, skift af sengelinned, snerydning.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. håndtering af vasketøj, fra snavsetøjskurven til tøjskabet.

Eksempler: Tøjvask i eget hjem, på vaskeri, fællesvaskeri, strygning, sortering, tørring og sammenlægning af tøj.

Indsatsen omfatter hjælp, støtte eller guidning ifm. at skaffe sig dagligvarer - fra indkøbsseddel skrives, til varer er stillet på plads.

Eksempler: Indkøb af dagligvarer, varebestilling, foretage indkøb/gå ærinder, sætte varer på plads.

Indsatsen er ikke er forbundet med en konkret opgave, men omhandler alene borgere, der modtager mad via en madserviceordning.

Rehabiliterende indsatser der vedrører mobilitet eller ændringer i kroppens stilling og placering.

Eksempler: Forflytning, lejring, vending. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører hygiejne og soignering. inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler. Inkluderer af- og påsætning af kropsbårne hjælpemidler.

Eksempler: Bad, hudpleje, hårvask, øvre toilette, nedre toilette, negleklipning, påsætning af ortose/protese. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der ikke er forbundet med en konkret opgave, men handler om at give psykisk støtte og tryghed hos borgeren.

Eksempler: Tilsynsbesøg, omsorgsbesøg, tryghedsbesøg, støttebesøg, psykisk pleje. At træne borger i at være alene gennem rehabilitering eller håndtere uro gennem rehabilitering.

Rehabiliterende indsatser der vedrører indtagelse af mad og drikke, herunder at føre mad og drikke fra bord til mund, samt indsatser der sikrer samvær under måltidet.

Eksempler: Tilstedeværelse ved måltider, indtagelse af mad og drikke. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører det at gå på toilettet og udskille affaldsstoffer.

Eksempler: Toiletbesøg, bleskift, uridomskift, bækken- /kolbetømning. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører administrative og strukturelle opgaver i hverdagen.

Eksempler: Udfylde skemaer, kontakt til myndighedspersoner, pårørende, læge. Motivation, støtte og vejledning i daglige opgaver samt struktur i hverdagens aktiviteter. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører aktiviteter foretaget for at skaffe dagligvarer - fra indkøbsseddel skrives, til varer er stillet på plads.

Eksempler: Hjælp til indkøb af dagligvarer, varebestilling, foretage indkøb/gå ærinder, sætte varer på plads.

Rehabiliterende indsatser der vedrører den praktiske del af madlavning og måltider.

Eksempler: Tilberede og anrette mad, rydde op/vaske op efter måltid. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører tilbagevendende praktiske opgaver der relaterer sig til børn i husstanden. Indsatsen bevilliges som praktisk bistand til den forælder, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven.

Eksempler: Vask og iklædning af børn, bleskift, tilberede og give måltider, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører rengøring, både den daglige og hovedrengøring. Bemærk: Skift af sengelinned samt evt. snerydning er en rengøringsydelse. Bækken-/kolbetømning kan også placeres her, såfremt det ikke indgår i forbindelse med en personlig pleje indsats.

Eksempler: Daglig rengøring, hovedrengøring, støvsugning, aftørring, gulvvask. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Rehabiliterende indsatser der vedrører håndtering af vasketøj, fra snavsetøjskurven til tøjskabet.

Eksempler: Tøjvask i eget hjem, på vaskeri, fællesvaskeri, strygning, sortering, tørring og sammenlægning af tøj. Med fokus på at træne borger til at være mest muligt deltagende.

Dækker afløsning af den pårørende. Indsatsen omfatter kommunal tilstedeværelse, således at den pårørende kan deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være afskåret fra.

Eksempler: Fast vagt, tilstedeværelse.

Dækker aflastning af den pårørende. Indsatsen omfatter alle former for aflastningsophold uden for hjemmet, således at den pårørende kan aflastes og/eller deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være afskåret fra.

Eksempler: Daghjem, nathjem, døgnophold.

Afløsning af den pårørendes indsats med praktisk hjælp.

Eksempler: Vask og påklædning af børn, bleskift, tilberedning af måltider, rydde op/vaske op efter måltid, følge børn i institution/skole, lægge børn i seng. Indkøb af dagligvarer, daglig rengøring, hovedrengøring, tøjvask.

Midlertidig ophold er udelukkende en bevilling af en plads. De indsatser, der leveres under et midlertidigt ophold, vil være indsatser, der er visiteret efter §§ 83, 83a, 86.

Eksempler: Midlertidig ophold er udelukkende en bevilling af en plads.

Genoptræning med fokus på at borger kan opnå et funktionsniveau svarende til det borgeren havde forud for en hændelse.

Eksempler: Træne borger efter fx lungebetændelse eller anden sygdom, der ikke har krævet sygehusindlæggelse.

Vedligeholdelsestræning med fokus på at fastholde færdigheder/funktionsniveau, hvor der er risiko for forringelse eller bortfald af funktioner.

Eksempler: Træne borger med fx kendt apopleski, som har oplevet et fald i funktioner, hvis det kan vedligeholde borgers samlede funktionsniveau.

Ydelsen kan anvendes kommunalt eller tværkommunalt i en periode, fx i forbindelse med puljemidler, projekter eller lignende.

Ydelsen omfatter en systematisk koordinering af kommunale aktørers tværfaglige indsatser. Som udgangspunkt sammen med borgeren og evt. med deltagelse af pårørende.

Indsatsen anvendes ved anamnese, undersøgelse, test, faglig vurdering af undersøgelsesfund og på denne baggrund opstilling af borgerens mål og planlægning af den videre indsats.

Eksempler: Indledende undersøgelse, revurdering ved længerevarende forløb, afsluttende undersøgelse.

Indsatsen anvendes ved superviseret øvelsesterapi, der er målrettet bevægelighed, muskelfunktion, kredsløb, koordination og balance.

Eksempler: Styrketræning, udholdenhedstræning, kredsløbstræning, koordinationstræning, balancetræning, passive og aktive bevægelighedsøvelser, neuromuskulær træning, stabilitetstræning, træning understøttet af el-terapi, okklusionstræning, finmotorisk træning.

Indsatsen anvendes ved struktureret og systematisk træning af hukommelse, opmærksomhed, koncentration, rum-retning, eksekutive funktioner, sprog eller mentalt tempo.

Eksempler: Kalenderstyring, spil og legeøvelser, læsning, regneopgaver, sorteringsopgaver, problemløsningsøvelser, planlægningsøvelser, løse kryds og tværs.

Indsatsen anvendes ved opfølgning på borgerens tilstande efter afsluttede indsatser.

Eksempler: Effektmåling, opfølgning på og/eller justering af aftaler, afklaring af behov, ny terapeutfaglig udredning og indsats.

Indsatsen anvendes ved træning i fysiske funktioner såsom rejse-sætte-sig, forflytning, gangtræning.

Eksempler: Rejse-sætte-sig, forflytninger eller dele heraf, gangtræning med eller uden hjælpemiddel.

Indsatsen anvendes ved vejledning, undervisning, instruktion, rådgivning af borger, pårørende og samarbejdspartnere i forbindelse med træningsforløbet.

Eksempler: Vejledning i brug af hjælpemidler, undervisning i smertehåndtering, pårørendesamtale, instruktion af fx træningsøvelser eller hverdagsaktivitet til plejepersonale.

Indsatsen anvendes ved struktureret og systematisk træning gennem hverdagsaktiviteter.

Eksempler: Bade, lave mad, anvende transportmidler, handle ind, deltage i fritidsaktiviteter, anvende kompenserende strategier og hjælpemidler i institution, på arbejdsplads og/eller i hjemmet.

Indsatsen anvendes ved træning målrettet mentalt og kropsligt samspil.

Eksempler: Mindfullnes, afspænding, kropsbevidsthedstræning, øvelser til at frigøre åndedrættet, opmærksomhedsøvelser.

Indsatsen anvendes ved systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktørers indsatser til borgeren.

Eksempler: Koordinering og kommunikation med hjemmepleje, sygepleje, praktiserende læge, hospital.

Indsatsen anvendes ved manuelle behandlingsteknikker, der virker udspændende, mobiliserende og/eller stimulerende på fx led, muskler og senevæv.

Eksempler: Cicatrisebehandling, ledmobilisering, udspænding, akupunktur, behandling med tape, passiv behandling med el-terapi, ødembehandling.

Rådgivning om og støtte til forandring af vaner i relation til tobaksanvendelse.

Aktiviteter hvor kostråd, ernæringsanbefalinger samt hensigtsmæssige mad- og måltidsvaner omsættes til praksis. Formålet med madlavning i praksis er at styrke borgerens mulighed for at efterleve kostråd og ernæringsanbefalinger i hverdagen i forhold til generelle og/eller sygdomsspecifikke anbefalinger.

Eksempler: Gennemgang af opskrifter, indkøb af madvarer, brug af attrapper, indkøbsguide eller tallerkenmodeller, inspiration til tilberedning og sammensætning af måltider, fællesspisning, valg af råvarer.

Samtale der afslutter en eller flere indsatser. Formålet med den afsluttende samtale er at afslutte borgerens forløb, at fremme og fastholde motivation for forandring og afdække behov for opfølgning efter endt forløb.

Eksempler: Evaluering af indsatser og borgers mål, plan og mål for borgerens fastholdelse efter afslutning, klarhed over borgerens videre forløb, kontakt til praktiserende læge eller evt. andre dele af sundhedsvæsenet.

Vejledning, introduktion og igangsætning af aktiviteter, der bidrager til øget selvhjulpenhed i hverdagslivet. Formålet med færdighedstræning er, at borgeren tilegner sig viden om, indlærer og træner almindelige daglige færdigheder, som er sundhedsfremmende, og som underbygger et aktivt og selvhjulpent hverdagsliv.

Eksempler: Vejledning, introduktion og igangsætning af hverdagsaktiviteter ifm. transport, hverdagsaktiviteter i hjemmet eller på arbejdspladsen, færdighedstræning ved anvendelse af hjælpemidler. Vejledning i at planlægge, strukturere, administrere og udføre aktiviteter i løbet dagen. Vejledning i hensigtsmæssig og energibesparende udførelse af aktiviteter.

Rådgivning om og støtte til forandring af vaner i relation til nikotin- og tobaksafvænning. Formålet med nikotin- og tobaksafvænning er at rådgive og støtte borgeren i at opnå reduktion eller ophør i anvendelsen af nikotin og/eller tobaksprodukter.

Eksempler: Afdækning af forbrugs-profil, håndtering af risikosituationer, rådgivning om muligheder for trangreducerendemedicin, viden om tilgængelige redskaber og vaneændringer, vægt i forbindelse med nikotin- og rygestop, helbredsrisici forbundet med nikotin og røgforbrug, helbredsfordele ved ophør.

Samtale der sikrer afdækning af borgerens tilstande samt behov og motivation for forandring ud fra borgerens situation og ressourcer. Formålet med den afklarende samtale er at foretage en individuel behovsvurdering samt at afdække borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre et forløb og ændringer i hverdagslivet. Afdækningen skal bidrage til en fælles forståelse af forventninger til indsatser, herunder de overordnede målsætninger med deltagelse, og støtte borgeren i behovsorienteret prioritering af indsatser og aktiviteter i privat- og/eller foreningsregi.

Eksempler: Afklaring af hvad der er vigtigt for borgeren, afklaring af handlekompetencer og ressourcer, afklaring af motivation, afklaring af sygdomssituation og risikofaktorer, udarbejdelse af individuel plan for videre forløb, afklaring af behov for koordinering med andre sektorer, afklaring af behov for inddragelse af pårørende.

Rådgivning om og støtte til hensigtsmæssig alkoholadfærd. Formålet med en samtale om alkohol er at rådgive og støtte borgeren i at formulere og opnå mål om reduktion eller ophør af alkoholforbrug.

Eksempler: Henvisning til alkoholbehandling efter Sundhedslovens §141. Rådgivning om helbredsrisici forbundet til alkoholforbrug, kroppens påvirkning ved indtagelse af alkohol, alkoholens påvirkning af hverdagslivet, herunder familie, netværk, arbejde, fordele ved at nedsætte sit alkoholforbrug. Formidling af viden om vaneændringer og tilgængelige redskaber inden for emnet.

Superviserede aktiviteter der bidrager til øget muskelstyrke og/eller øget kondition. Formålet med fysisk træning er, at borgeren tilegner sig erfaringer med fysiske aktiviteter som bidrager til at øge muskelstyrken og forbedre konditionen.

Eksempler: Supervision af brug af maskiner, elastikker, vægte. Supervision af træning med egen kropsvægt. Supervision af gang, løb, cykling, roning, svømning, crosstræning/cirkeltræning, boldspil.

Vejledning og støtte til at være fysisk aktiv "på egen hånd" og introduktion til fysiske aktiviteter. Formålet med vejledning og introduktion til fysiske aktiviteter er, at borgeren tilegner sig viden om fysisk aktivitet som et middel til at forebygge følger og forværring af sygdom, og kan omsætte denne viden til eget hverdagsliv under hensyntagen til sine begrænsninger ved fysisk aktivitet.

Eksempler: Introduktion og afprøvning af forskellige aktivitetsformer, træningsprincipper og træningsøvelser, digitalt understøttet træning, viden om effekter af fysisk aktivitet, dialog om tidligere motionsvaner og erfaringer med fysisk aktivitet, udarbejdelse af træningsplan, kroppens reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, støtte og opbakning i at motion bliver en del af hverdagen, introduktion til idrætsforeninger, klubber o. lign.

Vejledning om de officielle (generelle) kostråd suppleret af relevante ernæringsanbefalinger. Formålet med kostvejledning er, at borgeren tilegner sig viden om de officielle kostråd og gældende ernæringsanbefalinger i forhold til generel sundhed og forebyggelse af sygdom.

Eksempler: Vejledning om sunde mad- og måltidsvaner, undervisning i kostråd, valg af fødevarer og sammensætning af måltider, udredning, monitorering og evaluering i et forebyggende og/eller sundhedsfremmende perspektiv.

En intervention i forhold til et ernæringsproblem, der er opstået som følge af sygdom eller behandling. Formålet med diætbehandling er, at borgeren tilegner sig viden om og opbygger erfaringer med at håndtere, behandle og forebygge ernæringsproblematikker i henhold til sin sygdom samt forebyggelse af senfølger, med henblik på at sikre optimal ernæringstilstand.

Eksempler: Ernæringsudredning af borgere med et sygdomsspecifikt ernæringsproblem, ernæringsintervention der monitoreres og evalueres, vejledning og anbefaling af diæt- og ernæringsplan, vejledning og undervisning i gældende faglige retningslinier, ernæringsanbefalinger og diætprincipper.

Aktivitet der følger op på borgerens fastholdelse af ændringer i hverdagslivet efter afsluttede indsatser. Formålet med opfølgning efter afsluttede indsatser er at bidrage til borgerens fastholdelse af ændringer i hverdagslivet.

Eksempler: 3, 6 eller 12 måneders opfølgning, status på hvordan det går, justering af borgerens individuelle plan og/eller mål i samarbejde med borgeren, vurdering af behov for nyt forløb, kontakt til praktiserende læge eller evt. andre dele af sundhedsvæsenet.

Støtte til at forstå og håndtere livet med kronisk sygdom. Formålet med sygdomshåndtering er at styrke borgerens egenomsorg og håndtering af livet med kronisk sygdom, herunder sygdommens nærmere karakter, sygdommens betydning for samspillet med omgivelserne samt rådgivning om muligheder for forebyggelse og behandling.

Eksempler: Gennemgang af sygdomme(n), behandling og risikofaktorer, herunder sygdommens udvikling og symptomer på forværring af sygdom. Psykosociale forhold relateret til livet med kronisk sygdom, herunder stress, søvnmangel og bekymring. Medicin: virkning, bivirkning, anvendelse og tilskud. Sygdomsaccept og visioner for fremtiden, mestringsstrategier, krisehåndtering, navigation i sundhedsvæsenet (fysisk og digitalt), øvrige sundhedsindsatsers (KRAM) betydning.

Samtale der bidrager til at afstemme borgerens motivation, ønsker og behov under igangværende forløb. Formålet med en behovssamtale er at have en dialog med borgeren om motivation, ønsker og behov, som kan have ændret sig undervejs i forløbet.

Eksempler: Justering af borgerens individuelle plan og/eller mål, justering af indsatser , igangsætning af yderligere tiltag.

Vejledning eller undervisning i øvelser og teknikker, der fremmer mentalt velbefindende. Formålet med mental håndtering er, at borgeren tilegner sig viden og lærer at anvende redskaber til at fremme sit mentale velbefindende.

Eksempler: Mindfulness, afspænding, meditationsteknikker, øvelser med fokus på mentalt velbefindende, stressforløb, tilbud i forhold til angst og depression, kognitiv adfærdsterapi.

Pædagogisk udredning er en aktivitet, hvor en leverandør afdækker en borgers funktionsevne i relation til daglige aktiviteter. Et centralt aspekt i afdækningen af funktionsevnen er borgerens mestringsevne, som har betydning for, hvordan man begriber, håndterer og handler i forskellige situationer. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Sansestimulerende aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger får stimuleret sine sanser med henblik på evnen til at kunne sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk. Sansestimulerende aktiviteter kan fx være massage, gyngeture, kuglebad og -dyne, sansehave og brug af musik-, lyd- og lysstimuli. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Oplevelsesaktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger har individuelle oplevelser eller oplevelser sammen med andre borgere eller personale. Oplevelser kan fx være natur- og kulturoplevelser. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Fysiske aktiviteter er aktivitet og samvær, der gennem fysiske bevægelser giver en borger mulighed for at bruge sin krop. Det omfatter fx idræts- og motionsaktiviteter og forskellige former for bevægelse, hvor samværet kan være i centrum. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Social aktivitet er aktivitet og samvær, som ved at få en borger ind i et fællesskab med andre, forebygger eller bryder med social isolation og vedligeholder de sociale relationer. Social aktivitet kan fx være at spise, spille spil eller høre musik sammen med andre. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Kreative aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger kan udfolde sig kreativt. Aktiviteterne kan foretages alene eller sammen med andre borgere eller personale. Kreative aktiviteter kan fx være madlavning; musik, sang og drama; håndarbejde; maleri eller værkstedsaktiviteter. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Kompetenceudviklende aktiviteter er aktivitet og samvær, hvor en borger eller gruppe af borgere undervises i bestemte færdigheder eller kompetencer. Kompetenceudviklende aktiviteter kan således både sigte på at opnå helt konkrete færdigheder fx i forhold til brug af IT og mobiltelefon eller på at lave mad, eller på mere brede kompetenceløft, der sigter mod evnen til at varetage egen sundhed og livsførelse. Visitationsparagraf: Serviceloven § 104.

Længerevarende ophold er en ydelse, der har til formål at huse en borger, og som er tilkendt for en ikke-midlertidig periode. Ophold leveres typisk af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde én ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold stort set altid som et tillæg til disse andre ydelser. Det primære fokus for den sociale indsats er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Der kan være egenbetaling for borgerens ophold. Det kan fx omfatte betaling for husleje, el, varme, vand, kost og vask. Vejledende visitationsparagraf: Serviceloven § 108, Almenboligloven § 54, Friplejeboligloven, Ældreboligloven m.fl.

Midlertidigt ophold er en ydelse, der har til formål at huse en borger, og som tilkendes midlertidigt. Ophold leveres typisk af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde én ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold stort set altid som et tillæg til disse andre ydelser. Det primære fokus for den sociale indsats er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Der kan være egenbetaling for borgerens ophold. Det kan fx omfatte betaling for husleje, el, varme, vand, kost og vask. Vejledende visitationsparagraf på Børn- og ungeområdet: Serviceloven §§ 52, 58, 66. Vejledende visitationsparagraf på Voksen-området: Serviceloven §§ 107, 109, 110.

Akut ophold leveres til en persone med et pludseligt opstået behov for husning. Akut ophold leveres typisk på en type af botilbud eller andeet overnatningssted fx vandrehjem. Akut ophold kan være én af flere ydelser, der leveres til personen. Det kan være egenbetaling for personens ophold.

Service og tjenesteydelser er beskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af servicerende, understøttende arbejdsfunktioner. I en service og tjenesteydelse vil der ofte indgå kontakt med andre, hvorfor der typisk vil være fokus på at træne dette. Eksempler på service og tjenesteydelser er kantine- og cafédrift, pedel- og rengøringsopgaver samt kontor- og piccolineopgaver, butik- og kundebetjening og vedligeholdelse af grønne områder. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

Praktikforløb er beskyttet beskæftigelse, der har til formål, at en borger kan afprøve ressourcer og kompetencer i forhold til et specifikt arbejdsområde eller en given arbejdsplads i en afgrænset periode. Praktikforløb kan også foregå i en ekstern virksomhed, fx en dagligvareforretning eller en produktionsvirksomhed. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

Produktion og værksted er beskyttet beskæftigelse, der er centreret omkring udførelse af enkle, afgrænsede arbejdsopgaver som led i en samlet produktion af konkrete produkter. De konkrete arbejdsopgaver kan fx være fremstilling af produkter, herunder fx kunsthåndværk, optændingsbrænde, grøntsager, produktion af avis og medier. Opgaverne kan eksempelvis omfatte montering, sortering, optælling og pakning og kontrol af produkter. Visitationsparagraf: Serviceloven § 103.

Socialpædagogisk støtte til daglige opgaver i hjemmet er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver, der har hverdagskarakter og retter sig mod borgerens hjem. Støtte til daglige opgaver i hjemmet kan eksempelvis være støtte til oprydning, tøjvask, rengøring eller indkøb og madlavning. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til etablering i bolig er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver, der retter sig mod anskaffelse af og etablering i borgerens bolig. Et eksempel på støtte til etablering i bolig er at søge efter en bolig eller at guide og motivere i forbindelse med ind- og udflytning fx i forbindelse med planlægning, strukturering og gennemførsel af praktiske opgaver og indretning af boligen til borgerens behov. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til administration er motivation, vejledning og støtte til praktiske opgaver af administrativ eller økonomisk karakter. Støtte til administration kan fx være rettet mod borgerens håndtering og forståelse af post, herunder digital post og selvbetjeningsløsninger, personlig økonomi, herunder budget, opsparing og regninger, samt opdatering og anvendelse af software eller apps, herunder digitaliserede hjælpemidler. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til transport er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgers mulighed for selvstændigt at færdes uden for hjemmet. Støtte til transport omfatter eksempelvis træning i at anvende offentlige transportmidler, fx at tage med bussen til og fra arbejde og uddannelse, behandling og lægebesøg eller aktiviteter af social karakter. Støtte til transport er ikke ledsagelse, men er rettet mod personens evne til at færdes selvstændigt. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til uddannelse er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgersmuligheder for at varetage en uddannelse. Støtte til uddannelse kan fx være at afdække ønsker og muligheder i forbindelse med uddannelse, etablering af hensigtsmæssige rutiner og struktur i forhold til at varetage en uddannelse samt at fastholde motivation og engagement. Herved adskiller støtte til uddannelse sig fra specialpædagogisk støtte under uddannelse efter Lov om specialpædagogisk støtte. Støtte til uddannelse er helt eller delvist sammenfaldende med mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 31.b Med uddannelse menes både ordinær uddannelse såvel som uddannelse på særlige vilkår. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til beskæftigelse er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod en borgers muligheder for at varetage et arbejde. Støtte til beskæftigelse kan fx være etablering af hensigtsmæssige rutiner og struktur i forhold til at varetage et arbejde samt at fastholde motivation og engagement. Støtte til beskæftigelse er helt eller delvist sammenfaldende med mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 31.b. Med beskæftigelse menes både ordinær beskæftigelse og beskæftigelse på særlige vilkår. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til kontakt til offentlige og private instanser er motivation, vejledning og støtte til samfundsdeltagelse, der retter sig mod gennemførsel af besøg hos og kontakt til offentlige og private instanser med et specifikt formål. Støtte til kontakt til offentlige og private instanser kan fx være rettet mod at henvende sig hos banken, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Det kan også være støtte til at gennemføre besøg fx hos lægen eller tandlægen. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til sociale relationer er motivation, vejledning og støtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod at udvikle, indgå i og bevare relationer til andre mennesker. Støtte til sociale relationer kan både være rettet mod en borgers relationer til enkeltpersoner eller på, hvordan en borger indgår i et større fællesskab. Støtte til sociale relationer kan både være hjælp til at håndtere de følelsesmæssige og sociale aspekter ved samværet, fx at håndtere følelser og problemstillinger i sociale sammenhænge, at skabe og fastholde netværk og at holde kontakt med venner og familie eller deltage i og gennemføre aktiviteter sammen med andre. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til varetagelse af forældrerollen er motivation, vejledning og støtte til relationer og fællesskaber, der retter sig mod strukturering og håndtering af opgaver, som er en almindelig del af forældreansvaret, og hvor samværet mellem barn og forælder er centralt. Støtten tildeles på baggrund af borgerens nedsatte funktionsevne i forhold til at gennemføre de opgaver, der indgår i varetagelse af forældrerollen og ikke grundet manglende forældreevne. Herved adskiller støtte til varetagelse af forældrerollen sig fra foranstaltninger efter Serviceloven § 52, hvor fokus er på barnets trivsel. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til sund levevis er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod livsstilsbetingede forhold. Støtte til sund levevis kan fx være at dyrke motion, etablere en sund døgnrytme, stoppe med at ryge eller motivere borgeren til at spise sundt og hensigtsmæssigt, herunder støtte til måltider. Vejledende visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til personlig hygiejne er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod hygiejnemæssige opgaver i relation til borgeren selv. Støtte til personlig hygiejne kan fx være rettet mod etablering af struktur og rutiner i forbindelse med af- og påklædning og bad. Herved adskiller støtte til personlig hygiejne sig fra personlig hjælp efter serviceloven § 83. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til psykisk trivsel er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod en borgers psykiske velbefindende. Støtte til psykisk trivsel kan fx være rettet mod en borgers følelsesregulering og handlemønstre, indsigt i og forståelse af egen situation, opbygning af positivt selvværd og identitet. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til seksualitet er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod den måde, som en borgers seksualitet kommer til udtryk på. Støtte til seksualitet kan fx være støtte til at udtrykke sin seksualitet hensigtsmæssigt eller sætte grænser. Det kan også være støtte til at opsøge specialiseret rådgivning og vejledning i forhold til seksualitet og funktionsnedsættelser. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Socialpædagogisk støtte til behandling er motivation, vejledning og støtte til sundhed, der retter sig mod en borgers behandling. Støtte til behandling kan fx være rettet mod, at borgeren fastholder beslutningen om at påbegynde behandling eller opretholder igangværende behandling, herunder fx misbrugsbehandling, psykologisk behandling og medicinsk behandling, Herved adskiller støtte til behandling sig fra ydelser efter Sundhedsloven § 138. Visitationsparagraf: Serviceloven § 85.

Gruppebaseret hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres til en gruppe af personer og kan fx bestå i træning, hjælp og støtte til udvikling af færdigheder, mestringskurser eller gruppesamtaler.

Akut rådgivning, omsorg eller støtte er forebyggende hjælp og støtte, der retter sig mod personer med psykiske vanskeligheder, der akut har brug for rådgivning, omsorg eller støtte. Ved akut forstås, at behovet er opstået pludseligt, og at det kræver øjeblikkelig levering af en given ydelse, der kan hindre forværring af eller stabilisere personens funktionsevne eller hindre, at sociale problemer forværres. Akut rådgivning, omsorg eller støtte kan fx leveres som telefonisk kontakt eller ved fremmøde, når en person møder op på et tilbud ved akut opstået behov.

Individuel, tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte er forebyggende hjælp og støtte, der leveres i en på forhånd afgrænset periode til enkeltpersoner. Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte kan gives i en periode på op til seks måneder med det formål at udvikle, forbedre eller forebygge tab af personens funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation.

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som gruppebaseret hjælp og støtte efter § 82a

Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige der konkret leveres som individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b.