KL Terminologi
2.0.0 - Release
This page is part of the KLTerm (v2.0.0: Release) based on FHIR (HL7® FHIR® Standard) R4. This is the current published version in its permanent home (it will always be available at this URL). For a full list of available versions, see the Directory of published versions
Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLTargetGroupsFFB | Version: 2.0.0 | |||
Active as of 2024-06-04 | Computable Name: KLTargetGroupsFFB |
Target groups as defined by FFB
References
urn:oid:1.2.208.176.2.22
Code | Display | Definition |
1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5 | Sjældent forekommende funktionsnedsættelse | En sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige. |
f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7 | Multipel funktionsnedsættelse | En multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi. |
ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771 | Medfødt døvblindhed | Medfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet. |
0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194 | Erhvervet døvblindhed | Erhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet. |
7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7 | Hørenedsættelse | En hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. |
5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7d | Kommunikationsnedsættelse | En kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse. |
6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056 | Mobilitetsnedsættelse | En mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. |
615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fb | Synsnedsættelse | En synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. |
da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881 | Anden fysisk funktionsnedsættelse | fysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse |
7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449 | Demens | Demens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens. |
d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950 | Erhvervet hjerneskade | En erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen. |
1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6 | Medfødt hjerneskade | En medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen. |
9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95 | Autismespektrum | Autismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd. |
cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eac | Opmærksomhedsforstyrrelse | En opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD. |
e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167 | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi. |
93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1 | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli). |
71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356 | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi). |
5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7b | Anden udviklingsforstyrrelse | udviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse |
97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089f | Udviklingshæmning | Udviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom. |
17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70 | Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse | Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse |
303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2 | Angst | Angst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag. |
ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbde | Depression | Depression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. |
f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3 | Forandret virkelighedsopfattelse | Forandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. |
6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83b | Personlighedsforstyrrelse | Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. |
192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97 | Spiseforstyrrelse | Spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning. |
afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13 | Stressbelastning | Stressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur. |
d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9 | Tilknytningsforstyrrelse | Tilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. |
851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbb | Anden psykisk vanskelighed | psykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder |
293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556 | Hjemløshed | Hjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den. |
3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3a | Selvskadende adfærd | Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76 | Social isolation | Social isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen. |
e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2 | Udadreagerende adfærd | Udadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37 | Andet socialt problem | socialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem |
3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645c | Indadreagerende adfærd | Indadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925 | Personfarlig kriminalitet | Personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. |
6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641ea | Ikke-personfarlig kriminalitet | Ikke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. |
f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323d | Omsorgssvigt | Omsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade. |
ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0fa | Alkoholmisbrug | Alkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. |
0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5f | Stofmisbrug | Stofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. |
122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113 | Prostitution | Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. |
6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0 | Seksuelt krænkende adfærd | Seksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160 | Selvmordstanker eller -forsøg | Selvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord. |
c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0 | Seksuelt overgreb | Seksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse. |
3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0 | Voldeligt overgreb | Voldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. |
905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bd | Andet overgreb | overgreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb |
Expansion based on codesystem FFB v2.0.0 (CodeSystem)
This value set contains 45 concepts
Code | System | Display | Definition |
1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Sjældent forekommende funktionsnedsættelse | En sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige. |
f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Multipel funktionsnedsættelse | En multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi. |
ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Medfødt døvblindhed | Medfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet. |
0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Erhvervet døvblindhed | Erhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet. |
7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Hørenedsættelse | En hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. |
5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7d | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Kommunikationsnedsættelse | En kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse. |
6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Mobilitetsnedsættelse | En mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. |
615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fb | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Synsnedsættelse | En synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for. |
da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Anden fysisk funktionsnedsættelse | fysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse |
7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Demens | Demens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens. |
d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Erhvervet hjerneskade | En erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen. |
1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Medfødt hjerneskade | En medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen. |
9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Autismespektrum | Autismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd. |
cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eac | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Opmærksomhedsforstyrrelse | En opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD. |
e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder | Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi. |
93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder | Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli). |
71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog | Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi). |
5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7b | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Anden udviklingsforstyrrelse | udviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse |
97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089f | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Udviklingshæmning | Udviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom. |
17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse | Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse |
303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Angst | Angst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag. |
ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbde | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Depression | Depression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. |
f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Forandret virkelighedsopfattelse | Forandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. |
6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83b | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Personlighedsforstyrrelse | Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. |
192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Spiseforstyrrelse | Spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning. |
afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Stressbelastning | Stressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur. |
d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Tilknytningsforstyrrelse | Tilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. |
851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbb | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Anden psykisk vanskelighed | psykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder |
293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Hjemløshed | Hjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den. |
3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3a | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Selvskadende adfærd | Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Social isolation | Social isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen. |
e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Udadreagerende adfærd | Udadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Andet socialt problem | socialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem |
3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645c | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Indadreagerende adfærd | Indadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Personfarlig kriminalitet | Personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. |
6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641ea | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Ikke-personfarlig kriminalitet | Ikke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade. |
f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323d | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Omsorgssvigt | Omsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade. |
ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0fa | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Alkoholmisbrug | Alkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. |
0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5f | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Stofmisbrug | Stofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. |
122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Prostitution | Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. |
6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Seksuelt krænkende adfærd | Seksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. |
5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Selvmordstanker eller -forsøg | Selvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord. |
c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Seksuelt overgreb | Seksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse. |
3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0 | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Voldeligt overgreb | Voldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. |
905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bd | urn:oid:1.2.208.176.2.22 | Andet overgreb | overgreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb |
Explanation of the columns that may appear on this page:
Level | A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies |
System | The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere) |
Code | The code (used as the code in the resource instance) |
Display | The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application |
Definition | An explanation of the meaning of the concept |
Comments | Additional notes about how to use the code |